|
|
I FOKUS Skriv så de reagerer
Skriv så de reagerer (formidling)
Få mere læserrespons — på jobbet og i det hele taget
Brug en weekend i efteråret på at udvikle din skrivestil, sprogtone og evne til at formidle et fagligt emne som en god historie. Lær at skrive formidlingstekster, som dine læsere har svært ved at lægge fra sig. Det gælder på jobbet, studiet og i det hele taget.
Næste kursus: 20.-21. november 2010 i København (læs mere om det praktiske nedenfor).
Weekenden er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og refleksion i plenum og små grupper. Fokus ligger på processen, formen og sproget, og du får konkrete redskaber til at skrive markant bedre, mere levende og nærværende formidlingstekster.
Kurset er koncentratet af en række skræddersyede forløb, der har tiltrukket mere end 2000 skrivere, bl.a. journalister, forfattere, filmfolk, akademikere, kommunikationsfolk, studerende og andre, der gerne vil have mere saft og kraft i deres sprog.
|
″Synd for alle, der ikke var med. Det var en super fornøjelse ... Dit sprog bliver mere levende, og det vil også smitte af på dine tekster. Så hvad enten du går med en forfatter i maven, eller du trænger til ny inspiration (og hvem gør ikke det ind i mellem?) er der masser at hente på kurset.″ (Hanne Meister, journalist)
″Det blev klart for os, at vi kan få vores budskaber igennem uden de ord og floskler, som vi nogle gange kommer til at bruge — og det åbnede nye muligheder og gav os ny inspiration, for vi har før uden held prøvet at finde på alternativer. Det her kursus formåede at vise os, at det er muligt — det er ikke nemt, men det kan godt lade sig gøre.″ (Mette Bak Scheel, projektchef)
″På kurset bliver fornemmelsen af, hvad der løfter en tekst ud over det sædvanlige, skærpet.. Jeg tog en gammel tekst med, fordi jeg vidste, at her var noget guld, men noget var galt ... Senere blev jeg nomineret til en Danish Music Award.″ (Bente Kure, sangskriver) |
Hvad får jeg ud af kurset?
Du får
- en markant bedre skriveproces og et mere levende sprog
- mere respons på de tekster, du skriver — fordi de bliver bedre
- redskaber til at komponere dine tekster effektivt
- trænet din evne til at bruge bl.a. sproglige billeder, stærke verber, rytme og andre stilistiske virkemidler
- afprøvet hvordan elementer af Den Gode Historie (beskrivelse, cases, situation, replikker, person mv.) kan formidle faglige budskaber — og til fiktion
- træning i at skrive til både sanserne og intellektet — så din modtager læser med øjnene på stilke.
Det lærer du på to dage
Dag 1 har vi fokus på din skriveproces, skrivestil og sprogtone. Du lærer Flowskrivning-teknikker, og med afsæt i teori, professionelle teksteksempler og øvelser stiller vi skarpt på en række sproglige virkemidler som billedsprog (konkreter, sammenligninger, metaforer, symboler, klicheer og faste vendinger mv.). Derudover får du styrket din evne til at arbejde med rytmiske og lydlige elementer i dine tekster.
Du får 10 gode råd til levende tekster samt en sproglig værktøjskasse, som du kan bruge til både formidlingstekster og fiktion. Endelig lærer du, hvordan du ved at give læseren guldkorn undervejs kan skabe både forventning, glæde, nerve og dermed gennemslagskraft.
Dag 2 beskæftiger vi os med Den Gode Historie — dvs. de væsentligste fortælletekniske elementer, der er med til at aktivere dine læseres interesse, intellekt og følelser. Du lærer bl.a. at fange modtageren med stærke beskrivelser og præcise detaljer, hvad enten det drejer sig beskrivelser af situationer, personer, et bestemt miljø, en case eller en anekdote, der skal illustrere et komplekst emne.
Du afprøver replikker (interviewcitat mv.) som et effektivt virkemiddel, arbejder med præmis/vinkling/rød tråd og får desuden indblik i nogle kompositoriske grundformer, der kan være med til at skabe og vedligeholde læserens forventning, så han bliver ved … og ved med at læse.
|
Praktiske oplysninger
Dato: 20.-21. november 2010, kl. 9.30-16.00
Sted: Hvidehus, Valbygårdsvej 64 A, 2500 Valby, København.
Pris: 3.500 kr. (studerende: 2100 kr.) Kursusprisen er rettet imod enkeltpersoner, der gerne vil have den samme professionelle oplevelse, som ellers primært er rettet imod virksomheder.
Tilmelding: Udfyld formularen eller send mig en mail og mærk den "Skriv så de reagerer″. Du modtager en faktura og indbetaler kursusgebyret til Nordea, reg.nr.: 2016, konto: 3492 326 215. Ved indbetaling oplys venligst dit fulde navn, fakturanummeret, kursets titel og dato, så jeg kan registrere din indbetaling korrekt.
Har du spørgsmål, er du også velkommen til at ringe på: 29 80 34 62.
Forplejning: Kaffe, te og frokost er inkluderet i prisen.
Transport: Tag toget til Valby eller Ny Ellebjerg Station og gå ca. 15 min. Eller tag bus 1A til Vestre Kirkegård Nord og gå 7 minutter. Det er gratis at parkere.
|
|
I FOKUS
Ny bog: Skriv så de reagerer Skriv bedre på jobbet og i det hele taget. Få 20% rabat til 10. september. Læs mere her
Skriv historier, der trækker vejret Weekendkursus: Styrk dit sprog og fortæl bedre historier Læs mere her
Skriv effektivt, skriv med glæde Weekendkursus i Flowskrivning. Skriv mere og bedre. Læs mere her
Skriv så de reagerer Weekendkursus i at skrive levende på jobbet og i det hele taget. Læs mere her
Kursuskalender Åbne skrivekurser i 2010. Læs mere her
Få gode skriveråd i arkivet og via nyhedsbrevet. Læs mere her
Køb bogen Flowskrivning der er kommet i 2. oplag. Læs mere her
Få 10 skriveråd og et gratis uddrag af Flowskrivning Orker du ikke skrivekurser? Hent et boguddrag og undgå skriveblokering. Læs mere her
|