Skriv mere og bedre med feedback. Skab udvikling, samarbejde og flow.

Mange mennesker både giver og modtager feedback hver eneste dag og mange af dem i professionelle sammenhænge som en del af deres job. Tit gør de det med afsæt i en stærk faglighed tilsat mere eller mindre personligt udviklede metoder, der nogle gange falder mere heldigt ud end andre. Kapitlet handler om, hvordan du giver og tager imod feedback, så det fører til bedre tekster og arbejdsprocesser.

Måske kender du den her arbejdsgang: Du skriver et oplæg til en ide i en e-mail. Du bruger en masse tid og energi på det og sørger også for, at formuleringerne og stavningen sidder lige i øjet. Så sender du det til din kollega, ven eller chef. Du er spændt, og din forfængelighed er mildt sagt på spil.

Men i over halvanden uge hører du ikke en lyd, og da du endelig får svar, sker det også via mail. Du får et nøgternt og upersonligt svar fuld af røde markeringer, præcis som dengang i skolen. Ja, visse steder kan du dårligt genkende dine egne tanker og formuleringer, og desuden er der en liste på otte punkter over ting, som din kritiker mener, du bør se at få rettet op på snarest. Resultatet er, at du dårligt orker at begynde at skrive teksten om – ja, måske er du ligefrem så gal i hovedet, at du ikke kan koncentrere dig.

Du vil gerne give noget

I masser af miljøer og vidt forskellige skrivesammenhænge er det her en helt almindelig måde at udvikle nye tekster, ideer og emner på. Man synes at samarbejde ud fra devisen: Du bliver klog af hård kritik – af ensidigt at få blotlagt alt det, du gør forkert og ikke kan finde ud af, og gerne formidlet i en meget direkte tone. Sådan er det jo, hvis man vil lære noget, herregud vi er voksne mennesker! Og som skriver er det pinedød nødvendigt for dig at få noget igen så tit som muligt. Det er det fordi, det at skrive i bund og grund udspringer af et oprigtigt ønske om at give andre noget. Det handler om at være en del af det sociale fællesskab, være til nytte. Det er et fundamentalt og vigtigt menneskeligt behov ligesom at give og modtage gaver. I bogen Feedback skriver psykologen Guro Øiestad, at der dybt i ethvert menneske lyder en stemme, der siger: „Find mig, accepter mig, vis, du kan lide mig, tag mig ind i fællesskabet“. Uden den accept og nyttefølelse ingen fremdrift, kun angst.

Dårlig kritik er dyrt og giver stress

Ensidigt fokus på alle fejlene er med andre ord ikke vejen frem, hvis du vil have folk eller dig selv til at skrive bedre. Manglende, negativ eller upræcis kritik er meget omkostningsfuldt både for skriveren personligt, jeres tekster og arbejdspladsen. Udeblivende eller dårlig feedback skaber følelser af angst for afvisning, vrede, irritation, stress og manglende arbejdsflow – og negative reaktioner som forsvar, overdreven forklaring, uroligt kropssprog og afvisning (eventuelt forklædt som accept, hvor du bare ikke tager kritikken til dig).

Konsekvensen kan blive, at du eller dine kolleger bliver ved med at udskyde eller helt undgå vigtige skriveopgaver. Måske har I fået skabt en grundlæggende utryg og alt for fejlfokuseret atmosfære omring det at give og modtage feedback med det resultat, at I ikke får lavet det, I skal. Eller måske udvikler I jer bare langsommere og mere trægt, end det ellers var muligt.

Desuden fører det let til stress og negativ tænkning ikke at få skrevet. Bevidstheden om, at du ikke får taget dig sammen til det, du burde, giver frustration og dårlig samvittighed, og dine kolleger skal spilde tid og energi på at rykke dig. Så hvordan bliver du bedre til at give og modtage feedback? Lad os starte med, når du skal give den.

Når du giver kritik

Sørg for tid og ro

Sørg for at have tid, når du påtager dig at give feedback. At læse med henblik på at give konkret og konstruktiv feedback kræver, at du virkelig kommer ind i teksten, forstår skriverens intentioner og på den baggrund kan give ham igen på en måde, der bringer ham videre i processen. Sidder I i en gruppe, hvor teksterne bliver læst højt, så bed om at få læst teksten eller passager op flere gange, indtil du er sikker på, at du virkelig kan forholde dig til indholdet. Lig ikke under for indre forestillinger om, hvad de andre mon tænker, eller at du burde kunne fange teksten og de væsentligste pointer ved første oplæsning.

Det samme gælder naturligvis, når du selv læser andres tekster: Læs den om nødvendigt (og det er det tit!) flere gange, indtil du er sikker på, du har forstået, hvad det er, skriveren prøver at gøre og sige. Giv din respons med det afsæt.

Og i den forbindelse bør du så vidt muligt undgå at være stresset. Stress skaber indre uro og får dig til at føle dig presset, og så kan du efter al sandsynlighed ikke fordybe dig ordentligt i læsningen, ja, måske bliver du ligefrem irriteret over at skulle bruge tid og energi på det. Resultatet bliver en overfladisk og måske endda aggressiv feedback, som hverken du eller skriveren kan være tjent med. Det er uprofessionelt, og teksten bliver sjældent bedre af det.

Brug læser- og/eller kriteriebaseret feedback

Skrivepsykologen Lotte Rienecker anbefaler i sin bog Tekster til tiden, at du skelner mellem, om din feedback skal være læser- eller kriteriebaseret:

Læserbaseret feedback tager afsæt i din umiddelbare oplevelse af teksten. Den giver skriveren et billede af, hvordan hans tekst virker på dig, og er god, når du gerne vil have dæmmet op for styrkerne i hans tekst og fastholde energien til at skrive videre. Nogle af de spørgsmål og opgaver, du som feedbackgiver kan stille dig selv, er:

Hvad skete der i mig, mens jeg læste teksten?
Hvilke oplevelser og forestillinger fik jeg?
Opsummer det, du synes er vigtigt og virkede bedst.
Lav billeder på din oplevelse af teksten, fx: „Den er som en mørk, lidt foruroligende pyramide, hvor man så pludselig kommer ud og kan se alting helt klart“. Et billede er godt til at formidle din følelsesmæssige oplevelse af teksten.

Kriteriebaseret feedback er en vurdering af teksten ud fra faglige og/eller retoriske kriterier. Du forsøger at afgøre og beskrive, om teksten er korrekt og overbevisende ud fra de gældende normer – fx

kvaliteten af indholdet: Er det de relevante informationer, og er de uddybet nok?
specifikke formkrav: Overholdes formkriterierne for en faglig artikel, et essay, en pressemeddelelse, kriminalroman osv.?
tekstens opbygning: Er teksten godt opbygget? Kan kompositionen styrkes?
sprog, grammatik og tegnsætning.

Giv skriveren ordet

Når I laver et feedbackmøde, er det en god ide at lade skriveren få ordet først. Lad ham forklare, hvad han vil med teksten, har prøvet på, drømmer om og ikke mindst, hvad han gerne vil have, at du tager stilling til og hjælper ham med. Giv ham en mulighed for at få dig til at fokusere på bestemte og væsentlige aspekter af teksten – det han eventuelt er i tvivl om, mener lykkes eller bare har behov for at få afklaret for at komme videre.

Som en udvidet version kan skriveren enten medbringe en lille note, der beskriver hans særlige ønsker eller fokuspunkter, eller han kan have sendt dig den på forhånd. Når skriveren har talt færdig, skal han som udgangspunkt være tavs og højst stille afsøgende og uddybende spørgsmål, mens han får feedbacken.

Start altid med noget godt

Som nævnt føler vi os let afviste og angste, når vi får feedback. Det betyder, at det kan være svært for skriveren at modtage og lære af din kritik, fordi han hele tiden har lyst til at forsvare sig. Derfor er det altid en god ide at starte din feedback med at fremhæve det gode i skriverens tekst: Hvad ser du af kvaliteter? Hvad virker, og hvad kan måske komme til det?

Sørg for at sætte dig op til at aflevere din positive respons på en måde, så det virkelig gør indtryk og skaber kontakt. I sin bog Feedback foreslår Guro Øiestad, at du om nødvendigt bruger kikkertsyn. Det betyder, at du, mens du læser og forbereder din respons, bevidst fokuserer på de elementer og detaljer, der fungerer i teksten, uanset hvor mangelfuld du synes, den er. Du starter jeres møde med at sige det positive højt, og du må meget gerne gentage det undervejs.

Lyv om nødvendigt, men kun hvis du kan gøre det overbevisende. Skriveren er i en sårbar situation og bruger en masse energi og koncentration på at prøve at afkode de signaler, du udsender. Undersøgelser viser en opmærksomhedsfordeling på 55 procent på din krop, 38 procent på stemmen og blot syv procent på de ord, du siger, hvis der er et misforhold mellem det sagte og kropssproget. Måden, du afleverer din kritik på, har altså en enorm betydning for det samlede indtryk og for, hvad han senere vil huske som vigtigt at hæfte sig ved.

Så fremtræd overbevisende, bl.a. ved at have læst og tænkt grundigt over teksten og noteret dine synspunkter ned, inden i mødes – så du vitterlig nærmest selv oplever, at der er noget, som er værd at fremhæve, mens du taler.

Stil spørgsmål

Når du har fået skriveren til at slappe af ved at sige noget positivt og med almindelig småsnak, kan du enten begynde din gennemgang eller stille nogle spørgsmål. Spørgsmålene kan både give dig selv en bedre forståelse af teksten og gøre skriveren klogere i forhold til, hvad det er, han har skrevet. Desuden forstærker spørgsmålene atmosfæren af hyggelig samtale, hvilket også virker beroligende.

Så det gælder om at tøjle din eventuelle irritation over fejlene og manglerne og være helt nøgtern og præcis. Spørg dig selv: „Hvad er det, skriveren prøver på? Hvad er det, han gerne vil fortælle? Hvad driver ham, hvad vil han gerne opnå? Hvordan kan jeg hjælpe ham videre?“

Og stil dine spørgsmål anerkendende og oprigtigt undersøgende mere end med en undertone af aggression og mekanisk løftet pegefinger, fx:

„Der er en masse godt i din tekst. Jeg er nødt til at spørge lidt mere ind for at være sikker på, at jeg forstår dig rigtigt: Tænker du, at det her skal læses af teknikerne, eller er det mere henvendt til det administrative niveau?“
„O.k. Du er meget præcis med de tekniske detaljer, og det er godt. Kunne du gøre noget, så folk, der ikke rigtig forstår det eller interesserer sig for teknikken, får endnu mere ud af det? Det kunne være en god historie eller andet, der viser, at den her dims er dødvigtig og altså kan bruges til noget konkret? Hvad er det, den kan hjælpe mig med i hverdagen, kan du beskrive det?“
„Kan og vil du skrive et udkast, hvor du får lidt mere af sådan noget med – altså hvor det hele bliver mere dagligdags i tonen? Så læseren kan mærke, at vi virkelig prøver at hjælpe ham med noget. Hvad skulle der så med? Og jeg vil meget gerne se på teksten igen.“

Læg mærke til, at spørgeren hele tiden sørger for at anerkende og tage skriverens arbejde alvorligt („Der er en masse godt“, „Du er meget præcis med de tekniske detaljer“ mv.). Kritikeren spørger desuden på en måde, så skriveren selv kommer til at erkende tekstens mangler og måske kommer med løsningsforslag („Kunne du gøre noget ….?“, „Hvad skulle der så med?“) – og så sørger han både for at begrunde rettelsesforslagene („så læseren kan mærke …“) og for, at der bliver indgået en aftale om omskrivningen. Endelig tilbyder han hjælp til den videre udvikling (vil gerne se på teksten igen).

Bemærk i småtingsafdelingen brugen af holdningsord, altså ord, der siger noget om feedbackgiveren og hans følelser: „lidt mere“, „ikke rigtig forstår“, „endnu mere“, „dødvigtig“ osv. Her giver feedbackgiveren en flig af sig selv, han investerer personligt. Prøv at fjerne holdningsordene. Hvordan virker feedbacken nu? Lidt mere kølig og distanceret, ikke?

Fasthold anerkendelsen

Når du giver feedback, er formålet at gøre skriveren og teksten bedre. I den forbindelse er der vægtig inspiration at hente i to populære teknikker, Aktiv lytning og Appreciative Inquiry (AI). Aktiv lytning er der eksempler på i boksen nedenfor. AI oversættes til henholdsvis anerkendende eller værdsættende samtale/undersøgelse. AI kan fremvise en række overbevisende resultater på områder lige fra skoleklassers afskaffelse af mobning og forbedring af børns sociale og faglige kompetencer til resocialisering af belastede kvarterer i USA.
Kort fortalt går AI ud på at skabe en samtale- og feedbacksituation, hvor du snarere end at påpege alle fejlene og manglerne fremhæver det, der virker. Du sørger for at udnytte det bedste af det, som er. AI handler bl.a. i høj grad om at fortælle de gode historier, oplevelser og succeser til hinanden for derigennem at skabe og fastholde den positive atmosfære og udvikling. Bag metoden ligger en antagelse om, at det sprog, vi bruger, skaber vores virkelighed, eller som udviklingskonsulenten Berit Hertz med et lån fra Grundtvig udtrykker det i bogen Anerkendelse i børnehøjde: „Ordet skaber, hvad det benævner“.

Stil åbne spørgsmål

Fremhæv, og fokuser sagt på en anden måde på det, der virker, eller som er på vej til at gøre det. Fortæl om dine associationer og de muligheder, du ser, og stil gerne mange åbne spørgsmål. Lukkede spørgsmål er spørgsmål, som skriveren kan svare ja eller nej på, fx: „Kan du godt lide at skrive?“ eller „Har du tænkt meget på detaljerne, mens du skrev?“

Åbne spørgsmål får derimod skriveren til at reflektere og giver inspiration til det videre arbejde: „Hvem tænker du, at læserne er? Har din hovedperson nogen hemmeligheder – hvilke?“ Især hvad og hvordan er gode til at holde gang i snakken og få uddybet emnet: „Hvad tror du, man kunne gøre for at få teksten til at ramme læserne endnu bedre? Beskriv det!“ eller „Kan du fortælle mig lidt om hans kærlighedsliv – hvordan er det?“

Ikke noget med: „Den formulering i linje tre, er den ikke lidt stiv i det?“ eller „Det er, som om du ikke tager dig selv helt alvorligt i teksten“. Så hellere: „Nogle af dine sætninger kunne godt blive stærkere. Men jeg synes, du skal vente med at gøre noget ved det, til indholdet er helt på plads. Hvad siger du?“

Her er et eksempel på, hvordan AI og kikkertsyn fik en skriver til at producere lystbetonet:

AI OG KIKKERTSYN MOD TRÆG SKRIVEPROCES

En leder oplevede at skulle skrive mere og mere i forbindelse med sit job. Hun var god til at skrive og havde vist også engang godt kunnet lide det. Men nu var skrivearbejdet noget, der red hende som en mare: Hun undgik det og udskød det altid til sidste øjeblik – hvorefter hun knoklede løs i ét langt skrivestræk, indtil teksten var færdig. Bagefter havde hun svært ved at falde til ro, kunne ikke koncentrere sig og følte sig også tit deprimeret.

Hun ville gerne have en mere flydende og komfortabel skriveproces.

Diagnostiseringen:

Hun opsøgte en skrivecoach og fik hjælp til at lægge mærke til og fordybe sig i tre undtagelser ved hjælp af kikkertsyn:

Hun kunne godt lide at skrive sammen med andre (hvilket hun stort set aldrig gjorde).
Hun følte sig fri, når hun skrev på noget, der ikke var arbejdsrelevant, fx postkort eller breve (hvilket hun kun sjældent gjorde).
Hun kunne faktisk godt lide at skrive, når hun oplevede, at hun kunne få tid til det for andre arbejdsopgaver.

Handlingen:

Hun arrangerede en middag med sine tre nærmeste kolleger, hvor de skrev sammen på virksomhedens projekt. Det var hyggeligt og betryggende for hende at stå ved og anerkende behovet for pingpong med andre mennesker.
Hun skrev logbog fem-ti minutter af og til for at repetere den frie fornemmelse, fokusere på skriveprocessen som noget rart og bryde med sin alt for vurderende og produktorienterede tilgang. Hun prøvede også at skrive et førsteudkast nonstop med slukket computerskærm. Det fik hun en god råtekst ud af.
Hun oprettede en fast skrive- og fordybelsesdag om måneden, hvor hun arbejdede hjemme – hvor mail og telefon var slået fra, men blev tjekket hveranden time.
Hun trænede sig op i at tænke mere positivt om selve skrivesituationen og teksterne – og prøvede bevidst at fastholde en let og flydende grundstemning, mens hun skrev.

AKTIV LYTNING

Aktiv lytning er et godt redskab, når du gerne vil skabe grundstemning af tillid og en god dialog. Du styrer ikke samtalen i en bestemt retning eller prøver at give gode råd. Tværtimod giver du følelsen af accept til den anden – af at du går ind på hans og hendes præmisser for en stund og tager aktivt del i dem. I sin bog Feedback videregiver Guro Øiestad Thomas Gordons definition:

„At lytte aktivt betyder at modtageren forsøger at forstå, hvad afsenderen føler, eller hvad budskabet egentlig indeholder. Dernæst oversætter han det, han har opfattet, til sine egne ord og sender det tilbage til afsenderen, således at afsenderen kan bekræfte, om det var rigtigt opfattet. Modtageren sender således ikke sit eget budskab tilbage – ingen vurdering eller mening, ingen analyse, ikke nogen råd eller nogen spørgsmål. Han sender kun det tilbage, han føler, at afsenderens budskab betød – hverken mere eller mindre.“

Eksempel 1:

A:	Jeg synes, det er tåbeligt, at vi skal nå at lave den tekst inden på tirsdag.
B:	Tænker du, at det så bliver noget makværk, at det kræver mere tid for at blive ordentligt?
A:	Ja, det er en del af det. Men jeg synes også, at det kunne være rart at blive spurgt, om man egentlig overhovedet har tid – i stedet for bare at få det proppet ned i halsen.
B:	Det kender jeg godt. Det er ubehageligt at blive presset. Hvornår talte I om det? Hvad sagde han?

Eksempel 2:

A:	Hun skældte mig virkelig ud over det projekt, og jeg er ikke engang den endelige ansvarlige. Hun gik helt amok.
B:	Det kan ikke have været rart.
A:	Nej, det var rigtig ubehageligt.
B:	Fortæl noget mere om det.

Udbytte af aktiv lytning:

Følelser bliver set og dermed gjort gyldige
Følelser bliver virkelige og tilladte
Det hjælper at tale om tingene på en god og bekræftende måde
Du undgår, at andre oplever, at du afviser dem.

Styr dine idiosynkrasier

Klaus Rifbjerg har engang skrevet en scene om en mand, der slår en anden ihjel, fordi han synes, han er grim. Han væmmes ved ham, derfor må han dø. Scenen handler om idiosynkrasi, hvilket i medicinsk forstand betyder, at du reagerer abnormt over for visse stoffer. I psykologisk sammenhæng er en idiosynkrasi din irrationelle afsky eller forudindtagethed over for ting eller personer, fx et menneskes skæve næse, måde at gå, rømme sig eller spise appelsin på – eller vedkommendes dårlige tekster.

Idiosynkrasi er udtryk for undertrykte aggressioner og kan være temmelig forstyrrende, når du som feedbackgiver skal læse en tekst, der måske hverken er helt eller halvt færdig. Det kan simpelthen være svært at rumme skriverens sproglige eller indholdsmæssige uformåen, fordi det pirker til din egen angst for ikke at slå til. Måske har du hele tiden mest lyst til at udbryde: „Glem det. Find på noget andet at lave, det her går aldrig godt!“

Som feedbackpartner har du imidlertid sagt ja til at være den, der skal hjælpe skriveren med at få et mere klart billede af sin tekst og forbedre den. Du er en fødselshjælper, og det uanset om teksten endnu kun er et par stikord på et stykke papir eller er et manus fuld af svage og mangelfulde sætninger.

Så tag ansvaret på dig, og giv konstruktiv og anerkendende feedback – og få afløb for dine aggressioner et andet sted. Eller sig nej til at medvirke. Eventuelt kan du lade dig inspirere af det vel nok mest berømte feedbackprincip, De tre K’er:

TRE GODE NØGLEORD, NÅR DU GIVER FEEDBACK (DE TRE K’ER):

Kærlig er udtryk for din oprigtige medmenneskelige respekt: Du tager skriveren og hans arbejde dybt alvorligt, som ved AI. Du udviser og giver desuden omsorg i din kritik. Du afleverer den, som du selv helst ville have den, hvis du skulle udvikle dig godt videre – dvs. med respekt og støvsuget for fordomme og irrelevante private præferencer.
Konkret betyder, at du som feedbackpartner peger præcist og specifikt ned i teksten. I analysen og beskrivelsen giver du konkrete eksempler, der understøtter dine oplevelser og argumenter – og stadig gerne med invitationer til uddybende og afklarende dialog. Derudover må dine eventuelle forbedringsforslag gerne være formuleret så konkret som muligt.
Konstruktiv betyder, at der skal være håb forude. Kritikkens formål er at lede til udvikling og forbedring af teksten snarere end endeløs udsættelse eller opgivelse. Du bør sikre dig, at I bliver enige om passende, realistiske og tiltrækkende mål for skriveren set i forhold til hans talent, tid og formåen. Jeres hovedfokus bør ligge på det næste skridt frem imod en forbedring – ikke på, om han nogensinde når James Joyce til sokkeholderne.

Mange professionelle feedbackgivere læner sig desuden op ad tre gennemgående spørgsmål:

Hvad skal blive (i teksten)?
Hvad skal der være mere af?
Hvad skal der være mindre af?

Aftal et møde – eller skriv anerkendende

Så vidt så godt om at give mundtlig feedback. Hvad hvis du bare vil nøjes med at skrive, hvis du ikke har tid eller mulighed for andet: Kan det ikke være lige så godt?

Som udgangspunkt nej! Det er altid bedst at mødes, navnlig hvis du har noget kritisk på hjerte. Mødes I, har du mulighed for at vise skriveren den opmuntring og anerkendelse, som kan være svær at få frem i en e-mail eller et brev, bl.a. ved hjælp af dit kropssprog, dine smil og dine lyde. Men mødet må selvfølgelig meget gerne være suppleret med notater eller en skriftlig udtalelse til skriveren, så du får udtrykt dig så præcist som muligt. En mellemløsning kan være en længere telefonsamtale.

Er der ikke mulighed for at holde et møde eller tale i telefon, bør du som et minimum sørge for at indlede brevet eller mailen med at skrive noget positivt, undgå aggression og fastholde en anerkendende tone hele vejen igennem – også når du fremhæver manglerne eller eventuelt må afvise skriveren. Overhold De tre K’er. Her er et eksempel på en anerkendende skriftlig afvisning af en tidsskriftartikel:

EKSEMPEL PÅ EN ANERKENDENDE AFVISNING

Kære Markus

Jeg har nu haft lidt tid til at se vores korrespondance igennem.

Jeg må desværre meddele dig, at jeg ikke tror på, at vi kan bruge en artikel om nedenstående. Når vores læsere køber eller holder tidsskriftet, skal indholdet helst have et klart erhvervsrelateret fokus, og det synes jeg ikke helt, din artikel har. Jeg kan da godt lide din tanke, og rigtig mange mennesker kunne blive bedre til den slags, men jeg tror ikke, de vil give 349 kroner pr. nummer for at blive mindet om det.

Jeg håber, du finder en anden udgiver.

Tak for din tålmodighed, jeg beklager, det har taget mig så lang tid at nå her til.

Mange hilsner

Vivian

Læg mærke til, hvordan afsenderen sørger for hele tiden at holde en balance imellem på den ene side at sige klart og nøgternt nej tak og på den anden anerkender modtagerens artikelforslag. Nogle af de elementer, der skaber det positive og fagligt venlige indtryk af afsenderen, er et ord som „desværre“, det saglige argument om, at artiklen nok ikke vil kunne sælges videre til kunderne, takken for tålmodigheden og den lille, mere personlige stillingtagen: „Jeg kan da godt lide din tanke … den slags“. Afsenderen fremhæver – med eller uden kendskab til kikkertsyn – bevidst noget positivt ved modtagerens ide.

Som en skærende kontrast kan du læse denne ultrakorte feedbackmail, som en medarbejder modtog fra sin nærmeste chef:
„Jeg er ikke sikker på, at den tekst sidder lige i skabet, Peter. Hvad tænker du i grunden?“
Måske synes du umiddelbart, den virker o.k., fordi den jo kort og præcist formidler det, som afsenderen har på hjerte: Teksten er ikke i orden, og måske ved skriveren det godt selv.

Problemet er konteksten, altså den virkelighed, som teksten er en del af, og i det her tilfælde ikke mindst den følelsesmæssige reaktion, som e-mailen udløste. Medarbejderen, der netop havde været på et kursus i stresshåndtering, blev vred, og det kom der en mindre konflikt ud af. Hans reaktion skyldtes bortset fra generelt arbejdspres i høj grad den ugennemsigtige og måske ligefrem tvetydige vending „i grunden“: Hvad ligger der i grunden i „i grunden“? Er afsenderen nedladende, eller søger han tværtimod at signalere oprigtig omsorg for sin fortravlede medarbejder? Og hvis han prøver at få modtageren til at oppe sig lidt, er det så en god måde at gøre det på – eller burde de hellere mødes?

Det korte råd er: Aftal for guds skyld et møde!

Og ellers gør dig mere umage med dine formuleringer end mailskriveren her. Fx ville det være mindre tvetydigt og langt mere venligt, hvis han i stedet for sin oneliner-opfordring havde skrevet:

„Hej Peter
Jeg ved, at du har meget travlt for tiden. Men vi skal lige have talt om den tekst, fordi jeg skal videre med den.
Stikker du ikke lige hovedet ind ved 11-tiden – så tænder jeg kaffemaskinen.
Venlig hilsen

Christian“.

10 GODE RÅD, NÅR DU GIVER FEEDBACK

Fortæl om intentionen. Fx: „Det, jeg godt kunne tænke mig, at vi når frem til, er …“ eller „Grunden til, at jeg siger det her, er …“.
Start altid med noget positivt. Brug kikkertsyn, dvs. zoom ind, og dvæl bevidst ved og repeter det positive ved teksten (også selvom det er svært at finde). Sig eventuelt to positive ting for hver negative.
Formuler kritik som et ønske. Fx: „Jeg kunne godt tænke mig noget mere af det der. Hvordan synes du, det lyder?“
Vælg dine ord med omhu.
Brug jeg-budskaber: Undgå at sætte negative mærkater på skriveren. Registrer dine egne følelser, fx af at være blevet afvist, og formuler det: „Jeg bliver forvirret, når du skifter emne så hurtigt. Kan vi ikke aftale, at jeg giver dig feedback først, så får du ordet bagefter?“ eller „Jeg føler mig afvist, når du hele tiden ser væk“.
Lyttelyde og kommentarer, fx „mm“, „ja?“, „præcis“, „rigtig godt“ mv. – og bekræftende kropssprog, fx smil, nik og øjenkontakt.
Stil åbne spørgsmål, der får skriveren til at tale, fx hv-spørgsmål eller: „Kan du beskrive/uddybe det? Kan du give nogle eksempler?“
Tal og føl helhjertet og anerkendende, bl.a. ved hjælp af kikkertsyn og ved at forberede dig grundigt.
Læg mærke til den andens kropssprog – og juster din kritik og måden, du giver den på, efter det.
Lyv! Benyt hverdagsløgne: „Det var virkelig hyggeligt“, „Det er en rigtig fin tekst. Det med cyklen fik mig til at tænke på …“

Bearbejdet og udvidet efter Guro Øiestad: Feedback.

Når du modtager kritik

Men det er ikke nok at kunne give professionel kritik, heller ikke selvom du er en ørn til både den mundtlige og den skriftlige. Du skal også kunne modtage den, så du selv kan udvikle dig og forbedre dine tekster. Husk at feedback er et privilegium, et tilbud fra andre om at hjælpe dig til at komme videre som skriver. Processen går trægt, hvis du protesterer, lukker ørerne eller helt undgår situationen – og i sidste ende er det jo dig selv, der bestemmer, om du vil rette dig efter kritikken eller ej.

Lyt!

Når du får feedback, er det vigtigste at lytte. Modvirk din trang til at forsvare dig og forklare, hvad du i virkeligheden mente med teksten. De fleste af os har lidt svært ved at få kritik, især hvis vi ikke er vant til det, og feedbackpartneren måske oven i købet er urutineret. Det kan mildt sagt være en udfordring for din forfængelighed.

Selvfølgelig kan du mene, at vi som voksne mennesker for længst burde have lagt den slags infantile følelser bag os og lært at optræde rationelt. Men det er langt fra altid tilfældet: En af mine tidligere lærere fra universitetet, som også var dagbladsanmelder, blev eksempelvis engang forfulgt af en rasende forfatter, der ville køre ham ned med sin bil – på grund af en dårlig anmeldelse.
Min bedste opfordring er, at du så vidt muligt fylder dig med en professionel og neutral grundstemning – en persona, om du vil (se kapitlet af samme navn), én, der vitterlig ønsker at suge til sig og lære af feedbacken. Hold mund, og lyt, medmindre det er for at spørge ind for at få en bedre forståelse.

Spørg ind

At spørge er selvfølgelig helt i orden, så længe det handler om, at du gerne vil være klogere i forhold til din tekst: Spørg ind, og bed om at få uddybet det, du ikke forstår. Og bliv ved med at spørge, indtil du synes, du har en god forståelse af, hvad din feedbackgiver mener. Det er ærgerligt at komme hjem med sine noter og så ikke rigtig have fået fat i kernen i responsen. Men modvirk stadig enhver lyst til at forsvare dig.

Her er et eksempel, hvor skriveren spørger ind til kritikken:

EKSEMPEL PÅ AT SPØRGE IND

A:	Der er mange tekniske informationer i din tekst. Den er lidt tung at læse.
B:	Tror du, at det bliver for meget for modtageren – hvis han ikke har så meget forhåndsviden eller interesserer sig for teknikken?
A:	Ja. Jeg synes i hvert fald, det bliver lidt svært at komme igennem. Kan du ikke fjerne noget af det? Det ville også være rart, hvis sproget var lidt mere direkte. Og levende. Måske kunne du give nogle praktiske eksempler, sådan helt nede på jorden.
B:	Måske kan man nøjes med de to-tre vigtigste tekniske detaljer – og så gøre mere ud af, hvad produktet kan bruges til rent praktisk. Give nogle eksempler, som du siger. Eller måske fortælle en lille anekdote, der viser værdierne. Er det sådan noget, du mener?
A:	Ja, en lille historie, det kunne være godt. Det tror jeg, vil hjælpe rigtig meget.

Instruer feedbackgiveren

Derudover kan du instruere din feedbackpartner enten på forhånd eller justere retningen undervejs, mens I taler sammen. Fortæl, hvilken type tekst det er, han skal læse, og hvor langt du selv tænker, den er. Forklar, om han skal hjælpe dig med at udvikle teksten, med at få nye tanker, associationer og ideer, eller han hellere skal virke som djævlens advokat og fremhæve alle de svage steder, og hvad en eventuel senere modtager vil reagere negativt på.

Og sig ligeud – om end stadig anerkendende og venligt – til ham, hvis du synes, feedbacken er på vej i en gal retning, fx: „Ja, jeg kan godt se, der er noget med den formulering. Men ville det være o.k., hvis vi lige talte lidt mere om tårnet i den højre fløj? Jeg er nemlig i tvivl om …“

Feedback tidligt eller sent i processen

Alt efter dit temperament og sammenhængen kan du vælge at få feedback på vidt forskellige tidspunkter i din skriveproces. Statistisk set batter det mest at få den tidligt, før din tekst er frosset for fast i sin form. Og der er da også mange fordele ved at få feedback tidligt, da det sparer dig for en masse tid og vildveje og hurtigt giver inspiration og friske indfaldsvinkler: En faglig ekspert kan på fem minutter opregne en håndfuld vinkler og relevant litteratur, som det måske ville have taget dig uger eller måneder selv at finde frem til. Og en professionel skriver kan forklare dig, hvordan du komponerer din tekst, så den passer til et bestemt fagblad eller internettet.

Men de fleste skrivere er selvfølgelig også mere påvirkelige i starten af forløbet, hvilket gør, at de lettere kommer på gale veje. Så vælg din feedbackpartner med omhu, og få under alle omstændigheder feedback fra forskellige mennesker og af flere omgange med vekslende fokus, fx:

Feedback på indholdet: Den får du relativt tidligt i processen, før teksten ligger fast, og de afgørende valg er truffet. Feedbacken kan fint suppleres med coachende spørgsmål fra feedbackgiveren, fx om hvordan du har tænkt dig at komme en bestemt type modtagere i møde: „Hvem tænker du, at den her tekst skal henvende sig til? Hvad er det mest relevante indhold? Hvordan kan de lide at få stoffet formidlet? Hvad interesserer du dig selv for?“ osv.
Feedback på strukturen: Her fokuserer I på, om dit overordnede valg af form og genre holder vand. Dvs. om der fx i din artikel er en overordnet vinkel og påstand, om underafsnittene er bygget op om hver deres nøglebudskab, om der er en indledning, midte og slutning osv. – eller om din kriminalroman har det berømte mord i første kapitel.
Feedback på sproget: Her handler det om at få talt om, om sproget og stilen passer godt til genren og dine modtagere. Skal der være mange fagudtryk, eller skal de udskiftes eller forklares? Hvordan er sværhedsgraden og LIX-tallet? Er sproget for støjende eller lyrisk i forhold til den lette actionprægede historie? Har teksten en gennemført sproglig tone? Er der fejl i syntaksen og stavningen?

Sørg for at få spurgt grundigt ind, så dine feedbackgivere virkelig får uddybet de tre punkter, og du hele tiden forstår, hvordan du skal komme videre. Samtidig skal du ikke holde det tilbage, hvis du oplever at tilbagemeldingerne ikke er konstruktive for dine fremskridt. Juster retningen for samtalen, eller find en anden feedbackgiver.

Få feedback fra flere – og luk så af

Det er altid en god ide at få feedback fra flere læsere, da øjne som bekendt ser vidt forskelligt, og der sjældent kan opnås enighed om en teksts kvaliteter og svagheder. Jo flere læsere og feedbackgivere, desto mere inspiration, indfaldsvinkler, tanker og afklaring i forhold til, hvordan din tekst virker nu og bliver i sidste ende. I kapitlet Planlægningen kan du læse mere udførligt om de forskellige typer samtalepartnere, og hvad de kan tilføje processen og dine tekster.

Men vær opmærksom på at finde en produktiv balance: Den mangfoldige kritik, der i starten af processen gav dig inspiration og udvikling, kan på et tidspunkt føre til frustration, tvivl og i værste fald blokering – hvis du er alt for åben og ikke får skåret ind til kernen i kritikken og i din egen bedømmelse af den. Undgå fx helt de mavesure og for kritiske feedbackgivere. De sidste er som regel også overdrevent selvkritiske, og det kommer let til at gå ud over dig, så du måske bliver usikker.

Desuden kan de endeløse feedbackrunder være din overspringshandling for ikke at få afsluttet teksten, fx fordi du ikke magter omverdenens dom eller bare tanken om, at teksten så aldrig bliver bedre. Derfor: Luk af for input på et tidspunkt, og skriv teksten færdig. Fyld dig eventuelt med den del af din personlighed, der ikke oplever den mindste præstationsangst: Fokuser på, og forstærk følelsen – og kan du ikke finde den, så lad som om. Det handler det næste kapitel om, om dine forskellige skrive-personaer.

10 GODE RÅD, NÅR DU FÅR KRITIK

Undertryk dine instinkter – fx til at forsvare eller forklare dig, negativ tænkning mv. – og lyt!
Gentag kritikken for at vise, at du virkelig lytter. Hav en anerkendende attitude over for din kritiker.
Spørg, hvad kritikeren ønsker og godt kunne tænke sig i/ med teksten.
Brug åbne spørgsmål: Hvem, hvad, hvordan? Kan du beskrive eller uddybe det?
Indgå en aftale om videre handling, som gælder begge parter (om senere feedback, aflevering mv.).
Vælg dine feedbackpartnere med omhu – drop de mavesure og overkritiske.
Få feedback fra forskellige personer og af flere omgange med forskelligt fokus.
Forbered din feedbackgiver, og juster retningen under samtalen – så du får præcis de informationer, du har brug for til at komme videre.
Få feedback tidligt i processen og gerne tæt på aftageren/kunden/læseren.
Luk på et tidspunkt af for feedback, og skriv teksten færdig. Aflever.

Vil du i gang med at skrive bedre lige nu?

Så er nyhedsbrevet et rigtig godt bud på dit første skridt. Tilmeld dig og få 10 e-mail-lektioner om at skrive bedre på jobbet + et stort uddrag af to populære skrivebøger. Kurset starter nu!

Få gratis skrivetips til dig og din virksomhed

Gør som over 4000 andre skrivere på jobbet:
Følg nyhedsbrevet og få viden, værktøjer og skrivetips — så du lærer at skrive mere produktivt, enkelt og nærværende.
+ Gratis uddrag af to populære skrivebøger lige nu. Ja tak,jeg vil gerne have boguddragene og masser af skrivehjælp.

Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).

Feedback