“Jeg vil gerne skrive mere levende!”
Sådan sagde en deltager for nylig på en virksomhedsudgave af kurset ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ (som du også er så heldig at kunne komme på 13.-14. november Forinden havde hun sendt mig et teksteksempel, der lød sådan her:
“Solenergi udgør den kraftigste og mest omfattende vedvarende energikilde og repræsenterer på denne måde på globalt plan en sektor ækvivalererende med vindkraft. Teknologien til udnyttelse af solenergi bliver opdelt i termiske (solvarme) og elektriske (fotovoltaiske) systemer. Anlæggene kan enten have deres virke decentralt eller i nær tilknytning til varme- eller elforsyningsnettet og repræsenterer på denne måde en ganske overvældende vifte af nye muligheder.”
Nå ja, der er da vist ikke noget galt med den tekst.
Ikke noget særligt …
Den er faglig og præcis … og der er heller ingen fejl. Skriveren – hun hedder Pia – er ekspert, en vidensmedarbejder. Og teksten er et godt eksempel på, når eksperter, som fx DU, skriver om et emne, du ved en hel masse om.
“Jeg vil gerne skrive mere levende!”
sagde Pia.
Hun forklarede videre, at hun havde brug for at lære at være knap så faglig og ingeniøragtig i tonen, når hun skrev. Det havde hun, for det første fordi dem på hendes arbejdsplads har vidt forskellig baggrund; de er ikke særlig akademiske. For det andet skriver hun i sit job både debat- og blogindlæg, kronikker, artikler til nettet … og taler derudover ofte med pressen. Kort sagt arbejder hun hårdt på at få skabt mere opmærksomhed omkring solenergi (= øget udbredelse, synlighed, styrkede relationer/samarbejdspartnere, økonomi/investeringer osv.).
Hvad kan Pia gøre for at komme til at skrive mere levende?
Hvad kan du gøre (som måske sidder med lignende udfordringer)?
Tja. For eksempel kan du og Pia lære jer et par nye skriveteknikker eller tre – fx på kurset ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ 13.-14. november (hvor du lærer at skrive meget mere konkret, enkelt og nærværende)
Et af tipsne får du med det samme:
For det første vil jeg foreslå dig og Pia at finde ud af at mene noget om- og føle noget for sit/dit emne …
…. og derpå formidle engagementet ud i diverse kronikker, debat- og blogindlæg, presseomtale osv. Altså i Pias tilfælde: Find ud af og fortæl, hvorfor solenergi er så hulens vigtigt for os alle sammen (at interessere os for)!
Til det kan du så bruge teknikken Lær at mene noget!, som jeg fik af en knivskarp (og gavmild) tekstforfatter fra reklamebranchen. Og du kan vel at mærke bruge teknikken til alt fra debatindlæg og formidling af dit faglige indhold i artikler … til mere hardcore salgstekster for wc-rens eller cremer, der ikke giver allergi.
Lær at mene noget handler om at bruge det lille ord “hvorfor”? Kig på din tekst, emne, mission eller produkt). Læg hånden på dit hjerte og spørg med helt åbent sind:
“Hvorfor er det vigtigt?”
Besvar så spørgsmålet med det, der nu falder dig ind. Derpå ser du på dit svar og spørger igen:
“Hvorfor er det vigtigt?”
Og så svarer du igen … og du bliver ved med at gentage spørgsmålet og dine svar, indtil du har fat i de bedste mulige argumenter i forhold til at få dine (måske vidt forskellige) modtagere til at læse eller lytte med øjnene og ørerne på stilke.
Lad os prøve med solenergi. Nu vil vil vi gerne hjælpe Pia med at peppe hendes tekster om solenergi lidt op … så teksterne kan blive mere levende:
Hvorfor er solenergi vigtigt? (spørger du)
Fordi vi kan spare på de fossile brændstoffer og med tiden få billigere energi.
Hvorfor er det vigtigt?
Det mindsker drivhuseffekten og global opvarmning.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi jordkloden bliver lettere at bo på med færre klimakatastrofer.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi folk ikke skal flygte fra hus og hjem for at klare sig.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi de – og vi – ikke skal leve i frygt.
Hvorfor er det vigtigt?
Fordi et trygt liv er et godt liv …
Og så videre …
Hvad stiller Pia så op med alle de svar om solenergi? Tja, fx kan hun nu skrive en tekst med hovedbudskabet “Lev det fede liv med solen” (om tryghed og økonomisk overskud gennem ikke-forurenende, billig energi). Dvs. en feelgood-artikel med fokus på følelser, engagement og alle de fantastiske muligheder, der ligger i solenergi.
Eller hun kan gribe grovfilen og (desværre) relatere historien/behovet for solenergi til flygtningestrømmene, der jo formodentlig ikke alene skyldes krig, men også klimaproblemer og dermed CO2-udslip/fossil energi (men pas på kvalmegrænsen og trusselsbilleder, der får læserne til at stå af!). Budskab: Værn om kloden med solenergi, eller lev med en enorm overbefolkning i de køligere områder som fx Nordeuropa.
Eller Pia kunne gentage hvorfor-spørgsmålet i forhold til linjen “fordi det giver billigere energi” … og opnå nogle helt andre svar og ditto input til indholdet i sin tekst (“fordi folk sparer penge/kan tage mere på ferie/får tid og fred til at nyde livet og hinanden” osv.).
Pointen er at få meningen, argumenterne og engagementet frem. Fordi gode argumenter og engagement smitter og får andre mennesker til at reagere … hvilket er det samme som, at du opnår større synlighed og gennemslagskraft.
Så derfor: Mén meget gerne noget!
Og se så, hvad der sker med teksten.
Vil du ha’ flere guldkorn til at skrive, så dine tekster sidder i skabet?
Så er du rigtig velkommen på kurset ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ 13.-14. november, hvor du lærer at skrive meget mere konkret, enkelt og nærværende.
Pris: 4.200 kr. for to hele dage (og 2.300 for studerende, ledige og kunstnere). Tidligere kursister kommer med for halv pris (altså 2.100 kr.).
Og hvis nu du synes, det lyder dyrt, så tænk på, hvad det egentlig koster dig (eller din arbejdsplads), at dine modtagere enten har svært ved at orientere sig i dine tekster, ikke kan koncentrere sig … eller simpelthen ikke læser dem. Eller tænk på, at kursusprisen svarer nogenlunde til, hvad en god tekstforfatter tager for ét skærmbillede tekst … og det bliver du ikke bedre til at skrive af.