Powerwriting.dk

Verden ifølge professor Robert Boice

Robert Boice er en af de forskere og forfattere i verden, der har beskæftiget sig mest indgående og metodisk med skriveres arbejdsprocesser. Og det gælder både faglige og kunstnere, rutinerede og mindre trænede. I kapitlet bliver du præsenteret for 32 skriveregler, som udspringer af hans årelange erfaringer og berømte skriveprogrammer ved statsuniversitetet i New York.

 

For mange år siden talte jeg med en meget produktiv dansk forfatter og journalist. Han sagde, at hvis han kun måtte give ét råd videre til andre skrivere, så var det, at de skulle nøjes med at skrive lidt, men til gengæld gøre det tit. Han foreslog et par timers skrivning pr. dag, og selvom han aldrig har studeret skriveprocessen på dén måde, kommer hans råd ret tæt på de erfaringer, som en række af både hans kolleger og forskerne i skriveprocessen er nået frem til:

  • Skriv hellere kort og ofte end i lange, udmattende stræk!

 

Hvad lidt er, afhænger af, hvem du spørger. Skrivere fremhæver alt fra en til seks timers skrivning som deres ideelle arbejdstid, dog som regel uden at specificere, om der er tale om nonstopskrivning, komponering, revision eller eventuelt om en kombination af fx skrivning, research og samtaler om projektet.

Tit veksler det formodentlig i forhold til skriverens temperament eller sammenhængen, han eller hun skal skrive i: Der er trods alt ret store praktiske forskelle på at være fiktionsforfatter, leveringsdygtig i veloplagte salgstekster på et reklamebureau eller at skulle skrive en virksomhedsrapport afbrudt af kimende telefoner, møder og diverse forespørgsler. Nogle skriveprocesser kræver – og er så privilegerede at få tildelt! – lange, uforstyrrede stræk til fordybelse og research. Andre må leve med ekstrem hurtig- og åbenhed i forhold til at lade andre få indflydelse på tekstudviklingen (se også kapitlet Teamskrivning).

Her er to eksempler på skrivere, der skriver forholdsvis kort og ofte:

 


TO SKRIVERE, DER SKRIVER KORT OG OFTE

• Stephen King gennemgår sin skriveproces grundigt i bogen Om at skrive:

Når han skriver, skriver han hver dag, hvad enten det er juleaften, han har fødselsdag eller noget tredje. Gør han det ikke, begynder hans personer at blive uvirkelige for ham. Men holder han ved, er de tre daglige timer omvendt altid en leg for ham. Metoden handler i høj grad om at bevare den oprindelige entusiasme og energi i projektet, og hans råd er: Hold trykket oppe!

Til at begynde med skriver han et hurtigt førsteudkast, hvor han helst skal producere ti sider eller 2.000 ord om dagen. Han skriver uden disposition og alene med afsæt i en yderst vag ide – fx en situation og nogle flade, skitseagtige personer. Og en ide om en mulig slutning, som på ingen måde ligger fast. Han skriver uden hjælp eller indblanding fra andre.

Når han har nået dagens ti sider, giver han sig selv fri. Efter tre måneder har han et færdigt udkast, og han mener aldrig, at førsteudkastet selv til en større roman bør tage længere tid. Han skriver uforstyrret og tager ingen telefoner imens. Han hører hardrock som AC/DC og Metallica, mens han skriver, og opfatter det som en måde at holde alle forstyrrelser ude på.

Derpå følger en pause fra manuskriptet på mindst seks uger (hvor han skriver på eller laver andre ting). Han arbejder fast med to udkast plus en afpudsning – dog bliver hans afpudsning tit til endnu en gennemskrivning, fordi der dukker nye ideer og formuleringer op under redigeringen. Han har flere læsere til at gå manuskriptet igennem og kommentere mellem de forskellige udkast.

 

• En produktiv tekstforfatter, jeg kender, skriver tre – seks timer dagligt (når ikke han plejer kunder, holder møder, passer børn eller noget tredje), alt efter hvor stor vægt på ideudvikling projektet lægger op til. Kræver det mange nye ideer eller refleksioner (som i en fagbog eller et oplæg til et kampagnekoncept), arbejder han ofte i kortere stræk og mere kaotisk, fx ved at skifte mellem bevidste og ubevidste arbejdsprocesser som cue cards, nonstopskrivning, mindmap, skitsetegning og research/forskrivning/noteren (se kapitlet Planlægningen). Eller også sover han på det. Det skyldes, at den kreative skriveproces kræver en del energi, og han hurtigere bliver udmattet og løber tør.

Er der derimod tale om komponering, revision eller opgradering af et firmas artikler eller webtekst, så skriver han gerne seks timer og ofte også mere. Og hans arbejdstid er altid præget af afbrydelser i form af telefonsamtaler, besvarelse af e-mails og almindelig formålsløs kaffedrikning og trissen omkring. Han har jævnligt læsere på sine tekster i form af kolleger, der kommer med kommentarer og input, og tit på et meget tidligt tidspunkt i processen. Han oplever generelt en stor glæde og tilfredshed ved at skrive og fremhæver det at hjælpe andre og ramme helt klart og præcist sprogligt som noget af det, der vedligeholder hans motivation og stabile produktivitet.

Hvordan er din skriveproces: Skriver du kontinuerligt og produktivt – eller altid i sidste øjeblik og rød i hovedet af stress?


 

 

Skriv kort og ofte – brug Brief Daily Sessions

Fordelene ved at skrive kort – altså i et relativt kort tidsrum ad gangen – er, at du for det meste vil opleve at skrive i en tilstand af stærk koncentration og nærvær. Det er simpelthen lettere at opnå et skriveflow, der jo både styrker kvaliteten af din tekst og hyppigheden af de øjeblikke, hvor du lærer noget, opdager nyt, glædes og glemmer dig selv.

Psykologiprofessor Robert Boice har forsket i skriveprocesser i noget nær en menneskealder og samlet sine erfaringer i bogafhandlingen How Writers Journey to Comfort and Fluency. Han er en varm fortaler for de daglige, korte skrivninger – Brief Daily Sessions (BDS) – fordi de både stimulerer din motivation, kreativitet, flowet og din forestillingsevne. Når du laver en BDS, skriver du frit og genererende i 15 til 60 minutter, fx, men ikke nødvendigvis nonstop (se kapitlet Nonstopskrivning), og du må gerne gentage processen flere gange i træk. Du bør være i berøring med dit skriveprojekt mindst en gang om dagen, helst skrive lidt på det og som et minimum tænke på og læse i det. Dog skal du også give dig selv lov til at holde skrivefrie weekender og ferier.

 

 

Nyd konversationen – og lær at stoppe!

Som en nok så væsentlig sidegevinst hjælper BDS dig med at udvikle din tålmodighed, hvilket er en hjørnesten i Boices forståelse af, hvad der fører til både kvalitet og flydende skriveprocesser: Utålmodighed er din usikkerheds og præstationsangstens mest trofaste ven. Så hvis målet er god tekst, bør du aldrig forhaste dig, men i stedet prøve at modvirke det generelle sociale pres og samfundets og din arbejdsplads’ fokus på hurtighed og kvantitet.

Gode tekster kommer af tålmodig og genererende skrivning, indsamling af information og sindig revision – og du bør bevidst tilstræbe en let grundstemning, som om du nyder en samtale med en ven eller lægger et puslespil, mens du arbejder.

For at understøtte udviklingen af ro og tålmodighed trænes deltagerne i Boices skriveprogrammer fx i at stoppe midt i et manuskript, afsnit eller en sætning. Skrivere, der lærer sig at stoppe, oplever nemlig færre skriveproblemer og mindre stress og skriver generelt mere flydende og produktivt end de, der absolut skal gøre sig færdige, før de afbryder eller springer til et andet sted i teksten.

Endelig gør BDS, at du jævnligt er i berøring med dit skriveprojekt og med det overhovedet at skrive. Det betyder, at du aldrig behøver at bruge tid og energi på at finde tilbage. Du slipper for frustrerende indre monolog: „Hvad var det nu, det handlede om? Hvorfor syntes jeg, at dét var så interessant?“ Du har hele tiden noget at tage afsæt i, en historie eller en tankerække at skrive videre på.

 


FORDELE VED AT SKRIVE DAGLIGT OG KORT
(Brief Daily Sessions):

  • reducerer opvarmningstiden til noget nær nul (normalt bruger du opvarmningstiden til at genfinde og skyde dig ind på et stof, som du har mistet forbindelsen til),
  • holder skrivningen og dit projekt i frisk erindring,
  • modvirker overarbejde – ved simpelthen at begrænse længden af skrivesessionerne og fastholde oplevelsen af at skrive med ro og tålmodighed,
  • hjælper dig med at etablere en vane med at skrive hyppigt – hvorved det bliver lettere at fastholde motivationen,
  • modvirker udmattelse og følelsen af stress (over at du ikke får skrevet) – og af at skrive dårligt (fordi du ved, at du altid skriver om),
  • resulterer i mange nye ideer og forestillinger.

Bearbejdet efter Robert Boice: How Writers Journey to Comfort and Fluency.

 

Så vidt så godt om kvaliteterne ved at skrive Brief Daily Sessions. Professor Robert Boice har en mængde andre gode skriveråd i ovennævnte bog, og som en slags konklusion udmønter han 32 skriveregler, der i kort form og tillempet den her bogs tone lyder:

 


ROBERT BOICES 32 SKRIVEREGLER

  1. Vent. Det betyder ikke, at du skal vente passivt på inspirationen eller på, at nogen giver dig en deadline. Derimod skal du udskyde din skrivning på selve projektet så længe som muligt og i stedet bruge tid på forskrivning – dvs. tage notater, indsamle materiale, tale om emnet og projektet med kolleger og venner og i det hele taget gøre dig klar til at skrive. Modstå desuden så vidt muligt at ligge under for indre og ydre krav om at skulle være færdig og levere, mens du laver din professionelle omskrivning og redigering.
  2. Begynd. Skribenter skriver bedst, hvis de begynder, før de føler sig helt klar. Din motivation bliver stærkest og mest pålidelig, hvis du regelmæssigt er i berøring med dit projekt. Lav forskrivninger: skriv, tag noter, tal om eller tænk over projektet, og helst hver dag. Reglen står ikke i kontrast til nr. 1: Du bør stadig have vægten på forskrivning, research og forberedelse.
  3. Hav tålmodighed. Utålmodighed resulterer ikke alene i et dårligere færdigt resultat. Det fører også let til manglende motivation og blokering, fordi du kommer til at associere skriveprocessen med stress, træthed og ubehag. Oplevelsen er selvforstærkende.
  4. Skriv jævnligt. At skrive kontinuerligt vedligeholder din motivation og inspiration. Ligesom golfspillere, der kun spiller af og til, må ujævne og lejlighedsvise skrivere regne med at skulle kæmpe og tænke på at opgive. En af de store faldgruber for urutinerede skrivere er følelsen af allerede at være eksperter, at de bare mangler inspiration og de rette omstændigheder for at kunne vise verden deres talent. Rutinerede skrivere ved, at tilbagevendende øvelse gør mester.
  5. Lær at stoppe. At kunne stoppe er lige så vigtigt som at kunne begynde. Hvorfor? Fordi vi ved at fortsætte til udmattelse ender med at skrive overfladisk. Og fordi for lange skrivesessioner før eller siden fører til utålmodighed og hastværk. Maratonsessioner appellerer til eufori og hurtig færdiggørelse og indebærer risikoen for ureflekteret arbejde og depressive eftervirkninger. Moderate forfattere, der arbejder i korte, daglige sessioner (Brief Daily Sessions, BDS), udretter mere i det lange løb. Skrivere, der lærer sig at stoppe i tide, midt i et afsnit, en sætning eller et manuskript, har meget lettere ved at vende tilbage og fortsætte med deres skrivning end folk, der altid stopper ved afslutninger.
  6. Brug lige så meget tid på forskrivning som på produktskrivning. De dygtigste og mest effektive og komfortable skrivere bruger lige så meget tid på skriveforberedelserne (systematisk research og noteren, organisering, disponering og at tale om deres viden, overvejelser mv.) som på den egentlige skrivning af manuskriptet. Når du forskriver, fjerner du det nyttesløse pres på skrivesituationen, som ellers let kan opstå ved tanken om publicering og andres bedømmelse. Din investerede tålmodighed resulterer desuden i bedre tekster.
  7. Forestillingsevne eller nye visioner kommer mest pålideligt fra omskrivning og revision. Alle skrivestadier fra udforskningen til de færdige udkast profiterer af den spændende afdækning ved omskrivning. Du får ideer, når du skriver om, men det kræver balance og moderation. Redigering og omskrivning fungerer bedst i små mængder fordelt ud over hele processen fra forberedelsen til færdiggørelsen af et manuskript. Hvis du redigerer for tidligt og afkrævende, risikerer du at blokere. Redigerer du for sent, risikerer du udmattelse og at forkaste teksten.
  8. Forskrivning gør, at du ikke pludselig skal skrive dit bedste. Andre ingredienser, der hjælper med at moderere den abrupte overgang, er at undlade at stoppe dagens arbejde ved afslutninger (på kapitler, afsnit og sætninger) – og at lægge mærke til og notere ting, der kan blive afdækket og afsløret i de senere skrivninger. Når forfattere forskriver, altså samler og forbereder sig i forvejen, skriver de, før de indser, at de skriver. Og når de skriver, før de skriver, reducerer de smerten ved at skrive.
  9. Skrivning, som sædvanlig praksis, behøver ikke at være mere end en moderat daglig prioritet – én, der rangerer fint neden under vigtigere prioriteter som socialt liv og motion. Urealistiske prioriteter og mål fører som de fleste nytårsforsætter til fiasko og kvaler. Hvorfor? Fordi du ved at prioritere skrivningen frem for vigtigere ting i tilværelsen gør den til noget, du ikke bryder dig om – til noget, der er forsinket eller forhastet, noget der skal være perfekt meget hurtigt, noget som skal være mere ønskværdigt, end det egentlig er.
    En af de vigtigste ting at lære er behovet for en regelmæssig disciplin. Rutiner hjælper dig med at gøre ting, som du ellers ikke ville få gjort, til en vane: fx skrivning. Rutinerne hjælper dig med at opbygge vaner med at indsamle og notere ned – og med at afgøre, hvornår det er nok for i dag.
  10. Lær at indføre korte, daglige skrivninger (Brief Daily Sessions) som den skrivning, du behøver og ønsker for at være tilfreds. Ved at lære at nyde aftener, weekender og ferier uden at føle skrivepres opstår muligheden for, at du kan opdage noget nyt og uplanlagt. Boice fremhæver, at mange af deltagerne på hans workshops opfatter dette råd som det vigtigste.
  11. Undgå at skrive på tidspunkter, hvor du vil have bedre af at hvile dig. At skrive i lange, ubrudte tidsblokke inviterer til ukontrolleret og skadelig arbejdsnarkomani og til senere udsættelse. Hvorfor? Fordi overskrivning fører til fikserethed, manisk eufori, forhastelse og fortravlethed, hvilket gør det svært at finde ro og hvile, så ny energi og ideer kan nå at indfinde sig til næste skrivning. Desuden kræver store skriveblokke efterfølgende lange stræk, hvor du hviler ud, og det kræver igen mere tid til at skrive sig ind på projektet igen.
  12. Vær som et minimum i kontakt med dit skriveprojekt hver dag. Det er bedst at skrive lidt på det hver dag. Næstbedst er det at gennemlæse, hvad du har lavet, overveje og lave noter om, hvad der ligger forude, så hvert projekt er i frisk erindring.
  13. Skriv komfortabelt. Vær relativt uforstyrret, mens du skriver – så det omtrent eneste, du gør, er at skrive. Skrivere er generelt gode til at indrette sig komfortabelt, når de har god tid. Men tilstræb også komfort, og vær opmærksom på dit humør og stemning, når du skriver med deadline og i lange sessioner.
  14. Brug udvendigt pres til at få oparbejdet en regelmæssig skriveindsats, i det mindste indtil indsatsen begynder at være selvunderstøttende. Oparbejd som et minimum et effektivt pres som fx, at du skal have skrevet en BDS, før du gør noget tillokkende som at læse en avis eller se tv. Men planlæg at erstatte presset med internt genereret motivation – som fremdriften, der ligger i vanen og nydelsen.
  15. Det manglende skriveflow, vi normalt kalder skriveblokering, kan med fordel opfattes som en form for selvforsvar – for at undgå at se arbejdet i øjnene eller pga. generthed, chok under pres, tillært hjælpeløshed mv. At opfatte og beskrive en blokering som et praktisk problem gør det lettere at moderere og ændre den. Ved at få fjernet mystikken og den mystiske opfattelse af skriveprocessen får vi lettere ved at forestille os, at blokeringen eller besværet ikke er noget, vi nødvendigvis behøver at leve med.
  16. Undgå romantiske opfattelser af skriveprocessen. Opfat processen som værende opnåelig, realistisk og håndgribelig – som Frank Barron: „Uden viden, ingen skabelse; uden stabilitet, ingen fleksibilitet, uden disciplin, ingen frihed“.
  17. Modvirk negativ tænkning om, hvad du burde gøre eller have gjort. Det fører til, at du dukker dig selv, og lav frustrationstærskel. Forfattere, der lægger mærke til deres irrationelle tanker og erstatter dem med mere rationel selvsnak, kan udskifte depression med mere økonomisk og produktiv tænkning.
  18. Vi kan ikke kontrollere ubehageligheder og personligheder, inklusive vores egen. Men vi kan kontrollere vores reaktioner ved at være omhyggelige med at vælge, hvem vi omgås og interagerer med. På den måde tilgodeser vi os selv bedre – samt den minoritet af personer, der på forhånd kan lide, hvad vi har at sige.
  19. Jo dårligere forfatter, desto større opmærksomhed på følelserne i forhold til skriveproblemer. At kontrollere sine tanker betyder ikke stærk fortrængning og undertrykkelse af følelser. Selvkontrollerende forfattere lærer at lægge mærke til deres følelser, at bruge dem som støtte til at skrive og ofte til at moderere følelserne til en tilstand af mild lykke, der styrker evnen til at løse opgaver og udfordringer – også i forhold til at skrive.
  20. Fikserethed virker bedst i moderat udgave, når det er understøttet af planer og forskrivning og assisteret af lethed, entusiasme og mildt tempereret eufori. Veludført selvkontrol fjerner dit selvfokus. Det inkluderer aktiv opmærksomhed på sædvanligvis ubemærkede vaner og udviklingsmæssige omstændigheder, der har indflydelse på din motivation og ihærdighed.
  21. For skrivere, der allerede arbejder flydende, kan processen vedligeholdes og styrkes gennem regelmæssig opmærksomhed på komfort (mindsk fx anspændthed i øjnene og kroppen), behagelige omgivelser, glæde, forskrivning, minimering af fristelsen til at læse eller socialisere på forstyrrende måde, selvsnak og forcering.
  22. Social isolation ført til yderlighederne risikerer at resultere i, at du kommer i en forkert retning, overaktivitet og berøvelse af ideer og opmuntring. Isolation skaber ikke bare ensomhed og understimulerethed. Det får dig til at arbejde hårdere end nødvendigt.
  23. Social skrivefærdighed inkluderer, at du er generøs nok til at lade andre gøre noget af arbejdet. Hvad kan andre gøre? Inspirere, vise, give kritik, ominstruere, foreslå nye ideer og kilder, samarbejde, redigere og prise. Hvad afholder mange forfattere fra at følge regel 23? Regel 24.
  24. Jo dårligere forfatter, desto større hengivelse og fastlåsthed i forhold til at skrive. Hvad disponerer os til overdreven hengivelse? Svaret er flere fejlopfattelser af skriveprocessen, bl.a. at rigtige genier må udstille deres private (lidelsesfulde – BS) skriveproces. Arbejd i stedet jævnt og vedvarende, og modvirk din tilbøjelighed til selv-fokus. I stedet for at spørge: „Hvad skal jeg tænke for at blive klar til at skrive?“ så spørg: „Hvordan kan jeg handle?“ Ved at oversætte tænkning og forestilling til handling får du udvendiggjort og skabt distance.
  25. Tilpasningsdygtighed i skriveprocessen afhænger mest afgørende af din evne til at udvendiggøre skriveproblemer og gøre dem konkrete (tydeliggjort på papiret eller skærmen). En tilpasningsdygtig fornemmelse for publikum kommer ved, at du modtager konstruktiv feedback.
  26. De mest succesfulde skrivere bruger lige så meget tid på at være i sociale sammenhænge med skrivning (andre forfattere, bøger, oplæsning mv.), som de selv skriver. Og de bruger kun moderat tid på begge dele.
  27. Jo tidligere feedback og jo tættere på aftageren (fx redaktør, konsulent, kritiker eller lederne på området), desto nyttigere for skriveren. Intet er sværere end at få kritik på planer og indhold under og især efter omfattende skrivning. Og intet underminerer skriverens fremskridt mere end afvisning. Derfor er det meget vigtigt at lære at håndtere kritik.
  28. Den bedste måde at håndtere kritik på er at forvente og forberede sig på det, anerkende det og lære af det. Du er nødt til at lære af dine fejltagelser og bør tilstræbe at arbejde planlæggende og bevidst med kritik. Dine egne reaktioner og tanker betyder mere end det, kritikerne udsætter dig for.
  29. De fire almindeligste årsager til, at skrivere får tilbagefald fra komfortabel og flydende skrivning er:
    • utilstrækkelig udvendiggørelse af tænkning (og ditto omformning til konkret handling – BS)
    • forventninger om at få honoreret perfektionisme hurtigt
    • uforegrebne overraskelser over et projekts vanskeligheder
    • træthed og irrationalitet, som mest skyldes ineffektiv forcering af skriveprocessen.
  30. De seks karakteristiske handlinger hos robuste skribenter er:
    • regelmæssig og konstant øvelse i at have tilpasningsdygtige vaner i forbindelse med skrivning
    • klare og realistiske planer kombineret med tilbagevendende feedback vedrørende fremskridtene imod målet
    • foregribelse af blokeringspunkter ved at bemærke problemer og spore dem tilbage til deres oprindelse
    • opfinde nye vaner for at forhindre, at de gentager sig
    • se sammenhænge mellem skriveregler og andre bredere aktiviteter
    • lejlighedsvis fleksibilitet i forhold til at overholde eller bryde denne og alle de andre nævnte regler.
  31. Robusthed afhænger (præcis som skriveflow og komfort) mest af to tendenser: moderation og balance. Eller udtrykt i forhold til handling: Robusthed grunder i ikke at presse for utålmodigt på i processen – og i udvendiggørelse.
  32. Skrivere, der arbejder med en moderat vedholdenhed og rationalitet i deres tanker, plejer ikke alene deres helbred – de producerer også bedst og mest som skrivere.

Bearbejdet efter Robert Boice: How Writers Journey to Comfort and Fluency.

 

 

 


© Bo Skjoldborg
Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid  bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).