Powerwriting.dk

Flowskrivning – for studerende (åbent skrivekursus)

SKRIV EFFEKTIVT, SKRIV MED GLÆDE
AFLEVER DINE OPGAVER OG TEKSTER TIL TIDEN

Skrivkursus_flowskrivning_studerende_opgave_speciale_tekst_300x300

Vil du skrive dine opgaver og tekster til studiet hurtigere og bedre? Brug en dag på at udvikle din skriveproces, så du kommer til at skrive mere effektivt og med langt større glæde. Det gælder alle typer tekster til dit studie – studieopgaver, rapporter, artikler, essay, speciale mv.


DATOER: SE DET ÅBNE FLOWSKRIVNING-KURSUS

Pris: SE DET ÅBNE FLOWSKRIVNING-KURSUS
Læs mere om det praktiske nedenfor.


Hør mere om tankerne bag Flowskrivning – kig i kapitlerne fra bogen

 

Skrivekurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og refleksion i plenum og små grupper. Fokus ligger ikke på sproget og formen, men udelukkende på skriveprocessen og konkrete redskaber til at skabe en markant bedre, mere effektiv skriveproces.

Skrivekurset er koncentratet af en række skræddersyede forløb, der har tiltrukket mere end 2000 skrivere, bl.a. studerende, specialeskrivere, akademikere, selvstændige, HR-konsulenter, sagsbehandlere, webskribenter, lærere, psykologer, kommunikationsfolk og andre, der skal skrive meget.


“Gode forklaringer på øvelsernes forskellige ’kompetencer’ (selv ideen om nonstop, der ellers tidligere har forekommet mig lidt fjollet, gav mening med det efterfølgende faglige element).”

“Dejligt at få øvelserne prøvet af med det samme og desuden at blive ’aktiveret.’”

“Jeg synes Bo Skjoldborg gav et godt og personligt oplæg, hvor han bl.a. med fordel trak på egne erfaringer. Det, at han var så ærlig og åben omkring egne skriveproblemer gjorde det lettere for deltagerne selv at åbne op. Meget god inddragelse af deltagere og gode erfaringsbaserede svar på spørgsmål.” 

***

Samlet vurdering af de tidligere kurser (1-5, hvor 5 er bedst):

Hvad synes du om kurset? 4,7

Vil du anbefale kurset videre til andre? 4,8

Læs flere anbefalinger


Hvad får jeg ud af kurset?

Du

  • bliver mindre tilbøjelig til at udsætte skriveopgaver
  • bliver mindre stresset og sparer tid
  • udvikler et mere naturligt, personligt og flydende sprog
  • får mere respons fra dine modtagere, fordi dine tekster bliver bedre
  • får friske tanker og ideer
  • bliver mere tolerant i forhold til at skrive dårligt – så du vover mere.

 

Det lærer du på en dag

Om formiddagen har vi fokus på dig som skriver. Vi ser på din hjernes måde at arbejde på i relation til produktive og glædesfyldte skriveprocesser, og du lærer nogle effektive metoder – bl.a. nonstop- og essensskrivning, planlægning, for-skrivning og Brief Daily Sessions.

Desuden beskæftiger vi os med dine indre skriver-roller (persona), og med hvordan disse påvirker både dit sprog, din synsvinkel, indholdsmæssige valg, skriveproces og tonen i dine tekster.

Om eftermiddagen bliver du introduceret til logbogen som et skrive-, søge- og refleksionsværktøj. Fx lærer du at håndtere dine skriveudfordringer ved hjælp af Den narrative metode (eksternalisering og fortykkelse) – og hvordan du i det hele taget skaber en mere positiv forventning til dine skriveopgaver. Så du fremover skriver mere og bedre.

Du får gode råd til komponeringen og revisionen. Og endelig får du styrket din evne til at give og modtage feedback, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at du kan udvikle dig godt videre med din skrivning. Intet forbedrer nemlig dine tekster og skrivekompetencer hurtigere end andres øjne.

Læs planen for kursusdagen

 


Det praktiske

Datoer, pris og tilmelding:
SE DET ÅBNE FLOWSKRIVNING-KURSUS  

 

Forplejning:
Kaffe, te og frokost er inkluderet i prisen.

Underviser: Bo Skjoldborg Du får bogen ‘Flowskrivning’ på kurset.


 

PS: Lyder det som et interessant kursus? Så vil det glæde mig meget, hvis du giver vennerne et tip: