Powerwriting.dk

Artikler og skrivetips

Værsgo. Masser af gode skrivetips og -tricks!

Kvinde_taenker_300Læs og dyk ned i mine to populære skrivebøger: ‘Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’ og ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’. Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om at skrive (FAQ), og brug også søgefeltet til at finde det, du har brug for.

Vis mig alle bog-kapitlerne

 


Hvordan skriver jeg første udkast?

Hvordan skriver jeg en god (formidlings)tekst?

Hvordan skriver jeg hurtigere?

Hvordan bruger jeg nonstopskrivning?

Hvordan undgår jeg overspringshandlinger og udsættelse?

Hvorfor kan jeg ikke skrive?

Hvordan skriver jeg til nettet?

Hvordan skriver jeg bedre e-mails?

Hvordan skriver jeg et blogindlæg?

Hvordan skriver jeg et debatindlæg?

Hvad er Flowskrivning?

Hvordan bliver jeg bedre til at skrive?

Hvordan skriver jeg sammen med andre (fx med en kollega – eller i teams eller grupper)?

Hvordan giver og modtager jeg feedback?

Hvordan bruger jeg en logbog eller dagbog?

Hvordan skriver jeg et brev?

Hvordan skriver jeg en pressemeddelelse?

Hvordan skriver jeg et læserbrev?

Hvordan komponerer og redigerer jeg teksten?

Hvordan vælger jeg den rigtige opbygning eller komposition?

Hvordan reviderer og forbedrer jeg teksten?

 

Få flere skrivetips med nyhedsbrevet

 

Hvordan vinkler jeg teksten eller en artikel?

Hvordan skriver jeg teksten om, så den bliver bedre?

Hvordan skriver jeg fra modtagerens synsvinkel?

Hvordan laver jeg en disposition?

Hvordan skriver jeg en manchet, synopsis, pitch, teaser eller elevatortale?

Hvordan skriver jeg en fagbog?

Hvordan får jeg flere og bedre ideer?

Hvordan skriver jeg en novelle?

Hvordan skriver jeg et læserbrev?

Hvordan skriver jeg en roman?

Hvordan skriver jeg en klumme?

Hvordan skriver jeg en artikel?

Hvordan skriver jeg et essay?

Hvordan skriver jeg en kronik?

Hvordan skriver jeg en ansøgning?

Hvordan skriver jeg et CV?

Hvordan skriver jeg et portræt?

Hvad er Method Writing?

Hvordan læser jeg korrektur?  


FAQ – om at skrive godt

 

Hvordan skriver jeg første udkast? Den letteste måde at skrive dit førsteudkast på er ved at bruge nonstopskrivning. Du kan bruge nonstop til enhver form for tekst, bl.a. rapporter, mødeagendaer, referater, artikler, e-mails, salgstekster, præsentationer, fagbøger, invitationer, tekster til nettet, studiet mv.  Lær at bruge metoden med kapitlet ‘Nonstopskrivning’ fra min bog ‘Flowskrivning’. Du kan også disciplinere dig selv til at skrive og indsamle tekststumper hele tiden, fx ved at skrive kort og ofte (Brief Daily Sessions), hvilket er beskrevet i kapitlet ‘Verden ifølge professor Robert Boice’. Endelig kan du starte med at lave en disposition eller med at tale med nogen, se kapitlet ‘Første aktivitet: Planlægningen’

 

***

 

Hvordan skriver jeg en god (formidlings)tekst? Formidlingstekster og tekster på jobbet bør være konkrete, enkle og nærværende, så dine modtagere har let ved at læse og forstå dem. Styrk din modtagerbevidsthed, og få hjælp til at vælge den mest effektive genre og opbygning med kapitlerne ‘Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser og behov’ og   ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op‘ (jf. min bog ‘Skriv så de reagerer’). Tjek og stram dit sprog op ned kapitlet ‘Brug sproget, så de reagerer’ Har du lyst til at gøre teksten endnu bedre, ved også at arbejde med tempoet, dynamikken og timingen i dine tekster, kan du kigge i kapitlet Brug afsnittene og sætningerne

 

***

 

Hvordan skriver jeg hurtigere? Mange af de tekster, du skriver, behøver ikke at være perfekte, de skal bare være ok. Få redskaber til det korte, intensive skrivestræk – til at producere tekster lynhurtigt og under pres – i kapitlet ‘Hurtige tekster’ fra min bog ‘Flowskrivning’. Brug teknikken til dine rapporter, mødeagendaer, referater, artikler, e-mails, salgstekster, præsentationer, fagbøger, invitationer, tekster til nettet, studiet mv. Du kan også øge din produktion af tekster ved at skrive oftere – fx hver dag i 15-60 minutter. Teknikken hedder Brief Daily Sessions og er beskrevet i kapitlet ‘Verden ifølge professor Robert Boice’ Endelig kan du prøve at undgå overspring og udsættelse

 

***

 

Hvordan bruger jeg nonstopskrivning? Den letteste måde at skabe en produktiv og flydende skriveproces på her og nu er ved at skrive nonstop. Det betyder, at du skriver i et bestemt, afgrænset tidsrum uden at stoppe. Læs kapitlet Nonstopskrivning, der handler om, hvordan du bruger nonstopskrivning som et målrettet arbejdsredskab, der både vil forbedre dine teksters kvalitet og give dig en mere flydende og komfortabel skriveproces. Få også tips til, hvordan du kommer fra dit rå nonstopudkast til en færdig tekst – tjek bl.a. kapitlerne ‘Komponeringen’, ‘Revisionen’ og ‘Hurtige tekster’

 

***

 

Hvordan undgår jeg overspringshandlinger og udsættelse? Langt de fleste mennesker udsætter deres skriveopgaver. Især ved større skrivearbejder, og ved projekter med flere skrivere, stiger frekvensen. Ønsker du færre overspring, så sænk ambitionsniveauet, mens du skriver dine førsteudkast. Afdramatiser det at skrive, fx vha. Brief Daily Sessions, som du kan læse mere om i kapitlet ‘Verden ifølge professor Robert Boice’ i bogen ‘Flowskrivning’. Du kan også synliggøre dine overspring med en liste over dine typiske måder at undgå dit skrivearbejde på (fx surf på nettet, besvare ligegyldige mails, research uden at skrive, vaske tøj osv.). Læs mere om, hvordan du bruger lister, i kapitlet ‘Logbogen’

 

 

Få flere skrivetips med nyhedsbrevet

 

 

Hvordan skriver jeg et essay? Essay kommer af det franske ord ‘Essai’, som betyder ‘forsøge’ eller ‘afprøve’. Og det er netop sådan, du skriver et godt essay: Du afprøver. Du skriver ikke kun for at dokumentere, men også for at undersøge, tænke, huske og finde på. Vil du skrive et godt essay, så start med at skrive nonstop om dit emne i fx en halv eller en hel time. Brug derpå Cut up-teknik (beskrevet i kapitlet ‘Komponeringen’ i bogen ‘Flowskrivning’) til at udvælge de bedste passager til dit essay. Husk den røde tråd (din hovedpåstand, -spørgsmål osv.), hvilket du får hjælp til i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ Vil du glæde dine læsere yderligere, så krydr dit essay med guldkorneteknikker (fx et skarpt citat) og måske med lidt historiefortælling, fx nogle anekdoter (fra bogen ‘Skriv så de reagerer’).

 

***

 

Hvordan skriver jeg en kronik? En kronik er en længere artikel i en avis eller et tidsskrift om (som regel) et aktuelt emne. Som i et essay skriver du med en personlig tilgang til emnet, og du bør derfor efter min meningen skrive kronikken på samme måde som ved et essay: Start med at skrive nonstop om dit emne fx i en halv time. Brug derpå Cut up-teknik (beskrevet i kapitlet ‘Komponeringen’ i bogen ‘Flowskrivning’) til at udvælge de bedste passager. Bagefter sørger du for, at der er en klar rød tråd hele vejen (din hovedpåstand, -spørgsmål osv.), hvilket du får hjælp til i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ Og som ved essayet vil det glæde dine læsere, hvis du krydrer kronikken med guldkorneteknikker, som fx et skarpt citat, og måske med lidt historiefortælling, fx en anekdote (fra bogen ‘Skriv så de reagerer’).

 

***

 

Hvordan skriver jeg en novelle? Den bedste bog, jeg har læst om at skrive noveller, er ‘Hvordan skriver jeg noveller?’ af Damon Knight. Med den i baghovedet vil jeg foreslå, at du 1) enten skriver et groft udkast til din novelle hurtigt ved hjælp af nonstopskrivning eller 2) forsøger at udvikle plottet og dine ideer ved hjælp af bl.a. ikke-lineære metoder (beskrevet i kapitlet ‘Planlægningen’ i min bog ‘Flowskrivning’). Knight foreslår desuden, at du udvikler din historie ved at gå til og fra teksten, en teknik, du kan læse mere om i kapitlet ‘Verden ifølge professor Robert Boice’ (Brief Daily Sessions). Endelig er det selvfølgelig en god idé at læse en masse noveller og tænke over, hvad det er, der gør historierne, situationerne, sproget og personerne gode … foruden at kigge i et par håndbøger om at skrive fiktion.

 

***

 

Hvordan skriver jeg et læserbrev? Prøv at skrive et lynhurtigt bud på dit læserbrev, fx på 10 minutter eller et kvarter. Derpå reviderer du og strammer op. Få hjælp til både råskrivningen og revisionen i kapitlet ‘Hurtige tekster’ i min bog ‘Flowskrivning’. Lær desuden, hvordan du sætter en solid krog i læseren og holder ham eller hende fanget med kapitlet ‘Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser og behov’ Styrk klarheden og din komposition/opbygning med ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ (fra bogen ‘Skriv så de reagerer’). Du kan også tilføje lidt krydderi og fx starte dit læserbrev med et godt skarpt citat eller bruge en anden guldkorneteknik

 

***

 

Hvordan komponerer og redigerer jeg teksten? Det er lettest at komponere og redigere, hvis du har lavet en disposition, enten før eller sideløbende med at du skrev dit førsteudkast. Især hvis du ikke er så rutineret. Prøv derudover at bruge Cut up-teknik på dine forskellige noter og udkast, og klip dig frem til den bedst mulige rækkefølge (se kapitlet ‘Komponeringen’ i bogen ‘Flowskrivning’). Skriver du job- eller formidlingstekser, kan du finde tips og tricks til forskellige effektive kompositionsmodeller i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ Se også hjælpeartiklen ‘Hvordan vælger jeg den rigtige opbygning eller komposition?’

 

***

 

Hvordan vælger jeg den rigtige opbygning eller komposition? Kompositionen, formen eller opbygningen er den rækkefølge, som du vælger at give din læser informationerne i. I fakta- og formidlingstekster (som fx blogindlæg, salgstekster, e-mails, webtekster, korte artikler og taler) kan du med fordel bruge Hey-You-See-So, AIDA og Nyhedstrekanten, som er beskrevet i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ i bogen ‘Skriv så de reager’. Du kan derudover forsøge at gøre teksten skim- og skanbar, så læseren kan finde de relevante informationer uden at skulle læse hele teksten (jf. samme kapitel). Skriver du fiktion, er Tre-akter-modellen et must (bruges i alle spillefilm og serier) … ligesom Bølgemodellen og Berettermodellen også er nyttige. Tjek Berettermodellen i kapitlet ‘Anden aktivitet: Komponeringen’ (i bogen ‘Flowskrivning’). Her finder du i øvrigt også en kort introduktion til Den videnskabelige model eller Fiskemodellen, som den kaldes i folkemunde.

 

***

 

Hvordan reviderer og forbedrer jeg teksten? En typisk faldgrube, når du reviderer din tekst, er, at du kommer til at fokusere for hurtigt og tidligt på detaljerne. Du kigger på sproget, dine formuleringer, fejl osv. i stedet for først at få styr på indholdet og den overordnede form. Forsøg at holde fast i den her rækkefølge, når du reviderer: 1) revision af indholdet; 2) revision af strukturen og formen og 3) revision af sproget, stilen, grammatik og tegnsætning. Ellers risikerer du at spilde en masse tid, fx med at rette afsnit igennem, som slet ikke skal med i den færdige tekst! Hent inspiration til revisionsprocessen i kapitlet ‘Revisionen’ fra min bog ‘Flowskrivning’. Derudover kan du prøve at læse din tekst fra forskellige synsvinkler og personaer og se, hvad det fanger af blinde punkter og giver af nye ideer. Tjek kapitlet ‘Persona’

 

***

 

Hvordan vinkler jeg teksten eller en artikel? Når du vinkler en tekst eller en artikel, bygger du den op omkring ét og kun ét budskab. Ofte en påstand. Fx ‘Ældre mennesker i Kolding er de lykkeligste i landet’ eller ‘Firmaet A/S producerer verdens stærkeste gummistøvler’. Derudover kan du have en række underordnede budskaber (der ordnes med egne underoverskrifter og hele tiden kobles til det overordnede budskab). Læs mere om vinkling og opdeling i afsnit i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ i bogen ‘Skriv så de reager’. Og brug fx Cut up-teknik til at gøre det i praksis – tjek kapitlet ‘Anden aktivitet: Komponeringen’ i min bog ‘Flowskrivning’.

 

***

 

Hvordan skriver jeg teksten om, så den bliver bedre? Mange mennesker har lettest ved at skrive førsteudkastet af deres tekst. Er dit mål gode tekster, er du imidlertid nødt til at lære dig at revidere og skrive dine tekster om. Revision og omskrivning er vejen til både flere gode tekster og bedre ideer. Og til at du langsomt men sikkert bliver dygtigere til at skrive. Få masser af tip til at revidere dine tekster i kapitlet ‘Tredje aktivitet: Revisionen’ i bogen ‘Flowskrivning’. Og styrk din bevidsthed om din modtager (som jo skal læse, hjælpes og glædes over teksten) i kapitlet ‘Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser og behov’ (i bogen ‘Skriv så de reagerer’). Se også hjælpeartiklen ‘Hvordan reviderer og forbedrer jeg teksten?’

 

***

 

Hvordan skriver jeg fra modtagerens synsvinkel? Synsvinkel og vinkling er to sider af samme sag. Prøv at leve dig dybt ind i din læsers interesser, behov, udfordringer, problemer, håb, drømme og frygt, når du skriver (og/eller når du senere redigerer). Forestil dig også gerne konkrete fysiske scenarier med din læser, hvor han eller hun bruger din tekst til at komme videre (får løst et problem, finder vigtige informationer, bliver underholdt osv.). Hent inspiration til at forstå din modtager bedre i kapitlet ‘Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser og behov’ (i bogen ‘Skriv så de reagerer’). Og lær at vinkle og bygge teksten op i forhold til din læsers smag og behov i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ Se desuden hjælpeartiklen ‘Hvordan vinkler jeg teksten eller en artikel?’

 

 

Få flere skrivetips med nyhedsbrevet

 

 

Hvoran skriver jeg en fagbog? Ligesom du skriver en artikel, en kronik eller et essay – med den forskel, at du sandsynligvis har brug for en mere udførlig plan over din tekst for ikke at miste overblikket. Start fx med en nonstopskrivning i en halv eller en hel time om dit emne, primært for at få skrevet det særlige frem. Altså din specielle tilgang til emnet, de skæve historier og vinkler, skjult/uartikuleret viden osv. Derefter kan du begynde at udvikle din disposition, og du kan hente hjælp til begge aktiviteter i kapitlerne ‘Nonstopskrivning‘ og ‘Planlægningen’ (i min bog ‘Flowskrivning’). Kræver dit projekt en masse konkret viden og research (eller er skrevet og redigeret ud fra dine egne tidligere tekster), så prøv at disciplinere  dig til at skrive og grovredigere hele tiden, mens du læser. Læs kun det, der skal til, for at du kan komme videre med din fagbog. Nogle kalder det prewriting eller forskrivning, hvilket du kan læse mere om i kapitlet ‘Første aktivitet: Planlægningen’. Væn dig også til løbende at småskrive ved hjælp af Brief Daily Sessions (15-60 minutter) og samle tekststumperne sammen. Jf. kapitlet ‘Verden ifølge professor Robert Boice’

 

***

 

Hvordan skriver jeg en roman? Ligesom du skriver en novelle – dog med den forskel, at du sandsynligvis har brug for en mere udførlig plan over din historie for ikke at miste overblikket. Tjek Tre-akter-modellen (som bruges i alle film, serier og mange krimier), fx ved at kigge i Trine Breums bog ‘Film fortælling og forførelse 2’ eller Linda Segers ‘Making a Good Script Great’. Og hent hjælp til skriveprocessen, idéudviklingen, komponeringen og redigeringen i kapitlerne ‘Nonstopskrivning‘, ‘Planlægningen’ og ‘Komponeringen’ (jf. min bog ‘Flowskrivning’). Endelig er det en rigtig god idé at få hjælp fra andre undervejs (tjek kapitlet ‘Teamskrivning’ og ‘Feedback’), fordi andres øjne fanger alt det, du ikke selv kan se længere.

 

***

 

Hvordan skriver jeg en klumme? Som klummeskribent for Politiken brugte jeg en simpel form, som jeg havde fundet i en amerikansk håndbog om at skrive klummer. Kort sagt består en (underholdnings)klumme af a) en skarp hovedpåstand (som hele klummen er bygget op omkring); b) 1-3 anekdoter (gerne personlige, skæve eller pinlige); c) noget brødtekst til at binde det hele sammen – og endelig d) et “slag med halen” (der drejer pointen og/eller udvider perspektivet) til slut. Hent inspiration til slaget med halen og god historiefortælling i kapitlerne ‘Giv læseren guldkorn undervejs’ og ‘Fortæl „Den gode historie“‘ i min bog ‘Skriv så de reagerer’. Og lær at bygge din tekst op omkring én nøglepointe/ét budskab med kapitlet  ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’

 

***

 

Hvordan skriver jeg en ansøgning? Efter at have hjulpet nogle hundrede mennesker med deres (personlige og kreative) jobansøgninger udviklede jeg en effektiv skabelon til en jobansøgning (med afsæt i  en række jobansøgninger og skabeloner, der allerede havde ført til jobsamtaler). Du kan læse et kommenteret eksempel på mit bud på en jobansøgning, der sidder i skabet, i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ i bogen ‘Skriv så de reagerer’. Jobansøgningen har ført til samtaler i 80-90 procent af tilfældene (hvor skriveren i en vis udstrækning havde de efterspurgte kvalifikationer).

 

***

 

Hvordan skriver jeg et CV? Som en forretningsmand skrev i sin bog, så fylder dit CV én side, hvis du er under 50, og to sider, hvis du er over. Dit CV kan være udformet som et klassisk gravstens-CV, med dit virke og dine ansættelser beskrevet i kronologisk rækkefølge) – eller det kan være et såkaldt kompetence-CV, hvor du går på tværs af årstal og i stedet fokuserer på de af  dine kompetencer, der efterspørges i jobopslaget. Med al respekt for diverse fag- og virksomhedskulturer hælder jeg klart til kompetence-CV’et. Derfor foreslår jeg , at du opbygger dit CV af de samme ingredienser, som indgår i mit ansøgnings-eksempel i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ i bogen ‘Skriv så de reagerer’. Altså a) dine kontaktoplysninger øverst, centreret; b) en indledning, her et resume af dine væsentligste (for sammenhængen relevante) kompetencer og egenskaber; c) bullets eller underoverskrifter med dine stærkeste (igen for modtageren relevante!) kompetencer, gerne med angivelse af det konkrete omfang, antal, timer, årstal, firmanavne, berømtheder osv.; d) kort, personligt afsnit (= du viser din personlighed, helst gennem faglige overvejelser; kun lidt eller intet om guitarspil og din glæde ved havet og naturen).

 

***

 

Hvordan skriver jeg et portræt? Et portræt kan indgå i mange forskellige typer tekster og sammenhænge – fx i en artikel til nettet eller lokalavisen, en studieopgave eller på en virksomheds hjemmeside. I PR-, synligheds- og salgssammenhæng vil jeg anbefale dig at bygge portrættet op vha. P-A-R-modellen, fordi den er god til at holde fokus på resultaterne, udbyttet og værdierne, både hos den enkelte og i firmaet eller afdelingen. Tjek P-A-R i i kapitlet ‘Fortæl „Den gode historie“’ i bogen ‘Skriv så de reagerer’. Samme sted finder du tips til, hvordan du kan bruge elementer af den gode historie til at skrive dit portræt – og i ‘Giv læseren guldkorn undervejs’ får du tricks til at holde læseren fanget under hele læsningen. Endelig får hjælp til at fokusere på ét overordnet nøglebudskab i dit portræt i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ – og til skriveprocessen i (bl.a.) kapitlet ‘Hurtige tekster’ i bogen ‘Flowskrivning’.

 

***

 

Hvordan skriver jeg bedre e-mails? Mit vigtigste råd i forhold til dine e-mails lyder: Skriv i øjenhøjde! Hvis din modtager skriver eller siger “Kære Marianne” til dig, skriver du også “Kære …” tilbage. Skriver hun “Hej”, skriver du også “Hej” – og bruger hun en masse stift fag-, myndigheds- eller kontorsprog, svarer du tilbage med høj (men gerne konkret, enkel og præcis) stil. Dvs. ikke alt for mundtligt og rappende. Kort sagt handler det om at få skabt tillid, og det får du inspiration til at blive bedre til i kapitlet ‘Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser og behov’ i bogen ‘Skriv så de reagerer’. Hent desuden gode tips og tricks til dit sprog i dine e-mails mv. i kapitlet ‘Brug sproget, så de reagerer’

 

***

 

Hvordan skriver jeg et brev? På samme måde, som du skriver en e-mail Dvs. med et sprog, der indgiver tillid, fordi det er i øjenhøjde med din modtager. Fylder brevet mere, end hvad der svarer til et halvt skærmbillede, er det en god idé at bryde teksten op, så den bliver skim- eller skanbar. Dvs. del dit brev op i nogle mindre afsnit, og eventuelt og gerne med tilhørende underoverskrifter. Læs mere om, hvordan du skriver skanbar tekst i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op‘ i bogen ‘Skriv så de reagerer’

 

***

 

Hvordan skriver jeg en pressemeddelelse? Formålet med en pressemeddelelse er at opnå synlighed i medierne. Det sker enten ved, at et medie bringer budskaberne fra din pressemeddelelse videre – eller ved, at en journalist får lyst til at lave et interview på baggrund af din pressemeddelelse. Det stiller visse krav til din pressemeddelelse: For det første skal den fortælle om en nyhed, dvs. noget (gerne unikt), der rent faktisk sker lige om et øjeblik. Desuden skal dit budskab være relevant for mediets modtagere. Regn derfor ikke med omtale af en roman eller din virksomheds nye løghakker i et medie om lystfiskeri … med mindre du altså vinkler historien til det bestemte medie og dets brugere. Lær mere om at vinkle din tekst i forhold til forskellige modtagere med kapitlet ‘Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser og behov’ i bogen ‘Skriv så de reagerer’. Og læs i samme kapitel en pressepitch (e-mail), der førte til cirka 35 interviews.

 

***

 

Hvordan får jeg flere og bedre ideer? Du får flere og bedre ideer, hvis du skriver oftere – fx ved hjælp af Brief Daily Sessions (15-60 minutters daglig skrivning), som du kan læse mere om i kapitlet ‘Verden ifølge professor Robert Boice’ i min bog ‘Flowskrivning’. Du får også flere og bedre ideer, hvis du skriver meget om, altså reviderer dine tekster. Kig i kapitlet ‘Tredje aktivitet: Revisionen’ Ønsker du for alvor at få brudt med din vanetænkning og tænke ud af boksen, kan du afprøve nogle af de ikke-lineære teknikker (fx mindmap, stikordskort, associationsteknik og omvendt brainstorm), som jeg beskriver i kapitlet ‘Første aktivitet: Planlægningen’

 

 

Få flere skrivetips med nyhedsbrevet

 

 

Hvordan laver jeg en disposition? En disposition er et overblik – eller et kort – over din tekst. Dispositionen kan være meget udførlig med masser af punkter, pointer, tekst, figurer og konkrete handlingsanvisninger, der fylder 8 eller 16 sider – eller blot være et mindmap eller fem punkter på en lap papir. Find selv din egen produktive balance imellem din disposition og skrivningen af selve teksten, men lav den altid på et tidspunkt (ved længere tekster). Få inspiration til at udvikle og arbejde med dine dispositioner i kapitlet ‘Første aktivitet: Planlægningen’ i min bog ‘Flowskrivning’. Her finder du også eksempler, bl.a. på dispositionen for bogen ‘Flowskrivning’ plus et mindmap (= ikke-lineær plan for indholdet i din tekst eller dit projekt). Tjek desuden kapitlet ‘Hurtige tekster’, hvor der er et eksempel på en kort, uformel plan eller disposition.

 

***

 

Hvordan skriver jeg en manchet, synopsis, pitch, teaser eller elevatortale? En elevatortale er en kort præsentation af dig selv, dine kompetencer og dine ambitioner (komponeret, så den kan afleveres mellem to etager i en elevator). En pitch eller en manchet har samme korte og kontante opbygning (om fx dig selv, en idé, et projekt, en film, en pressehistorie osv.). En synopsis derimod kan godt være lidt længere. I alle tilfælde er der dog tale om en forholdsvis kort form for tekst, som du kan bruge i alt fra minutpræsentationer til artikler eller teasere på nettet. Hent fx inspiration i pressepitchen, der førte til 35 interviews, i kapitlet ‘Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser og behov’ i min bog ‘Skriv så de reagerer’. Og lær at styrke dine korte tekster med modeller som Nyhedstrekanten og Hey-You-See-So i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ I kapitlet finder desuden eksempler på effektive manchettekster, teasere og linktekster.

 

***

 

Hvordan skriver jeg en artikel? Læs først hjælpeteksten ‘Hvordan skriver jeg et essay?’  Gør præcis det samme, når du skriver artikler. Ønsker du en artikel, der medtager en masse konkret viden og research, så prøv at disciplinere  dig selv til at skrive hele tiden, også mens du læser og researcher. Så du vitterlig kommer fremad med projektet. Brug fx prewriting eller forskrivning, som skriveprofessor Robert Boice foreslår i kapitlet ‘Første aktivitet: Planlægningen’ – eller saml tekststumper sammen ved at skrive kort og ofte, jf. kapitlet ‘Verden ifølge professor Robert Boice’ i min bog ‘Flowskrivning’. Der findes formodentlig ingen mere udbredte overspringshandlinger end research, hvor du nøjes med at læse.

 

***

 

Hvorfor kan jeg ikke skrive? Skrivestop er en helt almindelig del af processen, når du skriver, især ved længere projekter. Skrivestoppet kan fx skyldes huller i research, manglende motivation, tvivl, tristhed, eller at nogle ideer eller pointer mangler at falde på plads. Skriveblokering derimod er, når skrivestoppet fortsætter i måneds- eller årevis, og årsagerne til en skriveblokering er ofte komplekse. Derfor kan en blokering være sværere at løse. Få hjælp til at diagnosticere forhindringerne og blive klogere på din egen skriveproces med kapitlet ‘Når det er svært at skrive’ (i min bog ‘Flowskrivning’). Hent yderligere indsigt, inspiration og energi i kapitlerne ‘Sådan skriver du’ og ‘Flow i din skriveproces’ – og kom hurtigt i gang med at skrive vha. værktøjerne i kapitlet ‘Nonstopskrivning’

 

***

 

Hvordan skriver jeg til nettet? Når du skriver til nettet, skal dine tekster brydes op, så de kan skimmes eller skannes af modtagerne. Skærmlæsning går nemlig mindst 25 % langsommere end læsning på papir. Derudover er dine modtagere flygtige og utålmodige, bl.a. fordi de tit er i en situation, hvor de læser din tekst for at få løst et konkret problem. De leder efter hjælp. Find tips og tricks til at skrive skanbar tekst i kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ i min bog ‘Skriv så de reagerer’. Og hent inspiration til at få skrevet og redigeret dine skærmtekster lynhurtigt i kapitlet ‘Hurtige tekster’ (fra bogen ‘Flowskrivning’). Som en sidegevinst gør et lynhurtigt førsteudkast tit dit sprog mere konkret, enkelt og velegnet til inter- eller intranettet.

 

***

 

Hvordan skriver jeg et blogindlæg? Et blogindlæg udtrykker din personlige holdning til (og viden om) et generelt eller evt. fagligt emne. Så forestil dig, at du skriver til en god ven, mens du skriver dit blogindlæg. Smid slipset eller alpehuen og skriv i et konkret, enkelt og nærværende sprog.  Sørg for, at dit blogindlæg har en rigtig god overskrift – enten en fængende, en søgbar (til Google) eller helst begge dele. Og krydr gerne dit blogindlæg med fx skarpe citater eller personlige anekdoter (jf. kapitlerne ‘Giv læseren guldkorn undervejs’ og  ‘Fortæl „Den gode historie“‘). Endelig er det en god idé at gøre dit blogindlæg skim- og skanbart og tjekke, at hele herligheden er bygget op omkring ét (gerne kontroversielt eller provokerende) nøglebudskab – se kapitlet ‘Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op’ (i min bog ‘Skriv så de reagerer’).

 

***

 

Hvordan skriver jeg et debatindlæg? På samme måde som du skriver et blogindlæg – med den forskel at du som regel har mindre plads! Så kom lynhurtigt til sagen: Hvad opponerer du imod (hvad er perspektivet, hvad rører sig i læserne, offentligheden, firmaet, branchen eller samtiden)? Hvad mener du selv (helst noget nyt, skævt eller inspirerende)? Husk, at du opnår størst gennemslagskraft, hvis du skriver dig op imod noget, som er en del af tiden og folkestemningen lige her og nu – og/eller som berører grundlæggende følelser i dine modtagere. Fx håb og drømme (første danske astronaut i rummet, CO2 kan forvandles til medicin), frygt og medfølelse (flygtninge på danske motorveje), vrede (kræsne børn, dovne arbejdsløse, besparelser på sygehusområdet …). Osv.  Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op … og brug fx Nyhedstrekanten og Hey-You-See-So til at tjekke dit tempo og få læseren med (se samme kapitel i min bog ‘Skriv så de reagerer’).

 

***

 

Hvad er Flowskrivning? Flowskrivning er en måde at skrive og redigere på, hvor du hele tiden tilstræber flow-tilstanden. Begrebet Flowskrivning er opfundet og beskrevet mest udførligt af mig (Bo Skjoldborg) i bogen ‘Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’ Flowskrivning tager dels afsæt i Mihaly Csikszentmihalyi’s flowteori, dels i forskning om hjernen, kreativitet og i skriveprocesser (fortrinsvis de to amerikanske universitetsprofessorer Peter Elbow og Robert Boices arbejde). Læs hele bogen ‘Flowskrivning’ opdelt i kapitler (bortset fra indledningen) nederst på denne side.

 

***

 

Hvordan bliver jeg bedre til at skrive? Mange dygtige og produktive skrivere har én ting til fælles: De har lært sig at træde to skridt tilbage og diagnosticere deres skriveudfordringer. De betragter koldblodigt deres egne og teksternes kvaliteter og mangler, ændrer strategi og formår på den måde hele tiden at styrke deres arbejdsprocesser og skrivekompetencer. Kort sagt: Kig på dine egne tekster og skriveevner og spørg med hånden på hjertet: “Hvad virker? Hvad er jeg god til?” Og omvendt: “Hvad er jeg mindre god til/skal jeg øve mig mere på? Hvilken viden kan potentielt hjælpe mig til at løse mine skriveopgaver bedre?” Med dén analyse i baghovedet kigger du nu på nogle af hjælpeartiklerne her på sitet: Vil du styrke din komposition? Dit sprog? Din evne til at skabe og holde fast i den røde tråd i teksten? Skrive et blogindlæg … eller måske en kronik?

 

***

 

Hvordan skriver jeg sammen med andre (fx med en kollega – eller i teams eller grupper)? Engang var gruppeskriveprocesser noget, mange forbandt med tv og reklamebranchen. I dag er det ikke mindst på grund af globaliseringen temmelig almindeligt, at skrivere indgår i fællesskriveprocesser, hvor mange personer skal ende med at blive enige om indholdet af et større skriveprojekt. Det stiller høje krav både til styringen og evnen til konstruktiv dialog. Hent hjælp til jeres team-, gruppe-, makker-, co.- eller fællesskrivning i kapitlet ‘Teamskrivning’ i min bog ‘Flowskrivning’. Få desuden inspiration til jeres samtaler og feedback i kapitlet ‘Feedback’ Selv skrev jeg i 2015 børneromanen ‘Jagten på den talende hund’ vha. fællesskrivning sammen med forfatteren Morten Dürr. Det var en af sjoveste skriveprocesser, jeg nogensinde har været med til.

 

 

Få gratis skrivetips med nyhedsbrevet

 

 

Hvordan giver og modtager jeg feedback? Vil du være bedre til at skrive, er det meget vigtigt, at du lærer at tage imod feedback. Kort sagt udvikler du dig bedst og hurtigst gennem andres øjne, læsninger og kommentarer – hvilket bestemt ikke er det samme som, at alle skal have lov til at give deres besyv med. Vælg dine feedbackpartnere med omhu. Håndpluk folk, der både er dygtige læsere, og som indgiver dig mod og energi til at skrive videre. Og undgå tilsvarende de mavesure (eller instruer dem helst, hvis du ikke kan vælge dem fra). Hent masser af tips og tricks til at modtage og give feedback i kapitlet ‘Feedback’ i min bog ‘Flowskrivning’. Og bliv bedre til at håndtere gruppedynamikker og kollektive skriveflow (fx i skrive- og erfa-grupper) med kapitlet ‘Teamskrivning’

 

***

 

Hvordan bruger jeg en logbog eller dagbog? I min verden er en logbog og en dagbog det samme. Logbogens grundværktøj er fri og uformel skrivning og ditto kortlægning af dine tanker, følelser, refleksioner, arbejdsprocesser og privatliv. Skriv logbog – og skrivetænk! – når du har et behov for lige at stoppe op og tage en pause fra dit projekt. Fri skrivning skaber tit en velgørende afstand og giver en fornemmelse af renselse og klarhed. Når du skriver logbog, fastholder du desuden dine tanker og følelser, så du senere kan læse dem igen, vurdere og tænke nyt ud fra dem. Det gør dig bedre til både at fokusere, handle og udvikle dig. I kapitlet ‘Logbogen’ (i bogen ‘Flowskrivning’) præsenteres du for nogle specielle logbogsteknikker, der kan hjælpe dig med at forstærke refleksionen og dermed din evne til at leve og skrive godt.

 

***

 

Hvad er Method Writing? Method Writing er skrivependanten til ’Method Acting’, der er den amerikanske udgave af Konstantin Stanislavskis berømte skuespilteknik. Method Writing er grundlæggende karakteriseret ved to bevægelser – indefra-ud og udefra-ind. Formålet med metoden er at bruge din krop og ikke mindst dine følelser og din erindring som et instrument til at få bedre, dybere og mere nuanceret fat i dine forskellige tekster, artikler, manuskripter, karakterer, (sinds)stemninger, romaner, følelser og et autentisk sprog og tonefald. Læs mere om Method Writing i kapitlet ‘Logbogen’ (i bogen ‘Flowskrivning’). Og hent inspiration til at bruge udefra-ind ved hjælp af en persona eller en rolle/maske (jf. kapitlet ‘Persona’).

 

***

 

Hvordan bruger jeg en persona? Psykologer kalder det, at du arbejder med dine roller: Du finder din indre lederrolle, sælgerrolle, netværker, HR-rolle eller faderrolle og afdækker rollens begrænsninger og handlemuligheder for at udvikle dig. Du kan selvfølgelig også bruge forskellige skriverroller – personaer – til at skrive bedre og mere frit, hvad enten målet er en faglig artikel, en rapport, en roman eller en jobansøgning. Brug både forskellige personaer til at skrive, omskrive og til at genlæse din tekst og spørge ind til den med vidt forskellige tilgange. Prøv fx at læse dit tekstudkast som din ideal-læser ville gøre det. Eller som din chef. Eller som din lærer … eller Buddha, James Bond eller Lars Larsen. Hent yderligere inspiration til at bruge skrivepersonaer i kapitlet ‘Persona’ (i min bog ‘Flowskrivning’).

 

***

 

Hvordan læser jeg korrektur? Som udgangspunkt er det meget svært at læse korrektur på dine egne tekster, primært fordi du har set teksterne så mange gange. Du læser simpelthen ikke længere. I stedet skanner og afkoder din hjerne teksten i blokke af mening. Her er et par tricks til at snyde din hjerne. Metode 1: Læs teksten bagfra, ikke helt bogstaveligt, men i afsnit. Dvs. først læser du sidste afsnit, så næstsidste afsnit, så tredjesidste osv. Gentag processen et par gange, hvis du har tid til det. Metode 2: Vend teksten på hovedet og læs den. Det går langsomt, men tvinger dig til gengæld til at betragte ordene bogstav for bogstav. Tegn for tegn. Kopier endelig teksten over i en teksteditor med stavekontrol, fx word, så du fanger det sidste – og husk at slå op, googl eller spørg nogen, hvis du er i tvivl om noget.

 

 

Få flere skrivetips med nyhedsbrevet

 


Flowskrivning

VEJEN TIL FLYDENDE SKRIVEPROCESSER


Her kan du læse alle kapitlerne fra min bog ‘Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser’. Bogen kan være dit første skridt til at få styrket din skriveproces, så du kommer til at skrive mere klart, flydende og produktivt. Jeg håber selvfølgelig, at du derudover får lyst til at købe skrivebogen ‘Flowskrivning’ – eller melde dig til et af skrivekurserne, så du kan lave øvelserne og få konkret feedback fra de andre deltagere og mig.


Når det er svært at skrive

Mange mennesker synes, det er svært eller forbundet med et vist pres at skrive. Tit må de vente længe på, at tankerne og ordene indfinder sig, er usikre på, om resultatet bliver stramt, godt og levende nok, og har ikke den store fornøjelse af processen. I kapitlet møder du fire SKRIVERTYPER og får et indblik i nogle udbredte årsager til skrivestop, blokeringer og træghed i processen.


Sådan skriver du

At skrive er en kompleks aktivitet, der på den ene side kræver bevidst trinvis indlæring af regler og på den anden overgivelse til en høj grad af automatik. Du må glemme for at huske, siger hjerneforskerne. I kapitlet får du indblik i, hvordan dit sind arbejder, mens du skriver, omgivelsernes betydning for processen, og hvordan du med fordel kan skifte mellem fri genererende skrivning og redigering.


Flow i din skriveproces

Har du prøvet at høre et stykke musik, læse en bog eller udføre en arbejdsopgave, som du blev fuldkommen opslugt af? Du glemte tid og sted, følte et intenst nærvær og en glæde og ydede samtidig noget af dit allerbedste? Hvis svaret er ja, ved du, hvad det vil sige at være i flow. I kapitlet ser vi på, hvordan du får mere flow i dine skriveprocesser. Det handler både om at vælge de rigtige opgaver, sørge for gode praktiske rammer og styre indholdet af din bevidsthed.


Verden ifølge professor Robert Boice

Robert Boice er en af de forskere og forfattere i verden, der har beskæftiget sig mest indgående og metodisk med skriveres arbejdsprocesser. Og det gælder både faglige og kunstnere, rutinerede og mindre trænede. I kapitlet bliver du præsenteret for 32 skriveregler, som udspringer af hans årelange erfaringer og berømte skriveprogrammer ved statsuniversitetet i New York.


Første aktivitet: Planlægningen

En god tekst er som regel frugten af et grundigt planlægningsarbejde, komponering og utallige omskrivninger. Men hvornår og hvordan betaler det sig at planlægge? I kapitlet får du redskaber til at styre processen, din arbejdstid og udvikle indholdet, så det både tilgodeser dit arbejdsflow og kvaliteten af den færdige tekst.


Nonstopskrivning

Den letteste måde at skabe en produktiv og flydende skriveproces på her og nu er ved at skrive nonstop. Det betyder, at du skriver i et bestemt, afgrænset tidsrum uden at stoppe. Her får du tips til, hvordan du bruger nonstopskrivning som et målrettet arbejdsredskab, der både vil forbedre dine teksters kvalitet og give dig en mere flydende og komfortabel skriveproces.


Anden aktivitet: Komponeringen

Artiklen handler om, hvordan du får komponeret en nogenlunde sammenhængende førsteudgave af din tekst. Måske har du skrevet et udkast af hele dit manus NONSTOP – eller måske har du så meget materiale fra din planlægning og dine forskrivninger, at du er klar til at begynde at rykke rundt på afsnit og lede efter dit hovedbudskab eller hovedideen. Snarere end at skrive skal du altså til at komponere og DESIGNE teksten, så den appellerer stærkest muligt til læserne.


Tredje aktivitet: Revisionen

Mange opfatter det at skrive om som en sur pligt. Det er lettere og sjovere at skrive og komponere førsteudkastet, fordi der umiddelbart er mere frihed og mulighed for at opdage nyt og finde på. I artiklen ser vi på, hvordan du kommer til at revidere i et komfortabelt og produktivt flow, bl.a. ved at fokusere bevidst på værdierne og din tålmodighed, opdele revisionen i flere faser og få skabt perspektiv ved hjælp af tid og læsere.


Hurtige tekster

Mange af de tekster, du skriver, behøver ikke at være perfekte. Her får du redskaber til det korte, intensive skrivestræk – til at producere tekster lynhurtigt og under pres.


Teamskrivning

Engang var gruppeskriveprocesser noget, mange forbandt med tv og reklamebranchen. I dag er det ikke mindst på grund af globaliseringen temmelig almindeligt, at skrivere indgår i fællesskriveprocesser, hvor mange personer skal ende med at blive enige om indholdet af et større skriveprojekt. Det stiller høje krav både til styringen og evnen til konstruktiv dialog. Det får du hjælp til i kapitlet.


Feedback

Mange mennesker både giver og modtager feedback hver eneste dag og mange af dem i professionelle sammenhænge som en del af deres job. Tit gør de det med afsæt i en stærk faglighed tilsat mere eller mindre personligt udviklede metoder, der nogle gange falder mere heldigt ud end andre. Kapitlet handler om, hvordan du giver og tager imod feedback, så det fører til bedre tekster og arbejdsprocesser.


Persona

Psykologer kalder det, at du arbejder med dine ROLLER: Du finder din indre lederrolle, sælgerrolle, netværker, HR-rolle eller faderrolle og afdækker rollens begrænsninger og handlemuligheder for at udvikle dig. Artiklen handler om, hvordan du kan bruge forskellige skriverroller – PERSONAER – til at skrive bedre og mere frit, hvad enten målet er en faglig artikel, rapport, roman eller en jobansøgning.


Logbogen

Når du skriver logbog, fastholder du dine tanker og følelser, så du senere kan læse dem igen, vurdere og tænke nyt ud fra dem. Det gør dig bedre til både at fokusere, handle og udvikle dig. Her præsenteres du for nogle specielle logbogsteknikker, der kan hjælpe dig med at forstærke refleksionen og dermed din evne til at leve og skrive godt.


 

Få flere skrivetips med nyhedsbrevet

 

Skriv så de reagerer

PÅ JOBBET OG I DET HELE TAGET


Her kan du læse alle kapitlerne fra min bog ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’. Bogen kan være dit første skridt til at få styrket dine skriveevner, så du kommer til at skrive mere konkret, enkelt og nærværende. Jeg håber selvfølgelig, at du derudover får lyst til enten at købe skrivebogen ‘Skriv så de reagerer’ – eller melde dig til et af skrivekurserne, så du kan lave øvelserne og få konkret feedback fra de andre deltagere og mig.


Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser og behov

Hvem vil du gerne nå med din tekst? Er det akademikere, forretningsfolk, teknikere, sekretærer eller børn og unge? Dine valg (af indhold, vinkling, opbygning og sprog) bør afspejle din samlede viden om de modtagere, du primært ønsker at nå med teksten.


Hav én klar rød tråd – og bryd teksten op

Du bør du have et, og kun ét, klart nøglebudskab, som du bygger din tekst op omkring. Budskabet kan evt. være formuleret som en påstand eller en vinkel, som journalisterne kalder det. „Firmaet leverer de stærkeste it-løsninger i Norden“ er en præmis – men det er “Hvordan har danske børn det?” ikke.


Brug afsnittene og sætningerne

Varierer afsnittenes længde, så nogle er korte og andre længere. Og stadig så de hele tiden er bygget op omkring ét gennemgående hovedbudskab. Lav også gerne vendepunkter – altså udvidelser af perspektiverne, argumentationen, retningen mv.


Brug sproget, så de reagerer

De fleste læsere på jobbet foretrækker en klar, enkel og et langt stykke hen ad vejen også en personlig sprogtone. Sproget må hverken være for stift eller støvet, men heller ikke overgearet a la reklamesprog, ungdomsjargon eller featurejournalistik (medmindre læserne selv tilhører en af disse grupper)


Giv læseren guldkorn undervejs

Filosofien er enkel: Sørg for at lægge sproglige og indholdsmæssige guldkorn ud på hele ruten, så holder du taget i din læser. Guldkorn kan både ligge i indholdet, sproget og i din opbygning af teksten. Modvirk gaben.


Fortæl „Den gode historie“

Mennesket har altid fortalt historier og vil formodentlig blive ved med det. Som jobskriver kan du benytte dig af dine læseres grundlæggende appetit på sammenhæng, historier, balance og sansemættede beskrivelser. Hold balancen – og bevar din faglige troværdighed.


Processen: Afdæk formålet, planlæg, skriv og revidér

Skriveprocessen kort og godt. Planlæg indholdet – og lav evt. en disposition, hvis du kan. Ellers arbejd med en friere og mere uformel plan, fx et mindmap eller et råt førsteudkast. Det gælder blandt andet, hvis du arbejder på skriveprojekter, hvor der skal tænkes nyt og måske idéudvikles i forhold til vinklen eller sproget.


© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid  bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).