Powerwriting.dk

Brug afsnittene og sætningerne

I det foregående har jeg flere gange opfordret dig til at skrive kort. Og det er da også rigtigt, at navnlig urutinerede jobskrivere tit opnår et bedre resultat, hvis de indsætter flere punktummer og opdeler deres tekster i afsnit.

Imidlertid risikerer du at komme til at skrive en mekanisk og urytmisk tekst og dermed også én, der kan være mindre appetitlig og sværere at læse.

 

 

Variér afsnittenes længde – og skab gerne et vendepunkt

Mit råd er, at du varierer afsnittenes længde, så nogle er korte og andre længere. Og stadig så de hele tiden er bygget op omkring ét gennemgående hovedbudskab.

Lav også gerne vendepunkter – altså udvidelser af perspektiverne, argumentationen, retningen mv. – cirka i midten af de lidt mere fyldige afsnit:

 


For det første opstår gode tekster meget ofte ved, at man skriver noget halvdårligt om.

Inden for brancher, hvor man arbejder målrettet med ideudvikling, ved man, at en god ide som regel først dukker op, når man bearbejder en af de mindre geniale for tredje eller femte gang.

Det samme gælder tekster.

Langt de fleste gode tekster er skrevet om flere og måske mange gange.

Og forskning viser, at det at revidere en tekst generelt fører til flere nye tanker og ideer end førsteudkastet, uanset hvor velplanlagt og gennemtænkt det er.

En anden god grund til først at skrive et udkast og derefter revidere er, at de fleste ender med langt flere færdige tekster.

Fra undersøgelser og interviews ved vi, at en stor del af verdens mest produktive skrivere inden for vidt forskellige tekstgenrer bruger skriveprocessen som en søgeproces frem imod det, de gerne vil sige.

De skriver, prøver tanker og formuleringer af og ikke mindst gennemskriver, indtil teksten siger præcis det, den skal.

Det gælder, hvad enten det er en faglig rapport, en artikel, studieopgave, et filmmanuskript eller en roman. Og med større eller mindre brug af planlægning og dispositioner.


 


Kommentar:

Teksten er så opbrudt, at den bliver vanskelig at læse, og det er svært at koncentrere sig om argumentationen.

For det første opstår gode tekster meget ofte ved, at man skriver noget halvdårligt om. Inden for brancher, hvor man arbejder målrettet med ideudvikling, ved man, at en god ide som regel først dukker op, når man bearbejder en af de mindre geniale for tredje eller femte gang. Det samme gælder tekster: Langt de fleste gode, færdige tekster er skrevet om flere og måske mange gange, og forskning viser, at det at revidere en tekst generelt fører til flere nye tanker og ideer end førsteudkastet, uanset hvor velplanlagt og gennemtænkt det er.

En anden god grund til først at skrive et udkast og derefter revidere er, at de fleste ender med langt flere færdige tekster. Fra undersøgelser og interviews ved vi, at en stor del af verdens mest produktive skrivere inden for vidt forskellige tekstgenrer bruger skriveprocessen som en søgeproces frem imod det, de gerne vil sige. De skriver, prøver tanker og formuleringer af og ikke mindst gennemskriver, indtil teksten siger præcis det, den skal, hvad enten det er en faglig rapport, en artikel, studieopgave, et filmmanuskript eller en roman. Og med større eller mindre brug af planlægning og dispositioner.


Fra www.powerwriting.dk8

 


Kommentar:

Trods de meget længere afsnit er det lettere at følge med i afsenderens tanker – blandt andet fordi hvert afsnit har én hovedpointe, der gøres færdig.

Desuden er der et indholdsmæssigt vendepunkt (en uddybning!) midt i det første afsnit med „Det samme gælder tekster …“ og påstanden om, at de fleste gode tekster er omskrivninger.


 

 

Flere vendepunkter (midtpunktskift i perspektivet)

– markeret med fed skrift:

 


Novo Nordisk er en healthcare-virksomhed og en af verdens førende inden for diabetesbehandling. Virksomheden har branchens bredeste sortiment af diabetesprodukter – herunder de mest avancerede systemer til dosering af insulin. Novo Nordisk har desuden en førende position inden for andre områder som blødningsbehandling, væksthormonbehandling og hormonpræparater (HRT).


Fra www.krak.dk9

 


Da jeg begyndte at spænde hårene på min bue, brød varme klapsalver løs og gjorde mig næsten bange. Mine forfrosne fingre løb hen over strengene, og Mozarts strofer kom mig i møde som fortrolige venner. Bøndernes før så hårde ansigter blødtes op minut for minut under den klare mozartske glæde, som udtørret jord under et regnskyl. Deres træk udviskedes lidt efter lidt i petroleumslampens dansende skær.


Clark (2008)

 

Derudover kan du pirke til både fornemmelsen af et indholdsmæssigt vendepunkt og genkendelsens glæde ved at starte med det, læseren allerede ved – og så slå over i den videre uddybning (fx som her ved hjælp af et retorisk spørgsmål):

 


I mange forhold mellem mennesker er samtalen gået i stå. Vi taler ikke længere med hinanden, men til hinanden og om hinanden, indtil vi helt opgiver, og forholdet opløses. I mellemtiden har vi tegnet fjendebilleder af partneren.

Hvordan kan det komme så langt? Det kan det, når vi ikke lytter til hinanden, men fortsætter vores talestrøm i det spor, vi selv tror, er det rigtige. Uden at stoppe op og lytte efter: Hvad tænker den anden egentlig? Hvad er hans egne tanker om det, vi taler om? Hvordan giver det, jeg siger, mening for hende?


Helth & Filges (2006)

 

 

Brug den klassiske, rytmiske 3-enighed

Ønsker du et godt læseflow i teksten, kan du bruge den hellige, rytmiske 3-enighed, der ligger som en understrøm i alle klassiske eventyr og også virker fint i jobtekster. Første del fortæller du uden oplæg, det næste med brug af fx „desuden“ og det sidste med det opsummerende „Endelig“:

 


I Firmaet producerer vi alt inden for papirvarer. Det være sig (eksempler) … Siden 1996 har vi desuden gjort en dyd ud af at rådgive vores kunder i forhold til, hvilken slags papir, der er den bedst egnede … Endelig har vi netop oprettet en supportenhed både på nettet, og når du ringer …


 

De sammenbindende ord i 3-enigheden kan selvfølgelig varieres med „derudover“, „tilmed“, „yderligere“, „foruden“ eller de knap så højtideligt klingende „Og så“, „plus“ eller „oven i“. Navnlig de sidste fungerer også fint til yderligere underopdelinger af teksten, fx ved opremsninger „I Firmaet producerer vi alt inden for papirvarer. Det være sig papmapper, kopipapir, fotopapir, blokke, notesbøger, skolehæfter – plus eksklusivt papir og karton.“
Men modvirk din hang til at overdrive. Lug ud, hvis 3-enigheden og underopdelingerne gør din tekst omstændelig (fx fordi den er kort), eller hvis din tekst bliver for proppet med henvisninger som „Desuden“, „Derudover“, „På det sidste“, „Endvidere“ mv. Alt med måde.

 

 

Drop at skrive, hvad du nu vil skrive

Desuden er det i næsten alt andet end studieopgaver og måske rapporter en god idé at undlade at fortælle, hvad du/teksten har tænkt sig at gøre lige om lidt, fx: „Neden for har vi oplistet en række af de overvejelser, som vi havde oppe på det spændende møde i mandags“ eller „I det følgende gennemgås Afdelingens nærværende erfaringer med det opstillede maskinel“. Skriv i stedet ligeud: „Her er nogle af vores overvejelser:“ eller „Succes med de nye maskiner“.

 

 

Placér de væsentligste informationer først og sidst

Læseren kan bedst huske det, der står i begyndelsen og slutningen af din tekst. Derfor er So-punktet i Hey-You-See-So, som vi var inde på i det foregående kapitel, så vigtigt både for forståelsen og for, hvad din læser ender med at hæfte sig ved.

På sætningsniveau kan du også bruge teknikken og sørge for at placere de væsentligste og mest værdifulde budskaber i starten og slutningen. Fx:

 


Hvad er ansvarligt indkøb?

Ansvarligt indkøb betyder at vi også tager højde for bæredygtighed ligesom vi altid vurderer kommercielle og kvalitetsmæssige aspekter, når vi køber et produkt eller en service. For at sikre dette og sikre gennemsigtighed i en stor virksomhed som Novozymes har vi implementeret et nyt leverandørevalueringssystem (SPM = Supplier Performance Management system), hvor en leverandør fremover skal være godkendt for at vi som ansvarlige Zymers må foretage et indkøb hos leverandøren.


Fra Novozymes intranet10

 


Kommentar: De væsentligste budskaber står først og sidst i sætningerne (jeg har fremhævet dem med fed skrift). Prøv evt. at eksperimentere med rækkefølgen: Hvad sker der med teksten? Bliver den lettere eller sværere at læse? Og hvad med fokus?

Bemærk desuden vendepunktet (uddybningen) midt i teksten.


 


Det vil glæde mig at se dig og din ledsager til et eksklusivt arrangement på Det Kongelige Teater i København tirsdag den xx kl. xx med efterfølgende middag.

Anledningen er, at vi gerne vil give dig indsigt i, hvad morgendagens informationsmedarbejder må være beredt på. Derfor har vi sammensat et spændende program med en række profiler fra kommunikationsbranchen, der ikke alene belyser de daglige udfordringer, som PR- og informationsfolk både i det offentlige og private står overfor, men samtidig også giver dig inspiration til, hvordan du kan medvirke til din organisations fortsatte succes.


 


Kommentar: I denne indbydelse til offentlige og privatansatte informationsmedarbejdere står de væsentligste budskaber først og sidst i sætningerne (markeret med fed skrift). Herved står hovedbudskabet klart frem for læseren: Deltag i et (venligt!) arrangement, der vil få det til at gå endnu bedre for dig og jeres organisation.


 

 

Begynd med udsagnsled og grundled

Alle afsnittene i dette kapitel begynder med et udsagnsled eller et grundled, eller evt. et koblingsord til det foregående allerførst. Ligesom disse to sætninger i rap gør det. Det bevirker, at teksten bliver let at læse, fordi modtageren – du! – med det samme får leveret de væsentligste informationer i et aktivt sprog.

Tænk på helsætningen som et lokomotiv, der trækker alle vognene, siger Roy Peter Clark (2008) i sin geniale bog Skriveredskaber. Han giver et eksempel på det modsatte til skræk og advarsel:

 


Den sociale ulighed, som er vokset markant med den konsekvens, at stadig flere mennesker lever under fattigdomsgrænsen, og som nu er dokumenteret i en videnskabelig rapport, kan blive et markant emne i valgkampen.


 

Bemærk, hvor meget du er nødt til at koncentrere dig for at fange budskabet! Man kalder det en forvægt-sætning, fordi en masse væsentlig information er samlet i forenden af sætningen, før den forløses med verbet „kan blive“. Sammenlign med, hvis forfatteren i stedet var begyndt med helsætningen, med grundled og udsagnsled:

 


„Den sociale ulighed kan blive et markant emne i valgkampen. Uligheden er vokset markant med den konsekvens, at stadig flere mennesker lever under fattigdomsgrænsen – det er nu dokumenteret i en videnskabelig rapport.


 

 

Variér leddenes rækkefølge og sætningernes længde

– når indholdet er enkelt, eller du og modtageren deler faglighed
Reglen om grundled og udsagnsled gælder først og fremmest, når dit indhold er kompliceret, og læseren måske har en anden faglig baggrund end dig. Skriver du om noget mere enkelt eller indforstået med modtageren, kan du tillade dig at improvisere noget mere – og endda stimulere læseoplevelsen og troværdigheden ved det:

 


Historierne om min barndom, dem, der hang ved, som min far fortalte om og om igen ved middagsbordet, til mine kærester, mens jeg sad og rødmede, senere til mine egne børn, er historier om at stikke af.


Clark (2008)

 


Kommentar: En forvægt-sætning (oprindeligt fra en selvbiografi), der opbygger spænding og læserforventning frem til det forløsende verbum.


 


Firmaet har længe været anerkendt som en af de bedste leverandører af analytisk software og pålidelig ekspertise til bankverdenen og andre finansielle virksomheder. Vores løsninger bygger på mere end et kvart århundredes forskning og erfaringer, vi har haft den ære at vinde talrige priser, og vi leverer yderst komplekse, teknologiske løsninger, knowhow og support til en række af de mest succesfulde virksomheder i verden.


 


Kommentar: Bemærk fornemmelsen af tyngde gennem ophobningen af informationer, navnlig i den sidste lange sætning. Effekt: Fornemmelsen af virksomhedens og løsningernes råstyrke understøttes af den sproglige rytme og tætheden.

Men læg så også lige mærke til, at der – trods tætheden – bliver brugt helsætninger som lokomotiv i hver opremsning!


 


Kan I huske, at vi har et møde på tirsdag kl. 15? Om madordningen som stadig bare er en ønskedrøm? Kantinen der er et fatamorgana? Kokken ren fantasi? Men vist nok en fælles fantasi. Måske finder du tid til at møde op?


 


Kommentar: En intern e-mail og uformel opfordring til kollegerne. Virkemidlet er gentagelse, gentagelse, gentagelse og gentagelse – og så et brud på rytmen („Men vist nok …“) – og tilbage til gentagelsen i form af et sidste spørgsmål med den slet skjulte opfordring til fremmøde.


 

 

Skab et mønster – og bryd det

At gentage sætningsmønstre, ord eller indhold kan, som vi lige så det, give dine tekster en særlig rytme og dine læsere fornemmelsen af en opbygning, forventning og overraskelse. Gentagelser med brud gør din tekst mere levende at læse. Teknikken går ud på, at du skaber et mønster – hvorpå du bryder eller drejer det:

 


Så lad friheden runge fra New Hampshires vældige bakketoppe. Lad friheden runge fra New Yorks formidable bjerge. Lad friheden runge fra de højeste Allegheny bjerge i Pennsylvania! Lad friheden runge fra Colorados sneklædte Rockies (…) Men ikke kun det: lad friheden runge fra Georgias Stone Mountain! Lad friheden runge fra Tennessees Lookout Mountain. Lad friheden runge fra hver en bakke og hvert et muldvarpeskud i Mississippi.


Clark (2008)

 


Kommentar: Citatet stammer fra Martin Luther Kings berømte tale: I have a Dream. King gentager sætningen „Lad friheden runge fra“ efterfulgt af geografiske navne fra hele USA. Til slut bryder han mønsteret ved at zoome ind på specifikke stednavne i sydstaterne … og ender i et muldvarpeskud.


 


Hu, det er koldt, peb min kone i de dage, da hedebølgen ebbede ud, og temperaturen sneg sig ned på 20 grader i morgenbadeværelset.
Hu, det er koldt, klagede børnene om aftenen foran fjernsynet, og hyllede sig ind i store tæpper.
Det var altså den sommer.

Fra september og til langt ind i maj forlyder det i de fleste danske hjem, at det er koldt, og der skal tændes/lukkes op for varmen, og så hjælper det fedt, at far spiller barsk og går rundt i T-shirt og henviser til grønlændere og spejdere og den fortabte barndom, for i samme øjeblik man er ude af huset, gør de det bare selv; tænder for varmen, lukker op for varmen, det er jo så nemt.


Petersen (1997)

 


Kommentar: Først gentages sætningen „Hu, det er koldt“ to gange, nærmest som i et eventyr. Derpå kommer der en opremsning i én lang sætning (kuldesituationen i hjemmet) bundet sammen af fire og’er, der alle fører til sætninger med handling, udsagnsled og grundled. Det aktive og-mønster brydes delvist med „og spejdere og den fortabte barndom“ – og endeligt med de komma-opdelte tre sidste staccatosætninger: „tænder for varmen, lukker op for varmen, det er jo så nemt.“ Fornemmelsen af brud og opbremsning forstærkes i øvrigt af, at sætningerne gentager både sig selv og tidligere information (der bliver både tændt og lukket op for varmen!).


 


I sit nye liv holder han en del foredrag om, hvad det vil sige fra den ene dag til den anden at være degraderet til et andenrangsmenneske og noget, folk frygter at ende som. Og så sidder han i sin have og ser på fuglene og nikker, når man går forbi hækken. Og hver morgen må han have hjælp til at få sit tøj på – som befandt han sig i en barndom, der bliver ved og ved. Og ved.


Fra www.boskjoldborg.dk11

 


Kommentar: Fornemmelsen af opbygning opstår atter igennem rækken af sideordnede sætninger, som begynder med „og“. Og bemærk, at der tre gange står „og“ lige efter et punktum! Til slut ender det helt abrupt med det sidste punktum og den ufuldstændige sætning: „Og ved“.


 

 

 


Kilde: ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid  bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).