Ja, det lyder måske ikke så sympatisk …
Men tro mig, det er til alles bedste …
Og der er selvfølgelig mange måder at gøre det på …
Måske kender du det: Du har fundet på et godt anslag og har også husket at få modtageren til at fordybe sig lidt mere i din tekst (fx ved at bruge PAS-modellen, som jeg skrev om sidst).
Nu begynder du så på selve din faglige artikel, blogindlæg, fagbog eller you name it … og opdager pludselig, at teksten er blottet for intensitet og fremdrift. Indholdet er måske fint nok, men det hele virker så tungt og kedeligt at læse … i hvert fald efter et stykke tid.
Der er ligesom ingen … krog, der giver en lyst til at læse videre! Der står bare en masse informationer. Med andre ord: Din kommende modtager vil sandsynligvis falde fra, hvis ikke du gør noget.
Hvad stiller du op?
Mit bud: Sørg for hele tiden – både i starten og hele vejen gennem resten af din tekst – at skabe og vedligeholde forventningen i læseren ved at tilbageholde vigtig viden (og minde ham om, at du gør det!). Og dét lærer du selvfølgelig meget mere om på skrivekurset i maj: ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ (hvor du bliver trænet i at skrive mere konkret, enkelt og nærværende, også så du får mere gennemslagskraft og indflydelse)
Hvorfor ikke bare sige det vigtigste med det samme?
tænker du nu (og har måske endda lært det på et skrivekursus). Hvorfor i alverden trække tiden ud, når man kan sige det kort, enkelt og præcist? Hvad skal den gemmeleg til for? Hvad kan/skal det bruges til?
Tja, i en kort e-mail, artikel eller webtekst handler det selvfølgelig som altid om at komme lynhurtigt til sagens kerne, skrive skanbart med underoverskrifter, bullets osv. Så modtageren let kan finde det, han eller hun har brug for.
Teknikken med at tilbageholde vigtig viden for dine modtagere er beregnet til dine lidt længere tekster – dvs. alt over 1 A4-side, hvor der er en sammenhængende opbygning, fortælling, rapportering, redegørelse eller argumentation. Det kan være dine fagbøger, rapporter, artikler, kronikker, blogindlæg, (lidt længere) pressemeddelelser, nyhedsbreve … eller et foredrag!
Lad os ta’ et eksempel. Når du bygger op og skaber forventning, udnytter du den helt fundamentale nysgerrighed og appetit på viden og det at lære noget nyt, som findes i alle dine modtagere (fordi de er mennesker og derfor hele tiden orienterer sig (for at overleve!)).
Sådan skaber du forventning (og læseglæde)
Lige nu læser du fx en artikel. Og du hænger stadig på, sikkert både fordi du ønsker at lære noget mere om at skrive, og måske også fordi du føler dig nogenlunde underholdt. Sådan styrer jeg krogen:
- Først skrev jeg en overskrift/emnelinje, der lover dig løsningen på en mulig udfordring (“Sådan sætter du krogen i din modtager”). Hvilket skabte et mysterium og forhåbentlig en forventning (affødte dine indre spørgsmål: Hvordan gør man det? Hvad foreslår han mon?)
- Så skrev jeg “Det lyder måske ikke så sympatisk”, hvilket nok fik dig til at tænke noget i retning af “Næ, men måske har han en pointe, hvilken? Kom med den!”.
- Så skrev jeg “Men tro mig, det er til alles bedste” efterfulgt af “Og der er selvfølgelig mange måder at gøre det på” – hvilket fik dig til at tænke “Hvad er til alles bedste, hvordan?” og “På hvilke mange måder kan man sætte en krog i læseren? Hvad taler han om?”
Gå i dialog med modtageren
Kort sagt prøvede jeg at komme i dialog med dig ved at få dig til at stille spørgsmål inde i hovedet, som jeg så efter bedste evne forsøger at besvare. Det kunne jeg have gjort ved hjælp af talrige andre effektive skrivetricks, som du får fri adgang til på superliga-skrivekurset ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ (hvor du både får en håndfuld solide værktøjer, afprøver dem i praksis og har lejlighed til at få vendt metoderne gennem dialog
YES! Lad mig tjekke kurset ‘SKRIV SÅ DE REAGERER’ 20.-21. maj
Hvordan kommer du videre i teksten?
Spørgsmålet er så, hvordan du kommer videre med din måske endda ret lange tekst efter indledningen – og på en måde, så din modtager bliver ved med at hænge på.
Forslag: Du sørger for at vedligeholde spændingen og læserens forventning … ved jævnligt at huske ham eller hende på, at du tilbageholder dyrebar viden:
- Fx vha. retoriske spørgsmål – ligesom jeg netop gjorde det: “Spørgsmålet er så, hvordan du … hænge på.”
- Eller med en (evt. overraskende eller provokerende) påstand i selve teksten eller i underoverskriften: “Der er fundet spor efter aber på Mars”, “Bliv mere intelligent af at spise vingummi”, “Skriv din virksomhedsrapport som en krimi” osv.
- Eller ved at påstå, at du har løsningen på et vigtigt problem for modtageren “Sådan får du krogen i din modtager (og holder ham fast)”.
Endelig kan du også vælge at fortælle en lille historie eller anekdote, og det handler det næste nyhedsbrev om (om en uges tid).
Vil du lære meget mere om at skrive formidlingstekster og tekster i det hele taget, som sidder lige i skabet? Så er du velkommen på skrivekurset ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’
