Nonstopskrivning. Skriv effektivt, skriv med glæde. Skriv mere. Bedre

Den letteste måde at skabe en produktiv og flydende skriveproces på her og nu er ved at skrive nonstop. Det betyder, at du skriver i et bestemt, afgrænset tidsrum uden at stoppe. Kapitlet handler om, hvordan du bruger nonstopskrivning som et målrettet arbejdsredskab, der både vil forbedre dine teksters kvalitet og give dig en mere flydende og komfortabel skriveproces.

Nonstopskrivning har været udbredt i Danmark i mange år efterhånden. Både på højere læreanstalter, seminarier og andre uddannelsesinstitutioner, hvor de studerende skal skrive meget, underviser man systematisk i nonstop, ligesom man har forskere og undervisere i teknikken ved en lang række europæiske og amerikanske universiteter. Mange virksomheder og institutioner, der udbyder ydelser inden for kommunikation, idegenerering, konceptudvikling eller personlig udvikling bruger desuden nonstopskrivning mere eller mindre systematisk.

Skriv hurtigt og på tid

Nonstopskrivning, hurtigskrivning eller freewriting er mest udførligt beskrevet af den amerikanske universitetsprofessor Peter Elbow i skriveklassikeren Writing With Power. Nonstopskrivning betyder, at du i bogstaveligste forstand skriver uafbrudt. Du sætter et stopur på fx fem minutter eller en halv time, og så skriver du så hurtigt som muligt uden at se på teksten før bagefter. Det sidste er et vigtigt princip: Hold produktionen af råteksten nøje adskilt fra analyse- og redigeringsfasen.

Desuden er det godt at lave en aftale med dig selv om, at det her ikke er et forsøg på at skrive en færdig tekst. Du er derimod i gang med en forskrivning (se kapitlet Planlægningen), altså med en rå skrivning af indhold, ideer og refleksioner, der måske på et tidspunkt kan blive til en del af en tekst.

ØVELSE I NONSTOPSKRIVNING

Prøv at lave en nonstopskrivning nu. Åbn et tomt dokument på computeren. Eventuelt kan du lægge et stykke papir eller hænge et viskestykke over skærmen, så du ikke kommer til at rette og skrive om undervejs. Det har mange skrivere stor glæde af. Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive i hånden.

Skriv i fx 10 minutter lynhurtigt om et emne, du skal have skrevet om – og ellers om dit forhold til skriveprocessen. Lad være med at stoppe op for at tænke undervejs, skriv i stedet dine strøtanker.

Når de 10 minutter er gået, læser du teksten igennem og markerer de bedste passager og formuleringer. Hvad er det væsentlige? Dukkede der noget nyt op, noget du ikke havde tænkt på eller formuleret lige på den måde? Er der en god linje eller to, der måske blot skal strammes op eller uddybes lidt for at kunne bruges?

Hvis ikke, så lad være med at blive irriteret allerede nu. Nonstopskrivning kræver trods sin umiddelbare tilgængelighed, at du investerer lidt tid og energi i det for at få det til at fungere.

Slå din indre kritiker fra

Efter at have undervist nogle tusinde mennesker i nonstopskrivning har jeg et billede af, hvad det er, der virker så utrolig godt ved teknikken. Akademikere, forfattere, journalister, tekstforfattere og folk, der aldrig har skrevet særlig meget, fremhæver nærmest samstemmende lettelsen ved at få lov til at koble den indre kritiker fra som noget af det bedste. Det er befriende og virker befordrende at få lov til at skrive løs uden at være tvunget til at lytte til en stemme inde i hovedet, der hele tiden blander sig med kritik og stillingtagen til tekstens kvalitet eller mangel på samme.

Mange nævner i den forbindelse skoletidens, uddannelsessystemets og arbejdslivets utallige bundne tekstopgaver og tilbagevendende fokus på fejl og korrekthed som de store syndere i forhold til deres manglende skrivelyst og oplevelse af frihed i processen. Nonstop derimod giver associationer til noget legende og undersøgende, hvilket gør, at folk får mere lyst til at skrive. Glæden bliver meget større, og mange siger også flere år efter, de har taget teknikken til sig, at de simpelthen producerer langt flere færdige sider, også selvom en del selvfølgelig må skrives om. Flere oplever en fordobling i deres produktivitet.

Skriv hemmeligt – giver nærvær og originalitet

Derudover fremhæver mange skrivere det hemmelige og private ved teksten som stærkt frisættende: Det, at ingen nogensinde kommer til at læse og bedømme det rå udkast, styrker skrivelysten og modet til at vove pelsen. Som skriver kan du roligt tage alt med i førsteudkastet, også de mere personlige overvejelser og præferencer. Du har jo aftalt med dig selv, at du forskriver og behøver altså ikke tage stilling til kvaliteten af indholdet før senere.

Dermed har du skabt en ramme for dig selv, hvor det er tilladt at forfølge ideer og indfald, som du måske ellers ville have opfattet som uvæsentlige og skåret fra allerede inden, du fik skrevet det ned. Det kan være en enkelt stærk formulering eller skæv tanke fanget i farten. Nonstopskrivning giver på den måde mange nye og originale ideer og formuleringer og tit også et grundlæggende større nærvær i sproget. Her er et eksempel:

NONSTOP FØRTE TIL JOBSAMTALE

Udfordringen:
En konservatorieuddannet musiker ville gerne undervise på en musikskole i Storkøbenhavn. Han skrev fire udgaver af sin jobansøgning og bad om hjælp til at få skrevet dem sammen til én. Jeg læste dem igennem og vurderede, at teksterne grundlæggende var for kedelige og uinteressante til, at han ville komme til samtale. Indholdet var alt for klichépræget, og man fik slet ikke noget indtryk af, hvilken levende og sjov person han var. Han ville allerhøjst havne i „Måske-bunken“, og det ville være det samme som at ryge ud.

Handlingen:
Vi blev enige om, at han skulle skrive et råt udkast til en ny ansøgning på et kvarter. Her skulle han skrive nonstop, om hvorfor han gerne ville undervise børn og unge, hvad der var det dejlige ved dét, hvorfor han var så vild med musik, hvad hans tidligere arbejdsgivere havde syntes om ham, hvad han gerne ville både med undervisningen og i livet osv. Altså en fri og hurtig skrivning på og omkring det mest relevante indhold.
Da han var færdig, var to-tre afsnit lige til at tage ud og bruge. Et sted stod der „Jeg er jo bare en bonderøv fra Jylland“, og den linje strammede vi op og satte i første linje. Der er meget hård konkurrence om den slags jobs, og jeg tænkte, at det nok ikke gjorde noget, hvis det gav et lille gib i læseren – når bare vi samtidig sørgede for at formidle hans høje kvalifikationer. Desuden var det børn og unge, han skulle tage sig af, ikke samarbejdspartnere inden for medicinalindustrien. Indledningen kom til at lyde sådan:
„Vedr.: Stillingen som slagtøjslærer. Jeg er en bonderøv fra Jylland, der virkelig gerne vil undervise jeres børn og unge i slagtøj. Med over 300 undervisningstimer bl.a. som fast trommevikar på XX musikskole og en uddannelse som janitshar fra Det Jyske Musikkonservatorium føler jeg …“

Resultatet:
Han kom til samtale og fik også jobbet. Pointen er ikke at fremhæve min rådgivning, men derimod, at nonstopskrivningen forærede ham både flere hele afsnit, der kunne bruges direkte i ansøgningen (fordi han havde været stoffet igennem så mange gange) – og én sætning med en særlig stærk og ærlig udtrykskraft. En sætning, som han ellers aldrig ville have fået fat i: Man kalder jo ikke sig selv en bonderøv, hvis man når at tænke sig om!

Fordelene ved nonstop

Mine erfaringer stemmer godt overens med de resultater, som både danske og udenlandske skriveforskere er nået frem til. Det kreative og innovative potentiale fremhæves meget ofte, i og med at nonstopskrivningen giver plads til det kaos, personlige mod, engagement og den uhøjtidelighed, som enhver idegenereringsproces er så afhængig af. Kort sagt oplever skrivere, der integrerer nonstopskrivning som en del af deres arbejdsmetode, generelt

færre vanskeligheder med at skrive (herunder blokering)
at de producerer flere færdige sider og får flere ideer
mindre tilbøjelighed til at udsætte skriveopgaver
mindre stress
at de får frigjort tid
at de arbejder jævnt, komfortabelt og produktivt
at de får et mere naturligt, personligt og flydende sprog
at de bruger færre sproglige fraser
større glæde ved skriveprocessen, bl.a. på grund af det legende, men også fordi de producerer hurtigt og meget
større (selv)tolerance i forhold til at skrive dårligt – så de vover mere
at de hele tiden har en synlig motor i arbejdsprocessen – fordi de også skriver om, hvorfor de skriver teksten (logbog mv.)
en mere målrettet researchproces, fordi de har skrevet sig frem til hullerne i deres viden.

Her er to eksempler mere:

LEDER FIK ANTAGET SIN KRONIK

Udfordringen:
En leder, der skulle skrive meget på sit arbejde, havde svært ved at få taget sig sammen til det. Han skulle blandt andet skrive artikler og pressemeddelelser til dagbladene, nettet og forskellige magasiner, hvilket skulle være med til at skærpe omverdenens interesse for organisationen og dens ydelser.

Handlingen:
Vi valgte en konkret opgave at arbejde ud fra, en kronik til Jyllands-Posten. Ud over en investering i helt fri skrivning fem minutter en gang imellem, når han syntes, han havde tid og lyst, skulle han skrive et førsteudkast til kronikken på 45 minutter. Han skulle skrive målrettet og så vidt muligt hele tiden på selve kronikken. Gik han i stå, skulle han skrive omkring emnet, vinklerne og hans viden om og interesse i emnet – altså det, han ville have skrevet, hvis ellers han havde kunnet skrive.

Resultatet:
Til vores næste møde havde han skrevet førsteudkastet til artiklen, og to uger senere havde han også revideret den og fået den antaget. Han mente selv, at metoden havde flere direkte output:

Hans tekst blev bedre, end hvis han havde skrevet langsomt – fordi der pludselig var kommet en mere original vinkel frem i nonstopprocessen, og han desuden fik en mængde gode formuleringer og hele afsnit forærende. Hans sprog var også blevet mere frit og levende end tidligere. Begge dele var meget relevante forbedringer, da konkurrencen om kronikpladsen i de store dagblade er hård.
Han blev hurtigere færdig, end han plejede med opgaver af det omfang. Det frisatte tid til andre ting.
Skriveprocessen var langt mere lystbetonet end normalt. Han følte ikke det sædvanlige pres eller ligefrem lidelse ved tanken om, at det han skrev, skulle være perfekt med det samme. Det gjorde processen morsommere.

DRAMATIKER BLEV FÆRDIG MED SIT STYKKE

Udfordringen:
En dramatiker gik i stå midt i sit skuespil. Projektet havde ellers en masse gode forudsætninger: Hun havde fået penge til manuskriptudviklingen, havde aftaler med en håndfuld gode skuespillere, havde fundet teateret, der skulle bruges, og havde en konkret dato for, hvornår prøverne skulle begynde. Tre uger før deadline gik hun imidlertid i panik. Hun havde skrevet en god start til stykket og vidste også, hvordan det skulle slutte, ja, faktisk havde hun allerede skrevet det meste af slutningen. Hun manglede bare 20 sider i midten, og det skulle jo helst være 20 supergode sider – så skuespillerne og publikum fik en god oplevelse.

Handlingen:
Vi lavede en enkel aftale: Hun skulle skrive et hurtigt bud, så hun havde noget tekst og kunne få ro i sjælen. Så kunne hun altid forbedre den senere. Jeg spurgte hende, hvor mange sider, hun kunne skrive om dagen, og hun blev enig med sig selv om tre sider. Så aftalen blev, at hun skulle gå hjem og skrive tre sider pr. dag, indtil de 20 sider var skrevet. Det ville tage små syv dage. Derpå skulle hun skifte til redigering og omskrivning, som hun så havde to uger til.

Resultatet:
Dramatikeren kom i mål med sit manuskript. Hun fik sendt skuespillerne deres tekster i tide og beskrev desuden skriveprocessen som flydende, produktiv og relativt smertefri, da hun først var kommet godt i gang. Ja, meget af tiden var den ligefrem en glæde! Det færdige teaterstykke var hun også godt tilfreds med.

Hvornår og hvordan bruger du nonstop?

I begge eksempler bruger skriverne nonstopskrivning til at generere et råt førsteudkast til deres tekst – og med stor succes! Men du kan bruge nonstopskrivning på mange forskellige måder og tidspunkter i forbindelse med dine skriveprojekter:

Opvarmning. På snart sagt alle skrivekurser og skriveuddannelser bruger man nonstopskrivning eller evt. bare fri genererende skrivning som opvarmning til de efterfølgende mere målrettede øvelser. Du skriver i fem-ti minutter om et selvvalgt emne – cykelturen derhen, dagen indtil videre, rummet, du sidder i, osv. Mange professionelle skrivere bruger nonstopskrivningen på den måde, hvad enten de nogensinde har hørt om nonstop eller ej.
Første tanker. I Writing With Power opfordrer Peter Elbow i sit Loop-skrivesystem skriveren til at starte sin faglige skrivning af en tekst med en indledende nonstopskrivning i 20 minutter eller mere. Her lader du alt komme med – tanker, følelser, ideer, dit forhold til skriveopgaven osv.
Målrettet førsteudkast. Prøv at skrive et førsteudkast til teksten i ét hug – fx på en halv eller en hel time. Du skriver nonstop, og kommer du væk fra emnet, forsøger du at komme tilbage uden at stoppe ved simpelthen at skrive dine strøtanker ned („nå, hvad er det nu, jeg skriver på, jo, det var om stress, noget med …“). Bliver du ved med at gentage dig selv, så prøv at skifte til at skrive omkring teksten eller emnet – det, du ville have skrevet, hvis ellers du kunne skrive.
Forskrivning og logbog. Forskrivning er som nævnt en uformel, søgende og ikkedefinitiv måde at skrive på – som når du fx researcher og selv abstraherer videre ud fra kildeteksterne og skriver ned. Det kan både foregå nonstop eller lidt langsommere. At skrive logbog giver noget af den samme frihed og kan også foregå i forskellige tempi (se desuden kapitlerne Planlægningen og Logbogen).

Tilpas metoden – skriv af og til langsommere

Men selvfølgelig er nonstop ikke altid den rigtige teknik til en skriveopgave. Det gælder fx, hvis du har allerede har genereret meget råtekst eller har en masse skriftligt materiale, som din tekst skal komponeres ud fra: artikler, brochurer, bøger, breve, webtekster osv. Her kan det være mere effektivt at skrive langsommere – om end stadig rimelig frit og genererende – ud fra kildeteksterne og så bagefter eller imens sætte stumperne ind de rigtige steder. Du veksler altså mellem at generere indhold og komponere i de overordnede linjer.

Et andet problem med nonstop kan være, at teksten trods alt bliver for kaotisk i forhold til, hvor du skal hen med den. Vi skriver alle forskelligt, og du bør selvfølgelig vælge den teknik, der giver mest udbytte. Så tilpas metoden til dit temperament og formålet: Måske får du simpelthen bare mere ud af at skrive lidt langsommere.

Men prøv trods dit nedsatte tempo at holde fast i den på én gang koncentrerede og legende stemning, og hvis du alligevel stopper, så skift til en lynhurtig nonstop med afsæt i spørgsmål som: „Hvad er kernen i det her? Hvad ville jeg have skrevet, hvis jeg ellers kunne skrive? Hvorfor gider jeg faktisk ikke skrive det her? Hvorfor gør jeg det nok alligevel?“ osv.

Essensskrivning – grav et spadestik dybere i teksten

I sin bog Tekster til tiden anbefaler Lotte Rienecker desuden med afsæt i Peter Elbow, at du skriver dig dybere ind i indholdet ved hjælp af essensskrivning. Essensskrivning er en særlig fokuseret form for nonstopskrivning, som de fleste skrivere, jeg har mødt, har stor glæde af: Først skriver du en almindelig nonstop. Så sætter du streger under de gode og væsentlige steder (ord, linjer, afsnit …) i din råtekst, essensstederne. Derpå skriver du atter en nonstop i fx 10 minutter med afsæt i din væsentligste understregning – eller evt. den, du bare har mest lyst til at skrive videre om.

Så læser du din nye tekst, laver nye understregninger, vælger en understregning ud og laver endnu en nonstopskrivning. Sådan bliver du ved, indtil du har rå tekst nok eller har behov for research eller for at begynde at komponere.

Essensskrivning er en effektiv teknik til at komme i dybden med et hvilket som helst emne. Gradvist skriver du dig tættere og tættere ind på sagens kerne, samtidig med at det bliver meget tydeligt for dig, hvor du mangler research. Både nonstop og essensskrivning er på den måde med til at gøre din efterfølgende eller sideløbende informationssøgning mere målrettet, og når du har rå tekst nok, går du over til at komponere. Det handler næste kapitel om.

10 GODE RÅD, NÅR DU SKRIVER NONSTOP

Lav en aftale med dig selv om, at du ikke prøver at skrive en færdig tekst. Du genererer råt indhold ved hjælp af nonstopskrivning.
Adskil tekstskrivning helt fra revison og omskrivning. Hæng eventuelt et viskestykke over skærmen.
Skriv uafbrudt i et afgrænset tidsrum. Løft ikke kuglepennen fra papiret eller fingrene fra tastaturet.
Teksten er hemmelig/privat. Ingen kommer til at læse den, i det mindste ikke i dens nuværende ubearbejdede form.
Nonstop giver flere sider (også færdige!), flere ideer og et mere flydende og nærværende sprog. Og du undgår skriveblokering.
Brug nonstop både til opvarmning, første tanker, et målrettet førsteudkast og eventuelt i en sideløbende logbogsskrivning.
Juster din teknik i forhold til dit temperament og skriveopgaven. Skriv om nødvendigt lidt langsommere – men gerne et råt udkast til hele teksten eller afsnittet i ét hug.
Skriv ikke nonstop, hvis du har meget råtekst i forvejen – eller et kildemateriale, der er lige til at klippe ud fra. Sorter og komponer i stedet.
Brug essensskrivning til at skrive dig dybere ind i stoffet.
Lad være med at stresse. Skriv hellere lidt langsommere og mere komfortabelt.

Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).