Engang var gruppeskriveprocesser noget, mange forbandt med tv og reklamebranchen. I dag er det ikke mindst på grund af globaliseringen temmelig almindeligt, at skrivere indgår i fællesskriveprocesser, hvor mange personer skal ende med at blive enige om indholdet af et større skriveprojekt. Det stiller høje krav både til styringen og evnen til konstruktiv dialog. Det får du hjælp til i kapitlet.
Ugebladet Hjemmet laver af og til udviklingsarbejde sammen med en gruppe fiktionsforfattere – teamskrivning. Teamskrivning eller co-writing betyder, at en gruppe forfattere udvikler karakteruniverset til en serie i fællesskab, hvorpå de skiftes til at levere et afsnit. Samme fremgangsmåde bliver brugt i Danmarks Radios TV DRAMA til udviklingen af tv-serier som Forbrydelsen, Nikolaj og Julie, Rejseholdet mv. – ligesom masser af multinationale organisationer, nyhedsgrupper, projektgrupper og akademiske teams bruger fællesskriveprocesser til at udvikle tit meget omfattende skriftlige projekter. Mange af deltagerne mødes kun sjældent eller aldrig fysisk, men må ikke desto mindre arbejde tæt sammen og i forhold til stramme tids- og arbejdsplaner.
Teamskrivning betaler sig
Det betaler sig næsten altid at skrive i fællesskab. Det er den mest effektive og hurtigste måde at drage nytte af samspillet mellem skriveres kreative sind og omverden på. Et projekt skrevet i fællesskab giver mulighed for at få alle de impliceredes viden, kompetencer og overvejelser samlet i ét værk, og det giver selvfølgelig som regel et langt bedre resultat, end hvis du selv skriver hele teksten. Kollektive skriveprocesser er desuden tit meget energigivende og dynamiske, fordi alle deltagerne er i tilbagevendende dialog med hinanden og arbejder med klare mål, delmål og deadlines: I taler sammen, coacher hinanden og kommer med forslag til nye vinkler, ideer, litteratur og kilder, og det skaber en stærk synergieffekt og udvikling i processen og i projektet.
Samarbejdet kan både forløbe som decideret fællesskrivning, hvor I skriver sammen i samme rum, eller over nettet som parallelle skriveforløb eller eventuelt som skift mellem din skrivning og intense coaching- og feedbackforløb.
Tre måder at organisere teamskrivning på
Grænserne mellem jeres egentlige fælles skrivning og mere individuelt prægede parallelle skriveforløb fulgt op af jævnlig sparring er i praksis tit flydende. Mike Sharples beskriver i sin bog How We Write tre grundlæggende måder, I kan afvikle et kollektivt skrivearbejde på. Der er tale om adskilte metoder med forskellige fordele og ulemper, men I kan sagtens veksle mellem dem eller bruge dem parallelt med forskellige medskrivere involveret i forskellige forløb.
De tre hovedformer er henholdsvis
- parallelt
- fortløbende
- gensidigt.
Den parallelle skriveproces
I den parallelle skriveproces deler I skriveopgaven op i mindre enkeltdele, der fordeles mellem de forskellige deltagere. Fx kan I påtage jer at skrive et kapitel eller afsnit hver ud fra en overordnet disposition og med det fælles formål og den vedtagne tekst for øje. Eller I kan uddelegere forskellige arbejdsopgaver, der knytter sig til skriveprocessen, fx informationssøgning, interview, tjekke referencer og stavekontrol mv. Jobbene fordeles mellem skriverne efter evner og interesser, og processen styres og følges op af lederen eller tovholderen.
Parallelle skriveprocesser er meget udbredte som indledende skrivning i mange forskellige slags organisationer og som nævnt bl.a. i forbindelse med udviklingen af markedsføringskoncepter eller tv-serier. Men tit kan I med fordel skifte til de to andre typer teamskrivning undervejs for at sikre kontinuiteten i det færdige projekt.
Den fortløbende skriveproces
Den fortløbende eller sekventielle skriveproces ligner et industrielt produktionsforløb: I giver skriveprojektet til den første person i produktionskæden. Personen skriver et udkast og giver den delvis færdige tekst videre til næste skriver i kæden, der skriver om og videre på teksten. Sådan fortsætter processen, indtil teksten er færdig, eller I skifter til en af de andre fællesskrivningsmetoder.
I den fortløbende skriveproces følger I altså en klassisk problemløsningsstrategi med plan, udkast og revision som adskilte faser, der følger efter hinanden. Jeres første skriver planlægger og laver arbejdsplanen og dispositionen, den anden skriver et udkast, den tredje skriver om og retter til, og sådan fortsætter processen, indtil alle deltagerne har givet deres besyv med.
Akkurat som den parallelle skriveproces er den fortløbende udbredt i organisationer, fx når der skal fabrikeres rapporter, bøger eller artikler, som skal dokumentere og udbrede stedets virke og ydelser til omverdenen. Og som nævnt kan I sagtens bruge teknikken som supplement eller en opfølgning til den parallelle skriveproces. Skriverne tager så bare afsæt i en halvfærdig tekst i stedet for udelukkende i en disposition.
Den gensidige skriveproces
Den gensidige skriveproces forløber og arbejder som et fodboldhold: I skriver teksten i fællesskab og bidrager, lader jer inspirere og justerer jer hele tiden ind i forhold til hinanden. Brainstorm-processer forløber bedst som en gensidig skriveproces, og ligesom ved brainstorm påtager en af jer sig arbejdet med at skrive ned. De øvrige kommer med forslag og formuleringer. Der er ikke noget loft over, hvor mange der kan være med i processen, men grundstemningen skal være positiv og værdsættende for, at der kommer noget ud af det.
Til gengæld kan den gensidige skriveproces være meget dynamisk, fordi du hele tiden præsenteres for de andres forslag og ideer, hvilket skaber nye associationer og aktiverer indre erfaringsskemaer hos dig selv, som du så byder ind med – hvilket atter genererer nye forslag fra de andre osv. På den måde kommer gruppen til at arbejde som én stor, kollektiv hjerne, en myretue eller et neuralt netværk, om man vil.
Den gensidige skriveproces kan bruges både til at planlægge, skrive og redigere en tekst med, og I kan let kombinere den med andre former for fællesskrivning. Rent praktisk kan den, der skriver ned, enten læse det, han skriver, højt, eller man kan arbejde med et stort, fælles stykke papir eller en planche, som alle skriver på, eller med et netværk af computere.
ANONYMITETEN BEFORDREDE SKRIVEPROCESSEN
En skrivende medarbejder fortæller om at have medvirket i en gensidig skriveproces gennem et computernetværk. Skriveren fremhæver anonymiteten i skriveprocessen som meget befordrende for processen: Computerne var sat op på en måde, så ingen vidste, hvem der skrev eller rettede hvad.
Historien vidner om nødvendigheden af at tillægge den enkelte skrivers temperament og ikke mindst relationerne mellem de medvirkende opmærksomhed, når I teamskriver. Nogle skrivere oplever præstationspresset og følelsen af at være blottet stærkere end andre.
Efter Mike Sharples: How We Write.
Fordele og ulemper ved teknikkerne
Der er fordele og ulemper ved alle tre skrivemetoder. Måske synes du, at en teamskrivning organiseret som en parallelskrivning umiddelbart tager sig mest effektiv ud, fordi flere skrivere sideløbende arbejder på forskellige dele af teksten eller i forskellige faser i processen. Det giver jer hurtigt mange tekstsider, synergieffekt (især hvis I skriver mange samtidigt i samme rum) og mulighed for at udnytte de enkelte deltageres særlige evner og kompetencer.
Men I skal finde en konstruktiv måde at opdele skriveprojektet på og nøje få beskrevet hvem, der laver hvad. Ellers bliver der let mange overlap med hensyn til temaer og emner. Det kan være svært at nå frem til en fælles forståelse af, hvad hver skriver præcis forventes at bidrage med i forhold til den færdige tekst, ligesom det kan være vanskeligt for dig som medskriver at få en dækkende opfattelse af, hvad dine kollegaer skriver om. Som regel vil I være nødt til at lade processen blive afløst af en af de andre kollektive skrivemetoder eller eventuelt af, at en medarbejder eller udefrakommende påtager sig at skrive alle kapitlerne sammen til en helhed.
Den fortløbende skriveproces har de samme fordele og ulemper som i en klassisk produktionskæde: I har alle mulighed for at bidrage med jeres bedste i form af både ideer, kompetencer og vinkler på emnet, indtil I løber tør. Så kan du give teksten videre, og på den måde kommer der tit et effektivt flow i processen, hvor ingen af jer bruger lang tid på at være kørt fast eller vente på, at de rigtige ord og tanker indfinder sig. Metoden er desuden den, der er lettest at håndtere, fordi den bare kræver, at du giver din tekst videre, så kan den næste tage afsæt i den og fortsætte. Her er det en god ide, at du skriver nogle noter, overvejelser og eventuelt instruktioner, der kan fungere som en slags rettesnor til den næste skriver.
Den fortløbende skriveproces er imidlertid afhængig af, at folk rent faktisk får skrevet og afleveret deres bidrag til tiden. Ellers går processen i stå.
Den gensidige skriveproces kan være den mest produktive og dynamiske af dem alle. Den indgyder jer oplevelsen af at arbejde mod et fælles vigtigt mål, og synergieffekten kan være meget stærk. Det er tilfredsstillende og inspirerende at erfare, hvordan andre tager ens ideer op og videreudvikler dem.
Problemerne opstår, hvis nogle af jer er enten for overentusiastiske eller det modsatte. Fx er det uheldigt, hvis I er flere, der ønsker at styre eller arbejde med den samme del af teksten på en gang. Det fører til alt for mange versioner mere end til en konstruktiv udvikling af et fælles projekt. På samme måde giver det let en negativ atmosfære, hvis I redigerer for hårdt i hinandens ideer og tekster.
Omvendt kan manglende engagement – fx fordi skriveprojektet er blevet trukket ned over hovedet på jer, uden at tovholderen først har sikret sig en oprigtig tilslutning – føre til, at I bare sidder og glor og venter på, at nogle af de andre skal komme med et forslag.
Teamskriv altid i en vekselvirkning
Som nævnt kan I sagtens veksle mellem de forskellige kollektive skrivemetoder – ja, i virkelighedens verden indgår de som regel i en vekselvirkning. Fx kan en eller flere af jer vælge at skrive selvstændigt på hver jeres del, mens I hele tiden sørger for sideløbende at udveksle noter og ideer. Eller I kan arbejde fortløbende med at revidere indledningen eller synopsen, mens I arbejder parallelt med andre dele af teksten. De fleste skriveprocesser i organisationer forløber sådan:
- Et medlem planlægger og skriver et udkast. Gruppen reviderer det.
- Gruppen laver en plan og disposition. En person skriver hele udkastet.
- Gruppen laver en plan og disposition. Hvert medlem skriver hver sin del. Gruppen samler delene og reviderer det hele.
Som du kan se, er første punkt en kombination af en fortløbende og en gensidig skriveproces. Andet punkt forløber gensidigt og derpå fortløbende. Så arbejder gruppen i tredje punkt atter gensidigt, hvorefter hver deltager skriver selvstændigt videre på hver deres del, dvs. parallelt. Til slut revideres det hele gensidigt eller eventuelt fortløbende. Her er et konkret eksempel:
HÅNDBOG BLEV SKREVET VED HJÆLP AF DE TRE TEAMSKRIVNINGSTEKNIKKER
- På et tidspunkt var jeg ghostwriter (altså usynlig og navnløs) til en bog om mundtlig kommunikation. Skriveprocessen forløb som en stadig vekselvirkning mellem de tre grundlæggende fællesskriveprocesser:
- Først modtog jeg en disposition, som et hold medarbejdere havde udviklet i fællesskab, og som en af dem havde gjort nogenlunde færdig. Derudover skrev og mailede forskellige medarbejdere et udkast til nogle af kapitlerne.
- Så skrev og komponerede jeg et råt førsteudkast til hele bogen inklusive de kapitler, som medarbejderne havde skrevet. Det krævede en del research og også interview med forskellige medarbejdere og samarbejdspartnere. Da udkastet var færdigt, sendte jeg det.
- Tre af medarbejderne startede en fortløbende skriveproces, hvor de på skift skulle gennemskrive hele bogen. De fandt dog hurtigt ud af, at bogens form og oprindelige disposition ikke holdt. Derfor lavede de en helt ny disposition – vha. en gensidig skriveproces.
- Derpå fik nogle medarbejdere hver udstukket et kapitel, som de skulle skrive – altså parallelt. Da alle var færdige, fik jeg det nye manus tilsendt.
- Jeg gennemskrev manus med henblik på at få gjort kompositionen og sproget sammenhængende og klart. Da jeg var færdig, sendte jeg det tilbage.
- Forskellige medarbejdere skrev nu på skift på de enkelte kapitler i en kombination af parallelle og fortløbende processer. Den næsten færdige bog blev sendt til en grafiker, der blev læst endelig korrektur, og bogen blev trykt og publiceret.
Som du kan se, forløb skriveprocessen langt fra som en traditionel trin-for-trin-problemløsning delt op i planlægning, komposition og revision. Tværtimod førte dispositionen til en skrivning, der gav en helt ny afklaring og ditto disposition, som igen førte til nye vinkler, kapitler og gennemskrivninger. Og vi kunne næppe have gjort arbejdet meget mere effektivt, da vi fx først kunne se problemerne med den oprindelige disposition i det øjeblik, førsteudkastet lå på bordet og simpelthen ikke virkede overbevisende. Forløbet er alså ikke et udtryk for et amatøragtigt rod, men tværtimod for en grundighed, hvor skriverne – tvunget af omstændighederne! – gav sig tid til at lade processen afdække nye indsigter og med et bedre resultat til følge.
Når I skriver som én … gruppeskriver
I How We Write samler Sharples jeres osmotiske teamskrivning i begrebet gruppeskriveren. Gruppeskriveren er et udtryk for hele myretuens virke og symbiosen af medlemmernes samlede indsatser, kompetencer og hjerneprocesser.
Det vigtigste for for alvor at få denne i spil er, at I er i stand til at værdsætte de mange forskellige tilgange og måder at skrive på og fx indser det produktive i, at en anden skriver har en anderledes og måske endda en fundamentalt anderledes tilgang til skrivearbejdet eller projektet. Næste udfordring ligger så selvfølgelig i at få transformeret de forskellige tilgange til konstruktive input og processer, der kan føre jeres projekt fremad – fx ved, at en skriver med udpræget sans for at disponere bliver sat til at stå for planlægningen af helheden eller enkeltdele.
På samme måde bør de mere ide- og tekstgenererende skrivere sættes til at lave et førsteudkast af projektet, mens et spørge- eller coachstærkt medlem, der måske hverken skriver særlig godt eller har den store fornøjelse af processen, bruges bedre som mundtlig sparringspartner, brainstormer og feedbackgiver.
Her er et system, hvor gruppeskriveren består af én skriver og nogle feedbackgivere. Som en sidegevinst træner metoden dig i at fokusere på teksten som noget, der er undervejs og endnu ufuldendt:
REVISION MED FEEDBACK
- Skriv et udkast. Gør det læsbart uden at gennemskrive det.
- Giv det til et par venner eller kolleger.
- Lav et møde. Fokuser på deres tanker og reaktioner snarere end på deres kritik. Samtalen vil få dig til at se din tekst mere klart.
- Skriv et nyt udkast med afsæt i de nye ideer. Igen skal manus blot være læsbart.
- Få igen læsere på, nye eller de samme. Og hav igen fokus på mulighederne og ideerne – mere end på fejlene.
- Gentag processen et par gange mere – efter behov.
Bearbejdet efter Peter Elbow: Writing With Power.
Flow i skriveledelse
Som tovholder af en kollektiv skriveproces kan du med fordel lade dig inspirere af de lederegenskaber og -adfærd, der generelt bidrager til flowet i arbejdsprocesser. De er sammenfattet af Harvard Business Schools emeritus, psykolog og sociolog Renato Tagiuri i 1995 på baggrund af 40 års studier af ledere fra hele verden:
10 FLOWFREMMENDE LEDEREGENSKABER
- At gøre formål med alle jobs helt tydelige.
- At beskrive opgaverne tydeligt.
- At lytte til medarbejdernes synspunkter.
- At sørge for, at de nødvendige ressourcer for at udføre opgaverne er til stede.
- At være eksplicit omkring evalueringsstandarder.
- At belønne umage og tilbyde „gulerødder“.
- At give omgående eller hurtig feedback på præstationer.
- At sørge for at undgå sammenblanding af personlige venskaber og lederroller i forhold til medarbejdere.
- At indrømme sine fejl og være ærlig.
- At træffe de beslutninger, der skal træffes.
Efter Hans Henrik Knoop og Jørgen Lyhne: Et nyt læringslandskab – Flow, intelligens og det gode læringsmiljø.
Hans Henrik Knoop skriver i sin gengivelse, at Tagiuri som et interessant perspektiv anfører, at god ledelse ikke så meget handler om personlighed (hvem du er) som om adfærd (hvad du gør). Godtager man Tagiuris konklusion, vil mange mennesker altså kunne blive gode ledere og skabe gode arbejdsprocesser også i kollektive skrivesammenhænge ved simpelthen at lære sig kunsten at gøre det rigtige.
5 GODE RÅD TIL DIN TEAMSKRIVNING
- Teamskrivning betaler sig – flere hjerner skriver bedre end én. Indsé og brug det.
- Brug en kombination af de tre typer teamskrivning:
- parallelt
- fortløbende
- gensidigt.
- Definer og planlæg efter skrivernes temperament, kompetencer og interesser. Lad alle udnytte deres styrker – også selvom det indebærer, at kun nogle skriver, mens andre researcher, brainstormer og giver feedback.
- Hav en åben dialog i teamet, og husk at investere i relationerne til hinanden (også selvom I aldrig ses fysisk – brug smalltalk, eller send et postkort eller en lille gave! Giv lidt af dig selv). At skrive kollektivt virker grænseoverskridende for nogle, hvilket forstærkes af hård kritik. Det går tit helt galt, hvis I udelukkende kommunikerer via e-mail.
- Lad dig inspirere af de 10 universelle gode lederegenskaber, både når du styrer eller bare er deltager i fællesskriveprojekter. Det er vigtigere, hvad du gør, end hvem du er.
At skrive sammen med andre kan være en stor udfordring, og gruppeskriverens trivsel og effektivitet afhænger i høj grad af jeres evne til at kommunikere indbyrdes. Det ser vi nærmere på i næste kapitel, der handler om feedback.
Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)
© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK
PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).