fbpx
Powerwriting.dk

Logbogen

Når du skriver logbog, fastholder du dine tanker og følelser, så du senere kan læse dem igen, vurdere og tænke nyt ud fra dem. Det gør dig bedre til både at fokusere, handle og udvikle dig. I kapitlet præsenteres du for nogle specielle logbogsteknikker, der kan hjælpe dig med at forstærke refleksionen og dermed din evne til at leve og skrive godt.

Prøv at forestille dig, da du børstede tænder i går aftes. Fordyb dig i billedet: Hvad ser du? Hvad lugter der af? Smager tandpastaen godt? Kan du høre noget, eller er der stille? Er billedet i farver eller sort-hvid? Er du med i billedet, eller står du udenfor og betragter dig selv?

Derpå tænker du på, når du børster tænder i aften. Fordyb dig også i det billede. Er der forskel på de to forestillinger? Næppe. Din hjerne har nemlig svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed, fordi den hele tiden fylder de informationer på, der tilsyneladende mangler. Begge billeder forekommer faktisk lige virkelige. Det forklarer, hvorfor visualisering og positiv tænkning virker og selvfølgelig især er populært de steder, hvor man skal yde toppræstationer, fx sportsverdenen, eller når man prøver at forbedre livskvaliteten for kræftpatienter: Hvis du kan få din hjerne til at tro på noget, reagerer dine følelser og hele din krop, som om det var rigtigt. Lidt forenklet sagt skal du gentage en ting 21 gange over 30 dage, før beskeden er opfanget.


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


Logbogen programmerer din hjerne og regulerer din psyke

Den selvsuggererende effekt gør de logbogsteknikker, som jeg vil gennemgå om lidt, særlig interessante. Teknikkerne kan nemlig i høj grad være med til at repetere og forstærke dine indtryk, tanker og følelser – og dermed hele din oplevelse af og handlen i virkeligheden. Med logbogen kan du faktisk reprogrammere din hjerne og regulere, hvordan din psyke fungerer. Ja, man kan sige, at du ved at skrive det, du oplever, og fokusere på det, du ønsker at styrke, efterhånden kommer til at leve det, du har skrevet. Din hjerne og krop tror på dine ord, så du lever faktisk, hvad du skriver.

Den grundlæggende teknik er fri og ærlig skrivning

Det helt grundlæggende redskab i logbogsskrivningen er din flydende, uredigerede og ærlige skrivning, hvor du alene koncentrerer dig om at få indholdet, tankerne og oplevelserne direkte ned på papiret. Du forholder dig hverken til form, genre, tegnsætning, eller om du nu fik formuleret dig korrekt. Den frie skrivning har mange ligheder med nonstopskrivning, og dag- og logbogsskribenter oplever da også tit, at de glemmer sig selv og bliver ét med deres stof. De skriver i flow.

En særlig forudsætning for, at din skrivning bliver fri og ærlig er, at teksten som udgangspunkt er hemmelig. Andre skal ikke have adgang til at læse den. Så er der nemlig ret stor risiko for, at du begynder at sortere og redigere i dine tanker eller ligefrem skriver med en bestemt læser for øje, og så mister bogen sin udrensende og fokuserende virkning.

Opdager du, at du trods hemmeligholdelse alligevel skriver uærligt, så modvirk det bevidst. Bestræb dig på at være helt ærlig, og her mener jeg ikke, at du nødvendigvis skal ned i dit sinds mest dystre afkroge, men blot at det, du skriver i logbogen, er et sandt og levende udtryk for det, du tænker og oplever. Teksten skal være autentisk. Eventuelt kan du opfinde en forfatterpersona, der er mere ærlig og direkte end dig selv og lade ham eller hende skrive teksten – det mødte jeg en skriver, der gjorde.


MORGENSIDER FREMMER KREATIVITETEN

En konsekvent og kontinuerlig brug af log- og dagbogens frie skrivning finder du i morgensider. Den nulevende mest berømte fortaler for metoden er den amerikanske forfatter Julia Cameron, men morgenskrivninger har dybere rødder, ikke mindst i Dorothea Brandes klassiker Becoming a Writer fra 1934.

Metoden går ud på, at du hver morgen – helst som det første – skriver tre sider, der udtrykker, hvad der umiddelbart ligger dig på sinde. Du skriver i et frit og ucensureret flow. Og da processen forløber automatisk og ubevidst, får du med tiden både et godt og ærligt billede af dine tankemønstre, følelser og masser af kim til nye ideer og retninger – ja, tit vil du måske ligefrem begynde at skrive på et projekt i morgensiderne.

Metoden er en god investering i din kreativitet, skrivning og tilværelse i det hele taget.


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


Syv specielle logbogsteknikker

Men selvfølgelig findes der andre logbogsteknikker end fri skrivning. En særlig klog, anbefalelsesværdig og efterhånden også noget ældre bog om emnet er Tristine Rainers Om at skrive dagbog – en vej til personlig udvikling. Her opregner hun bl.a. nogle specielle teknikker, der ikke mindst set ud fra en procesorienteret og suggestiv betragtning er virkelig interessante. Rainer gør det godt og grundigt, her må vi nøjes med et kort rids. Teknikkerne er:

  • lister
  • portrætter
  • kortlægninger af bevidstheden
  • bevidst styrede forestillinger (visualisering)
  • ændret synsvinkel
  • uafsendte breve
  • dialoger.

Lister

Lister er et udbredt redskab, som du formentlig allerede bruger til alt fra dagligdagens indkøbslister til diverse former for huske- og to-do-lister. Listerne udgør enkle og overskuelige eksterne repræsentationer af en kompleks og tit også tidspresset virkelighed og kan hjælpe med at indgyde dig mere indre ro og muligheder for at handle bedre og sundere. Derfor er prioriterede lister da også tit et obligatorisk værktøj i forbindelse med stresshåndtering.

I skriveprocessen kan du bruge dem til bl.a. at planlægge dit arbejdsprojekt med lister over dagens, ugens eller månedens skriverelaterede gøremål i prioriteret orden – det vigtigste først og måske med en grovopdeling i fx tre kategorier: Haster, haster mindre og haster slet ikke. Eller du kan lave lister over kilder, litteratur, fagfolk, kontakter og feedbackpartnere, du skal have talt med. Skriver du listerne ind i en kalender eller på en tidslinje, har du en projektplan (se kapitlerne Planlægningen og Hurtige tekster) – og sætter du punkterne i en mindmap, vil det skabe yderligere associationer, ideer og overblik.
Du kan også bruge lister til at strukturere, hvad du skal have gjort sideløbende med dit skriveprojekt: e-mails, telefonopringninger, møder, andre arbejdsopgaver, børnepasning osv.

Eller listerne kan hjælpe dig til at kortlægge, hvilke omstændigheder og begivenheder der på den ene side får dig til at føle irritation og stress (manglende indflydelse på dit arbejde, for mange projekter, afbrydelser, kolleger, kriser osv.) – og på den anden fører til hyppige flowoplevelser (gåture, logbogsskrivning, samtaler med venner og kolleger, sport, læsningen af en god bog osv.). Prøv at ændre på hverdagen, så den indbyder til flere optimaloplevelser (se kapitlet Flow i din skriveproces). Som nævnt har din generelle evne til at indrette dig godt med din tilværelse – herunder ikke mindst din tålmodighed og evne til at fordybe dig i dagligdagsaktiviteter – en betydning for din skriveproces.

Derudover kan du lave lister over hovedbegivenhederne i dit liv de sidste 10 år – og eventuelt sammenligne den med en liste over de næste 10 år: Er du på vej det rigtige sted hen? Tager du de nødvendige skridt?

Her er en liste af Mary MacLane, en ung kvinde, som boede i Butte, Montana, USA omkring århundredeskiftet:


LISTE OVER TING, DER IRRITERER
8. marts 1901
Hofter, der vugger, når man går
personer med fiskeøjne
stramme strømpebånd
fersk, sød vin
mænd med overskæg
umodne bananer
tåber, der fortæller mig, hvad jeg har lyst til
visse malerier af de gamle mestre, som jeg ikke er i stand til at påskønne
personer, der ikke vasker hår ofte nok
en seng, der „hænger“ i midten.


Efter Tristine Rainer: Om at skrive dagbog.

Den slags lister fører til øget selverkendelse, skriver Rainer – foruden at den selvfølgelig har en umiddelbart katarsisk virkning og dermed skaber ro i dit sind.


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


Portrætter

At skrive et portræt går ud på, at du laver en beskrivelse af en virkelig person skrevet i tredjeperson nutid: „Han er en mand på 40 år med fuldskæg, der elsker at reparere sine gamle motorcykler …“. Du kan skrive portrætter af din chef, kollega, medarbejder, samarbejdspartner, et familiemedlem, ven osv., og formålet er at få adskilt den portrætterede fra dig selv – altså for alvor opfatte personen som en, der lever, tænker og handler som sig selv. Han er hverken til for at genere eller betage dig.

Portrætter hjælper dig på den måde med at få skabt en afstand mellem omgivelserne og din egen oplevelse, så du kan tænke og handle mere velovervejet. Du oplever og anerkender adskillelsen og forskellighederne. Det modvirker projektion, altså at du tillægger andre personer dine egne følelser og egenskaber („hun er så forfængelig og ambitiøs, at der ikke er plads til os andre“, „han er så magtbegærlig, at det ikke er til at få vejret“, „det er ikke til at holde ud, at hun aldrig tager et ansvar, så jeg må gøre det“).

Skriver du omvendt om et menneske, hvis kvaliteter fængsler dig, fører du vedkommendes kvaliteter ind i din logbog og dermed på længere sigt i dit eget indre. Psykologer peger nemlig på, at du selv rummer alle de egenskaber, der fascinerer dig hos en anden, måske på et endnu uudviklet stadium. I portrætskrivningen erkender du de kvaliteter og tager dem gradvist i besiddelse – lidt som når du arbejder med en persona.

Las os tage portræteksemplet fra før og udvide det lidt:


PORTRÆT AF EN MOTORCYKELMAND

„Han er en mand på 40 år med fuldskæg, der elsker at reparere sine gamle motorcykler. Hans humor er lidt grov og vulgær, men til gengæld er han altid klar til at lytte, hvis man har et problem. Han er meget vidende og også god til at komme med konkrete råd …“.

(Desuden kan det være en udmærket ide at skrive dine personlige tanker og refleksioner ind i portrættet):
„Jeg kan utrolig godt lide ham. Han er en varm og klog person. Så jeg aner faktisk ikke, hvorfor hans hurtige bemærkninger går mig på … eller faktisk er det kun de sjofle vittigheder, der er virkelig ubehagelige. Det er ligesom om, han altid prøver at dreje emnet ind på sex … og sådan har jeg slet ikke lyst til at se på ham. Jeg vil heller ikke være en del af hans platte og nedværdigende univers. Det siger mig ikke det mindste, og jeg gider ikke at høre på det mere.“

(Endelig kan du skrive bud på handlingsmuligheder ind i portrættet):
„Selvfølgelig har han ret til at være plat. Det er en side af ham, og han lever jo sit eget liv og træffer sine egne valg. Men jeg vil ikke mere være i nærheden, når der kommer vin eller øl på bordet. Der er han nemlig værst. Til fredagsbar vil jeg sætte mig sammen med nogle andre, det samme gælder firmaskovturen. Og hvis han spørger, vil jeg sige det ligeud til ham – altså når han er ædru.“


Som en udvidet brug af teknikken kan du også skrive portrætter af fx centrale personer i det stof, du arbejder med: Skriver du om et bestemt emne eller en historisk periode, kan du vælge at portrættere nogle af nøglepersonerne for at gøre dem mere virkelige og nærværende for dig.

Personligt har jeg bl.a. skrevet portrætter af kolleger, som jeg havde svært ved at arbejde tæt sammen med – ligesom jeg har gjort det af venner, familie, kunder og hele institutioner eller virksomheder med henblik på at få et bedre billede af, hvordan de tænkte og oplevede situationen og vores relation. På den måde kunne jeg skyde mig bedre ind på deres interesser og mål og måske forbedre vores kommunikation. Og ikke mindst i forhold til en mere langsigtet fælles relation, udvikling og forståelse har portrætterne vist sig at være et eminent redskab. De er meget effektive i forhold til alle mulige former for situationer, hvor du er nødt til at arbejde tæt sammen med andre mennesker, fx på arbejdspladser eller i gruppeskriveprocesser. Dog kræver teknikken, at du virkelig involverer dig. Du må bruge din empati, præcis som du må orke konfrontationen med det, som portrættet fortæller dig om dig selv. Ellers er det ikke umagen værd.


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


Kortlægninger af bevidstheden

Kortlægninger af bevidstheden adskiller sig fra de andre logbogsteknikker ved, at du her ikke skriver, men derimod tegner. Processen kræver ingen forudsætninger eller kompetencer: Du kan tegne alt fra tændstikfigurer og skitser til detaljerede eller farvelagte tegninger – og både figurativt og abstrakte kruseduller, som du kun selv ved, hvad forestiller.

Det væsentlige er, at du efter bedste evne tegner automatisk og altså uden for megen bevidst styring. Forsøg at være helt åben og ærlig. Kortlægningen vil så til gengæld udgøre et billede på din indre tilstand her og nu, hvad enten den er opløftet til det ekstatiske eller mere afdæmpet som følge af fx en svær skriveopgave, travlhed eller samarbejdsvanskeligheder.

Tristine Rainer beskriver, hvordan hun fx bruger kortlægninger af bevidstheden til at afdække og siden bevidst bearbejde forskellige positioner i hendes sind. Metoden er med andre ord meget handlingsorienteret, og i skrivesammenhæng kan du fx lave kortlægninger af din oplevelse af et bestemt projekt, din nuværende grad af engagement mv. Eller du kan afbilde dit forhold til de mennesker, du arbejder tæt sammen med, fx din leder, kolleger, redaktør, producer, læsere, kunder osv.

Som et alternativ kan du vælge at erstatte dine skitser og tegninger med ting og billeder klippet ud af fx aviser, blade eller fra internettet. Atter har printene eller udklippene til formål at illustrere din her-og-nu-situation i forhold til en bestemt problemstilling eller udfordring og dermed forbedre din mulighed for at handle og skabe en bedre arbejdsproces.

Derudover kan du lave kortlægninger af dine fremtidige situationer – altså fx afbildninger af, hvor du ønsker at komme hen. Prøv at lave to tegninger på et stykke papir med en fælles tidslinje i bunden (som den vandrette akse i et koordinatsystem). Afbild til venstre din øjeblikkelige situation med dit skriveprojekt og til højre din ønskede situation, som du gerne vil se den for at føle dig tilfreds, og at projektet er lykkedes. Tænk derpå over, hvad der umiddelbart ligger af forhindringer eller udfordringer, og hvad du kan gøre for at få profetien til at gå i opfyldelse. Tegn eventuelt dine handlemuligheder på en tredje tegning.

Her er en kortlægning af min oplevelse af at skrive den her bog:

Kortlægning af mit arbejde med bog

Kortlægning_af_bevidsthed_Bo_Skjoldborg

Til venstre ser du min oplevelse af den til tider temmelig overvældende opgave, det var at skrive manusset – ikke mindst researchmæssigt: Bogen (i midten) fylder det meste, og selv er jeg reduceret til en lillebitte tændstikmand lige under. Personen med den spidse næse er anmelderen/læseren, der enten står med en skarp kniv eller sin skråt-op-finger. Der er et dollartegn (hvordan skaffer jeg penge imens?), en ordentlig stak bøger (research), familien står langt borte om end øverst – og der er en antydning af en sol til venstre (glæde).

Til højre har du den ønskede situation, hvor jeg sidder med bogen, er blevet et helt menneske, der smiler, familien og pengene er der, og de fleste bøger er kommet ind på plads i reolen. Og så skinner solen.

Mens jeg tegnede, prøvede jeg at gøre det ærligt og automatisk – og at jeg oplevede belastningen ved at skrive så stærkt, kom bag på mig. Det rettede jeg efterfølgende op på.


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


Bevidst styrede forestillinger – og visualisering

Bevidst styrede forestillinger og visualisering har været brugt i flere årtusinder og praktiseres i dag bl.a. af kognitive psykologer, sportsfolk, zenbuddhister og i det hele taget, hvor folk skal reprogrammeres til at overkomme store forhindringer eller prøvelser.

Konkret betyder at visualisere, at man skaber billeder for sit indre øje, og billeder forstået i bred forstand. Forestilling er egentlig et mere præcist ord, da alle sanserne meget gerne må være inkluderet: synsindtryk, lugte, lyde, følelser og stemninger, fysisk oplevelse, smagsoplevelser mv. Generelt kan man sige om dine bevidst styrede forestillinger, at jo flere sansede detaljer, desto mere fordybelse og dermed effekt.

Forestillinger virker bl.a., fordi hjernen som sagt ikke kan skelne mellem det, du fantaserer dig frem til, og det, du reelt oplever. Fx er din erindring om en begivenhed aldrig en reel genskabelse af, hvad der faktisk skete, hvilket forklarer, at vidneforklaringer kan være stærkt divergerende og måske ligefrem i modstrid med hinanden. Vidnerne husker enkelte detaljer, og så fylder deres hjerner resten på. Hjernen digter simpelthen, fordi den prøver at skabe sammenhæng i informationerne.
I forhold til dit arbejde kan du bruge visualisering til fx at forestille dig din næste skrivesituation positivt: Fordyb dig i alle detaljer og skift mellem at se billedet udefra og selv være med i det – og skiftevis i farver og sorthvid. Forestil dig derpå, at den forestilling er din fremtidige skrivesituation, fx ved at se for dig, at du samler billedet inde i din hånd, smider det op i luften og ser det lande på din tidslinje foran dig.

Gentager du processen jævnligt, vil du opleve, at din skriveproces stille og roligt bliver lettere og mere behagelig og produktiv. Din krop og dit sind begynder at tro på det. Kobler du desuden reprogrammeringen med en bevidst fastholdelse af en grundfølelse af tålmodighed og af, at du nyder en samtale med et menneske, du holder af, mens du skriver, har du et meget stærkt redskab til at fremme din trivsel. Teknikken er også god mod stress.
Og selvfølgelig kan du bruge bevidst styrede forestillinger til at forberede dig i forhold til alt muligt, der har både med skriveprocessen og alt muligt andet at gøre – fx at dit næste møde med din chef eller redaktør går godt, at du virkelig lytter til kritikken, at du skaber en grundlæggende munter tone, at dit foredrag bliver vellykket osv.

Du vælger selv, om du vil skrive dine bevidst styrede forestillinger ned eller blot fordybe dig i dem mentalt. Men husk at det, du skriver og ikke mindst genlæser, lagres med større intensitet og suggererende virkning, hvorfor det har det med at blive til virkelighed.


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


Ændret synsvinkel

Ved at ændre synsvinkel i logbogen vil du kunne se dig selv og dine erfaringer i et friskt perspektiv. Enten skriver du om dig selv som „han“ eller „hun“ i en objektiv tone – eller også prøver du at forstå et andet menneskes tanker og motiver ved at skrive fra personens synsvinkel i jegform. På den måde får du skabt afstand til personen, kan distancere dig følelsesmæssigt og i det hele taget se situationen mere oppefra. Måske går det op for dig, hvordan du og de andre hver især har jeres oplevelser og mål, som måske støder mod hinanden i samarbejdet.

Her er et par eksempler:


SKRIVNING FRA EN KOLLEGAS SYNSVINKEL
– I FØRSTEPERSON

„Jeg er fagligt dygtig og meget omhyggelig, men bryder mig ikke om at sidde så meget alene. Jeg har det bedst med at få vendt tingene med andre tit, jeg bliver meget klogere af det og kommer også til at stole mere på mine egne valg. Jeg nyder virkelig processer, der forløber på den måde! Omvendt har jeg det ikke specielt godt med, at du (en bestemt kollega – BS) vil arbejde på dine egne projekter nærmest uden, at vi taler sammen. Jeg oplever faktisk, at du svigter (ja, det lyder måske lidt overfølsomt, men det er sådan, det virker!), at det hele er dødkedeligt … og det bliver også svært at holde en fælles retning. Det er i hvert fald slet ikke derfor, jeg har valgt det her arbejde.“

BESKRIVELSE AF SKRIVEREN SELV – I TREDJEPERSON

„Han er utrolig ambitiøs og egenrådig, kan godt lide at bestemme. Han hader møder, der trækker i langdrag – ja, i det hele taget unødvendige samtaler. Han har det bedst med, at dem, han skal arbejde sammen med, melder klart ud. At de påtager sig et ansvar og tager ejerskab for delprojekter. Det får ham måske nok af og til til at overse de mere sociale hensyn og interesser (som fx godt samarbejde, kollegialt forhold osv.). Han kommer til at virke for kølig og for målrettet, hvilket skaber meget respekt, men også en vis uro i omgivelserne. Han arbejder klart bedst sammen med andre mænd.“


De to personer stammer fra virkelighedens verden, og det var meningen, at de skulle samarbejde om et projekt. Desværre endte det med en konflikt og den øverste persons opsigelse.
Men konflikten kunne være imødegået og måske løst, hvis parterne havde gjort sig deres egne og modpartens oplevelser, motiver og behov mere klart, fx ved at skrive med ændret synsvinkel. Det havde i hvert fald styrket deres indblik i hinanden og dermed muligheden for at handle på en måde, så de tog mere hensyn. Her skrev de først, da det var for sent (som en del af et skrivekursus).
Du kan bruge ændret synsvinkel i alle former for situationer, hvor du skal samarbejde eller bare vil forstå andre mennesker bedre – bl.a. i teamskriveprocesser eller feedbacksituationer: En forudgående skrivning fra din samarbejdspartners, kritikers, chefs eller redaktørs synsvinkel kan have stor betydning for, hvordan du senere lytter, responderer og handler. Prøv fx at skrive dig ind på, hvad der er dine egne og din samarbejdspartners faglige og personlige præferencer i forhold til at reagere, stræbe og rådgive, som I gør. Hvad ønsker du selv? Hvad ønsker hun eller de at opnå – og hvad er de mere objektive kriterier for, at teksten eller projektet lykkes? Indlevelsen og synsvinkelskiftet kan både gøre dig mere modtagelig over for eventuel kritik og skærpe din evne til at finde og dække hullerne og manglerne i dine projekter, akkurat som det stik modsat kan gøre dig fuldkommen afklaret i forhold til dine valg og prioriteringer.

Du kan også prøve at skrive fra dine læseres synsvinkel, meget gerne virkelige personers og ellers bare de forestilledes: Hvordan reagerer de på din tekst? Hvad kan de lide, og hvad vil de gerne have mere af? Hvad vil de gerne opnå, og hvordan hjælper du og din tekst dem med det?


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


Uafsendte breve

Inden for psykoterapien bruger man uafsendte breve fx i forbindelse med sorgprocesser, hvor den sørgende bliver bedt om at skrive et afskedsbrev til den afdøde og eventuelt læse det op for terapeuten ved det næste møde. Men folk har nok skrevet uafsendte breve lige så længe, som der har været pen og blæk, for at drage nytte af den på én gang udrensende, afklarende og konkretiserende virkning.

Uafsendte breve er et stærkt redskab, når du gerne vil forholde dig præcist og konstruktivt til et andet menneske, der har berørt dig følelsesmæssigt. Du kan skrive for at takke, undskylde, skælde ud, blive afklaret i forhold til en bestemt oplevelse med personen, eller hvis et rigtigt brev vil være upassende eller muligvis ødelægge noget for dig (fx din karriere).

Eksempelvis er de oplagte, når du skal arbejde tæt sammen med andre mennesker: Du kan skrive et uafsendt brev til din leder eller en kollega, som har mødt dig med en ubehagelig feedback, reaktion eller udtalelse. Skrivningen har en katarsisk virkning, samtidig med at du opnår klarhed over, hvad du præcis har på hjerte i forhold til vedkommende – og i videre forstand, hvorfor du måske overhovedet reagerer sådan.

På samme måde kan du som journalist, akademiker, film- eller romanforfatter skrive et uafsendt brev til din alt for kritiske redaktør, faglige rådgiver, bankmand, producent eller mavesure anmelder. Hold dig ikke tilbage, men skriv tværtimod lige ud af posen. Der er jo ingen, der kommer til at læse det!

Men prøv eventuelt alligevel som en naturlig afrunding at angive nogle løsningsforslag: Hvilke handlemuligheder efterlader situationen og dine reaktioner dig med? Hvad kan du gøre, hvordan får du det bedre?
Omvendt kan du selvfølgelig også bruge uafsendte breve til at forstærke det positive. Du kan skrive til en person, der har eller har haft en vigtig betydning for dig: chefer, kolleger, lærere, forbilleder, studiekammerater, barndomsvenner, kærester, faglige forbilleder, store personligheder osv. I behandling af depression råder man tit folk til at skrive den slags breve, da de fleste føler sig løftede af processen.

Eller du kan vælge at skrive uafsendte breve til abstrakte positioner som dit nye job, dine skrivepersonaer, personerne i din roman eller artikel, dine læsere, udfordringer, du står over for, din stress eller drøm om at lave en rigtig god tekst osv.

Her er et uddrag af mit brev til den her bog:


BREV TIL BOGEN

„Kære bog, jeg glæder mig sådan til, du er færdig. Det har været en lang og drøj tur, det her, og spændende, jeg har lært en masse. Meget mere end jeg troede. Men nu glæder jeg mig altså til at komme videre, til at få læserne på, redaktøren, verden, komme ud og tale om indholdet – og også til at skrive fiktion igen. Det er lidt hårdt at være væk fra den del så længe …“


Rainer foreslår desuden, at du simpelthen skriver til et „du“, som måske til at begynde med er ubevidst for dig, men som gennem skriveprocessen bliver mere og mere tydelig. Det uafsendte brev hjælper dig med at få afdækket og præciseret din „tænkning til“ eller „skrivning til“ et andet menneske og dermed nogle af de automatiske tankemønstre, der er i spil, mens du skriver. På den måde får du fastholdt nogle af de mange tanker, dit sind ellers bare plaprer løs med, som måske er henvendt til en bestemt ydre og indre modtager – hvad enten denne er din chef, din gamle lærer, din indre kritiker, gamle far, ægtefælle eller barn.


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


Dialoger

Når du skriver dialoger, skal det forstås i begrebets konkrete forstand: Du skriver et fiktivt replikskifte mellem dig selv og en virkelig person eller abstrakt position (udfordring, genstand, omstændighed, egenskab, arketype osv.). Redskabet udspringer af 1960’ernes gestaltterapi og bruges da også i mange forskellige former for personlige udviklingsprocesser, fx inden for stress- og karrierecoaching.

Som dialogskriver bestræber du dig på at lade dialogen forløbe af sig selv, altså flydende og uden for megen bevidst indblanding. Du kan fx vælge at skrive en dialog mellem dig selv og konkrete virkelige personer som kolleger, chefer, redaktører, familiemedlemmer, samarbejdspartnere, kunder osv. Eller du kan skrive med abstrakte positioner, fx dit skriveprojekt, din jobambition, fremtidige succes, den million, du gerne vil tjene, din nye computer, Buddha, H.C. Andersen osv.

Her er en dialog med en jobmulighed:


ADVOKAT SKREV EN DIALOG MED SIT NYE JOB

En advokat med eget firma stod over for et svært valg: Han var blevet ringet op af en virksomhed, han tidligere havde arbejdet for, og var blevet tilbudt et meget prestigefyldt job. Det indebar dog en arbejdsuge på 50-60 timer og i det hele taget en temmelig stresset hverdag.

Advokaten havde svært ved at tage beslutningen. Han syntes vældig godt om virksomheden, og det var heller ikke med sin gode vilje, at han i sin tid havde måttet afbryde samarbejdet. Men han havde fået kræft og havde været nødt til at skrue kraftigt ned for blusset.

For at få klarhed lavede han forskellige former for for og imodlister, men uden at komme en beslutning meget nærmere. Han prøvede også at tale med sine venner, men det førte heller ikke til en afklaring. Så prøvede han at skrive tre dialoger. Først skrev han en med jobbet og de åbenlyse karrieremuligheder, som det indbefattede (A = advokaten, J = jobbet):

A: „Hej, nye job, er du der?“
J: „Ja, jeg er her. Men er du her?“
A: „Hov, slap lidt af. Det ved jeg ikke, det er derfor, jeg taler til dig?“
J: „Hvad vil du vide?“
A: „Om jeg skal tage dig, selvfølgelig?“
J: „Er du parat?“
A: „Hvad mener du?“
J: „Det jeg siger: Er du i topform – klar til at komme hjem kl. 21 om aftenen og møde ind hver lørdag? Er du parat til at sætte dig op til vigtige møder, procedere, gå til frisøren en gang om måneden, stryge dine skjorter, flyve med SAS og hele det cirkus?“
A: „Måske. Jeg vil jo stadig gerne noget inden for branchen.“
J: „Kan du ikke finde et sundere kompromis? Det er altså hårdt, det her. Formel 1. Superligaen. Og du er jo ikke helt ung!“
A: „Jo, men …“
J: „Hvad vil din datter sige … du var ret tæt på at dø af kræften, ikke? Du har været syg, mand!“

Advokaten skrev lidt videre, hvorpå han skiftede til en fiktiv dialog med sin kone. Til sidst skrev han en med sin 3-årige datter, så var han fuldkommen afklaret. Han sagde pænt nej tak.


Læg mærke til, at dialogerne sætter fokus på de følelsesmæssige aspekter ved valgsituationen. De afdækker skriverens bagvedliggende motiver, som cost-benefit-analysen ikke fik fat i: Fx indså han, at hans stærkeste drivkraft i forhold til at tage jobbet var forfængelighed og altså ønsket om at komme op ad karrierestien og nyde den sociale anseelse, som det medførte. Men han havde også lyst til „kampen“, som han sagde, til at være med dér, hvor det skete.

Omvendt var han stadig meget bange for at dø og indså, at han ikke turde løbe risikoen og overbelaste sig selv. Fx skrev han et sted i dialogen med datteren: „Jeg tør ikke risikere, at jeg ikke ser dig vokse op. Det er det vigtigste, jeg vil gøre alt for at få det med. Og jeg vil helst også være her meget mere, mens du er her.“

Desuden bed han mærke i vreden i „jobbets stemme“ – en vrede, der havde afsæt i hans egen angst og smerte over at være blevet syg.
Personligt har jeg brugt dialoger både i forhold til virkelige mennesker og indre og ydre positioner. Og jeg vender jævnligt tilbage: Omkring otte ud af ti gange dukker der nemlig nye og overraskende erkendelser og koblinger op enten under selve skrivningen, eller når jeg læser teksten igennem senere.

Vælger du at følge trop, er det vigtigt, at du forsøger at være helt ærlig og skriver frit og automatisk – og overdreven brug kan føre til manglende fokus og udviklingsmæssig tomgang, skriver Rainer.


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


Method Writing

Ud over Tristine Rainers dag- og logbogsteknikker findes der en genial skrivemetode beskrevet af den amerikanske psykoanalytiker, ph.d. og forfattercoach Rachel Ballon i bogen Breathing Life Into Your Characters. Metoden er Method Writing.

Method Writing eller metodeskrivning er skrivependanten til Method Acting. Method Acting er som bekendt den amerikanske udgave af Konstantin Stanislavskis berømte skuespilteknik, der er karakteriseret ved to bevægelser – indefra-ud og udefra-ind. Især udefra-ind har fået stor opmærksomhed i medierne, fx da Robert De Niro i forbindelse med sin rolle i Raging Bull lærte at tale med Bronx-accent af den virkelige Jake La Motta og boksede tre rigtige boksekampe, hvor han triumferende vandt de to. Desuden tog han 25 kilo på for at blive den fallerede bokser i filmens afslutning.
Andre berømte brugere af metoden er Dustin Hoffman, Marlon Brando, Harvey Keitel og Kim Bodnia.

Udefra-ind svarer til en grundig udgave af arbejdet med en persona: Du opsøger miljøet og gør, hvad du kan, for at få det helt ind under huden. Psykologerne sammenligner det med introspektiv selvanalyse, men til forskel fra den proces, som har til formål at helbrede den psykiatriske patient, bruger skuespilleren selvfordybelsen til at opnå et særlig stærkt kunstnerisk udtryk. Method Acting handler om at pille de yderste lag af skuespillerens personlighed for at finde ind til vedkommendes inderste skatkamre og ligkister.
Rachel Ballon konverterer imidlertid især den anden bevægelse i Method Acting – indefra-ud – til en effektiv metode til skrivere, der har svært ved at få liv i deres sprog, tonefald eller karakterer: Først lokaliserer du en selvvalgt indre og reelt oplevet position, fx en grundfølelse eller arketype (glad, vred, forelsket, gal, rebel, Don Juan, diktator, madonna, kreative barn osv.). Derpå skriver du i et kvarter om den konkrete og selvoplevede situation, hvor du udlevede positionen – fx om dengang du som „kreativt barn“ sad og modellerede en elefant af ler, malede et billede eller skrev en artikel til skolebladet. Eller da du som ung „rebel“ eller måske „kriger“ eller „forelsket“ nær var droppet ud af gymnasiet, fordi du tog til et politisk møde eller på galopbanen.

Og få så mange sansede detaljer med i din beskrivelse som muligt, fx: „Solen lurer orange lige over grantræerne, den ligner et øje, der bare glor og glor … de forreste træer er helt afpillede, visne og spøgelsesagtige med deres hvide grene, måske er de gået ud“. Det vil gøre din fordybelse langt mere intens, end hvis du bliver i de overordnede følelser og termer: „Ih, hvor er jeg lykkelig lige nu, lykkelig, lykkelig, lykkelig, det er sådan en dejlig aften“.

Herefter skriver du en faglig eller fiktiv tekst, hvor du prøver at fastholde atmosfæren, tonen, synsmåden eller bare ubesværet og letheden fra din private tekst, og atter med et fokus på de konkrete detaljer snarere end på det overordnede. Skrivningen kan både forløbe med henblik på en konkret tekst (artikel, salgsbrev, novelle osv.) – eller som et udviklingsredskab, fx til at nedbringe din stress, fremme kreativiteten eller få dig til at se mere positivt på en forandring eller din arbejdssituation: Metodeskrivningen etablerer nemlig kontakt til følelsesmæssige lag i din personlighed, som ellers let kan drukne i mere pragmatiske og rationelle hensyn, fx til din karriere og familielivet.


ØVELSE I METHOD WRITING

Forestil dig en konkret situation, hvor du befinder dig i naturen og føler dig glad og helt til stede. Det kan være et glimt fra din barndom, en ferieoplevelse, en tur i skoven, når du sejler osv. Fordyb dig i situationen: Hvad ser, hører, lugter, smager, føler, gør og tænker du? Skriv derpå om den konkrete situation i 15 minutter. Få så mange detaljer med som muligt. Skriv automatisk og nonstop uden at skrive om eller rette i teksten.
Skriv derpå om en arbejdssituation – hvor du vel at mærke overfører så meget af stemnings- og følelsesindholdet fra den første skrivning som muligt. Skriv om en god dag på kontoret, på byggepladsen eller i studiet i en let og fri atmosfære, der ligner den fra din naturoplevelse. Skriv atter hurtigt i 15 minutter og med så mange detaljer som muligt. Læs derpå de to tekster. Er der ligheder og forskelle? Hvilke ændringer skal der til for at få flere fuglefløjt og lugten af saltvand mere ind i dit arbejde? Hvad skal der være henholdsvis mere og mindre af?

Alternativ til skrivning nr. 2 (nu er formålet en bedre tekst):
Lav umiddelbart efter den første skrivning en beskrivelse, som du skal bruge til en konkret tekst – fx beskrivelsen af en opstilling, et rum, en dekoration eller en ydelse. Forsøg at fastholde grundstemningen eller den kreative ubesværethed fra din beskrevne naturoplevelse. Skriv råt, detaljerigt og hurtigt i 15 minutter. Sæt så streger under de bedste beskrivelser. Stram op, og forsøg at overføre de gode linjer til den faglige beskrivelse, som du skal bruge.


Prøv på samme måde at eksperimentere med forskellige grundstemninger eller –typer og hver gang med afsæt i konkrete virkelige situationer, som du har befundet dig i. Rachel Ballon foreslår fx følelserne bad, mad, glad og sad (slem, gal, glad og nedtrykt), din dags forskellige sindstilstande (fx træt, glad, stresset, tænksom, effektiv, irriteret, lykkelig …), dagens roller/personaer eller arketyper, fx: „Lille professor“ (barn), „Femme fatale“, „Macho-student“, „Big Shot“, „Krigeren“, „Faderen“, „Den vise gamle mand eller kvinde“ osv.

Personligt har jeg gode erfaringer med at lade fx journalister, kunstnere, erhvervsfolk eller akademikere skrive tekster ud fra det „poetiske selv“, „fulde potentiale“ eller „den indre jæger/kriger“ – tekster, der vel at mærke havde et fagligt sigte. Metodeskrivningen giver tit adgang til et nyt sprog og nye synsvinkler, der selvfølgelig skal indlejres og gøres til automatiske processer for at forbedre dine skrivekompetencer og færdige tekster. Du er med andre ord nødt til at øve dig.


Få flere skrivetips med nyhedsbrevet


10 VIGTIGE POINTER, NÅR DU SKRIVER LOGBOG

  1. Din hjerne kan ikke skelne mellem virkeligheden og det, du forestiller dig. Derfor har dine logbogsskrivninger en reprogrammerende effekt: Din tekst bliver til virkelighed.
  2. Den grundlæggende logbogsteknik er fri og ærlig skrivning. Teksten skal være hemmelig, så du ikke redigerer i dine tanker, evt. med en bestemt læser for øje.
  3. Lister skaber overblik og hjælper dig med at fokusere og prioritere. Modvirker stress.
  4. Portrætter giver indsigt i andre menneskers motiver og mål – og modvirker projektion: Folk handler ikke for at skade eller glæde dig, men fordi de nu engang er.
  5. Kortlægninger af bevidstheden er et billede, en tegning eller en kollage, der viser, hvad der sker i dit inderste/ ubevidste (forholdet til dine arbejdsopgaver mv.). Giver handlemuligheder.
  6. Bevidst styrede forestillinger og visualisering forstærker dine positive oplevelser, fordi hjernen og din krop tror på forestillingen. Du skal repetere den positive forestilling, hvis den skal blive ved med at virke.
  7. Ændret synsvinkel gør ligesom portrættet, at du får indsigt i og forstår andre mennesker bedre. Styrker din evne til at samarbejde.
  8. Uafsendte breve har en katarsisk virkning og kan fastholde og forstærke dine gode oplevelser med andre, ting eller udfordringer. Giver afløb og modvirker depression.
  9. Dialoger giver som gestaltterapi indsigt i følelsesmæssige aspekter fx ved en svær beslutning eller i forhold til andre mennesker. Genialt redskab.
  10. Method Writing får dig til at skrive med større nærvær og autenticitet i sproget – og kan bruges til at reprogrammere dine oplevelser, fx af skrivearbejdet.

Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid  bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).