Powerwriting.dk

Tredje aktivitet: Revisionen

Mange opfatter det at skrive om som en sur pligt. Det er lettere og sjovere at skrive og komponere førsteudkastet, fordi der umiddelbart er mere frihed og mulighed for at opdage nyt og finde på. I kapitlet ser vi på, hvordan du kommer til at revidere i et komfortabelt og produktivt flow, bl.a. ved at fokusere bevidst på værdierne og din tålmodighed, opdele revisionen i flere faser og få skabt perspektiv ved hjælp af tid og læsere.

 

Måske bryder du dig ikke det mindste om at revidere dine tekster. Måske oplever du processen som tung, besværlig eller ligefrem lidelsesfuld, og det kan der være mange gode grunde til. Folkeskolen og din studietids uhildede forsøg på at tilfredsstille dine ydre læseres – altså lærerens – behov kan virke hæmmende for din lyst til at skrive og revidere dine tekster, også som voksen. Mere eller mindre bevidst associerer du til dine kritiske lærere, ydre formkrav og mindre heldige erfaringer med at skrive, præstere og få feedback. Erfaringerne ligger som komplekse skemaer i din krop og underbevidsthed, og din revisionsproces bliver per automatik behæftet med en grundfølelse af tvang, stress og præstationspres: Er det her godt nok? Lever jeg op til forventningerne? Orker jeg overhovedet at aflevere?

 

 

Tre gode måder at revidere på

Her er tre effektive måder at overkomme kravene og dine problemer med at revidere på:

  • Læs tankerne af på papiret: Du skriver det tænkte og din uro ned i stedet for at skulle rumme det hele og forsøge at få et mentalt overblik over et måske meget komplekst indhold og sammenhæng. Det virker katarsisk, giver overblik og desuden en mulighed for bevidst at rette dit fokus mod værdierne og din tålmodighed: „Det er svært, det her, men nu tager vi det lige roligt“ osv. (se også kapitlet Logbogen).
  • Udskyd dele af revisionen: Læs først det hele igennem uden at rette. Og når du retter, så prøv ikke at overskue samtlige revisioner i din tekst. Start i stedet med det overordnede og/ eller letteste.
  • Hent hjælp i referencer og kilder: Slå op i bøger, rapporter og på internettet i stedet for at prøve at revidere på halvhusket viden. Du kan også tale med nogen om teksten, det virker både katarsisk, inspirerende og fremmer dit klarsyn.

 

 

Revision både for din egen og læserens skyld

Når du reviderer, kræver det et stort antal interaktive processer, hvor mønstergenkendelse er den mest basale. Fra barnsben lærer vi mønstergenkendelse i forhold til grammatik og sprog og lærer at finde og fjerne dårlige, uskarpe og ukorrekte sætninger og rod. Det er en vigtig del af revisionsarbejdet, men hverken den mest krævende eller produktive. De største udfordringer ligger i at kunne læse og hele tiden genlæse din tekst med mange forskellige optikker med henblik på at styrke den på alle tænkelige leder og kanter.

Bl.a. skal du både kunne læse den fra læserens og fra din egen synsvinkel. Det første styrker læsbarheden og modtagerens oplevelse af relevans, mens det sidste vedligeholder skrivelysten og dit flow. Træf et valg! Begynder du at føle stress og udbrændthed, så repeter værdierne, eller hold en pause fra pligtprojekterne, og prøv i stedet at skrive noget personligt og uforpligtende kun for din egen skyld. Fx logbog.

 

 

Vær sikker på kriterierne, og start med de store linjer

Når du reviderer med et læserperspektiv, repeterer du form- og indholdsmæssige kriterier for den type tekst, du er i gang med: Hvad er formålet med teksten? Hvem skal læse den, og hvad skal modtageren have ud af den? Hvilken form foretrækker læseren? Vær sikker på, at du er på rette spor. Med den bevidsthed i baghovedet starter du med de store linjer og ender med detaljerne, ligesom når du komponerer. Del fx din revisionsproces op i tre aktiviteter, der udmærket kan interagere med hinanden:

  1. revision af indholdet
  2. revision af strukturen og formen
  3. revision af sproget, stilen, grammatik og tegnsætning.

 

Nogle skrivere arbejder bedst, hvis de adskiller revisionen helt fra komponeringen. Det er især en god ide, hvis du er meget selvkritisk, detaljefokuseret og/eller arbejder meget langsomt: Læs først tålmodigt alt det skrevne og komponerede igennem, marker hvad og hvordan, det skal revideres, lav hovedændringer i emnet og strukturen, og ret til sidst fejl i sproget og grammatikken.

Andre profiterer som jeg selv bedre af en lidt mere elastisk og associativ proces, hvor vi reviderer lidt og skriver lidt til, mens vi komponerer – og hvor der stadig kommer nyt til, mens vi strammer sætninger op og retter stavefejl.

 

 

Revisionen er kreativ

Revisionen er en konstruktiv proces, der bl.a. involverer din genlæsning af teksten ud fra læserens synsvinkel, som jo tit har andre behov og perspektiver end du har. Og du må abstrahere væk fra detaljer som dine egne formuleringer og ord for at få skabt en overordnet mening og struktur, der passer til ham eller hende. Derpå bliver overvejelserne sammenlignet med dine egne intentioner for at fange eventuelle uoverensstemmelser med læseren. Desuden hjælper diverse udskrifter og andre eksterne repræsentationer af teksten dig til at overkomme to store begrænsninger ved hjernen: arbejdshukommelsens begrænsede kapacitet – og muligheden for at arbejde samtidigt på flere niveauer og tekstafsnit, fx indholdet, den overordnede komposition og den sproglige intensitet.

Summa summarum: Din revision bliver mere en ny- og omskrivning end en revision i ordets traditionelle strenge forstand. Du skærer ikke ind, men åbner tværtimod stadig op for stoffet, hvilket i sidste ende fører til en bedre og stærkere færdig tekst. Det betyder også, at din tekst meget vel kan blive længere i revisionen, og forklarer professionelle forfatteres og akademikeres ofte utallige omskrivninger.

Prøv at se på min revision af nogle afsnit fra det her kapitel:

Skriv_tekst_om_eksempel_Bo_Skjoldborg

Revisionen er foretaget i umiddelbar forlængelse af, at jeg udsatte hele kapitlet for Cut up-teknik (se kapitlet Komponeringen) efter uden det store held at have forsøgt at få overblik over det på computeren. Det oprindelige bud var hverken særlig præcist eller hang godt sammen. Derfor klippede jeg det i stykker og skrev sideløbende og bagefter noget mere til.

Sammenligner du med den færdige tekst sidst i det her kapitel, vil du opdage, at jeg senere lavede mange flere tilføjelser og rettelser, både i indholdet og sproget. Kapitlet er vel skrevet igennem 10-15 gange.

 

 

Få klarsyn gennem læsere – og tid

En del af de skrivere, jeg møder på mine kurser, fremhæver vanskelighederne med at forbedre det, de selv har skrevet. De har svært ved at læse sig selv med det helikopterperspektiv og den særlige opmærksomhed, der skal til for at få teksten op på det ønskede niveau. De kan simpelthen ikke se, hvad der er godt, og hvad der skal strammes op eller uddybes.

At revidere kræver ret veludviklede skrivekompetencer, der som sagt fundamentalt bygger på mønstergenkendelse og opbygges ved, at du læser meget, skriver, retter til, læser mere, sammenligner osv. Men der findes ikke noget, der udvikler en tekst og dine evner med hensyn til revision mere effektivt end andres øjne. Alle professionelle skrivere får feedback før eller siden: De får en kollega, konsulent, journalist, ven, kone, ekspert eller redaktør til at læse teksten igennem og komme med deres kommentarer. Nogle går endda i dialog med deres skrive- eller feedbackpartnere på et meget tidligt tidspunkt, fx allerede i forbindelse med planlægningen eller komponeringen (se kapitlerne Feedback og Teamskrivning).
Et andet godt, gammelt greb er at bruge tiden som et revisionsredskab. Det betyder såmænd bare, at du lægger din tekst til side en eller flere gange i dit samlede skriveforløb, for siden at vende tilbage og rette i teksten med friske øjne. Giv den gerne en pause på nogle uger eller måske endda måneder. Jo længere pause, desto klarere blik for nye perspektiver og behovet for opstramninger.

En forfatter, der skriver Anders And-historier, fortalte, at han altid sørger for at skrive på fem-seks historier ad gangen. På den måde sikrer han sig hele tiden at være i et godt arbejdsflow: Sidder han med en ide, der ikke virker det ene sted, prøver han den bare af i forhold til en af de andre historier eller personer.

Mange professionelle skrivere arbejder på den måde. At arbejde sideløbende på flere projekter skaber ud over afveksling og pauser inspiration fra det ene projekt til det andet.

Her er et system, hvor du bruger tiden som et kompositions- og revisionsværktøj – dvs. du skaber afbræk i form af ferier, erhvervsarbejde, andre skriveprojekter, børnepasning osv.

 


DEN GRUNDIGE REVISION

  1. Hav læserne og dit formål klart i tankerne.
  2. Læs din råskrivning, og marker de vigtige afsnit.
  3. Find hovedpointen – afstand i form af tid er bedst.
  4. Komponer: Sæt afsnittene i rækkefølge på baggrund af din hovedide. Lav eventuelt en disposition, så du tydeligt kan se pointen med hvert tekstafsnit.
  5. Lav (komponer og skriv) et udkast til hele teksten.
  6. Mulig omvej: Accepter rod og kaos, både i det store og i det små, så din ide om indhold, vinkel, handling, hovedperson, pointe osv. muligvis må laves om. Du får måske nogle bedre ideer, der kræver en helt ny råskrivning.
  7. Skab klarsyn:
    1. Få afstand i form af tid – ferie, andre skriveprojekter osv.
    2. Eller fyld dig med en objektiv og analytisk persona, der måske er en anden end dig (se kapitlet Persona).
    3. Brug punkt 3 og 4 igen.
  8.  Stram sproget op, og gør det rent og præcist.
  9. Fjern fejl i grammatik og stavning.

Bearbejdet efter Peter Elbow: Writing with Power.

 

 

 

Ret på papir

Som nævnt under Komponeringen viser al erfaring, at det er bedst at rette på papir. Du fanger fejl og mangler, som ikke er til at få øje på på skærmen, og de færdige tekster bliver meget bedre. Enhver ændring af dit skrivemedie, redskaber og miljø aktiverer desuden skemaer i din hjerne og får disse til at interagere på nye måder, så der opstår friske ideer og vinkler. Du ser på indholdet og formen ud fra et andet perspektiv, fordi teksten nu er på et stykke papir i stedet for på skærmen – eller fordi du har sat dig ind i et andet rum eller ud i haven med en kop kaffe.

 

 

Læs teksten højt – og brug en persona

Mange skrivere læser deres tekster højt for at få skabt yderligere klarsyn. Du læser højt, enten for dig selv eller for andre, og vil så kunne høre, hvad du ikke kunne se: Sætninger, der ikke flyder godt og naturligt, skærer dig i ørerne, og passager, hvor ideerne, argumenterne, refleksionen, personen eller handlingen ikke holder vand eller virker ulogisk, får det til at krympe sig i dig – især hvis du læser højt for nogen.

Alternativt kan du få en anden til at læse din tekst højt for dig eller indtale teksten på en diktafon eller din computer. Det giver noget af den samme virkning.

Som en lidt skæv, men nok så effektiv mulighed kan du bruge en persona (se kapitlet af samme navn) i forbindelse med revisionen – og vel at mærke en persona, der er en anden end den, du var, mens du planlagde og komponerede. Fx kan du prøve at leve dig ind i, at du er en repræsentant for modtagergruppen og så rette teksten til ud fra den optik: Hvordan oplever du som modtageren indholdet, formen og sproget?

Skriver du en ansøgning til en stor virksomhed, så lev dig dybt ind i, at du er den personalechef, der skal sidde og tage stilling til din ansøgning: Hvordan er hans arbejdsdag? Hvad er det, han leder efter? Hvad vil han være interesseret i at høre om? Er der noget, der skal skæres fra?

 


KILL YOUR DARLINGS

Et af verdens mest berømte revisionsprincipper er samlet i begrebet Kill Your Darlings. Det betyder kort og godt, at du skal skære i din tekst, og desværre tit i noget af det, du synes rigtig godt om. Fordi det ikke passer til eller styrker resten.

Ernest Hemingways storvildtsjægerudgave lyder, at du skal sørge for at have en solid lortedetektor – og Stephen King har ligefrem en formel, som han fik tilsendt af en redaktør tidligt i forfatterskabet:
„Ikke dårligt, men OPPUSTET. Gør noget ved længden. Formel: 2. udkast = 1. udkast ÷ 10%
Altså et råd om at skære 10 procent af teksten. Personligt har jeg på en redaktørs opfordring engang skåret 20 procent, og teksten blev bestemt ikke dårligere.


Efter Stephen King: Om at skrive.

 

 

 

Find sproget og skrivestilen

Fungerer indholdet og det meste af kompositionen, er tiden inde til for alvor at tage stilling til, om tekstens sprog og tonefald passer til både dig selv og din modtager: Er du tilfreds eller på vej til at blive det? Halter det generelt: Er tonen for akademisk, abstrakt, intim, følsom eller måske alt for smart og managementagtig? Og husk undtagelserne: Hvor fungerer det? Hvordan fungerer det dér? Kan du forstærke det gode – hvordan?

Din sproglige stil er vigtig, fordi den har en signalværdi. Samtidig med at læseren forholder sig til dit indhold, vejer han også dit sprog og dermed dit sociale tilhørsforhold på en guldvægt for at finde ud af, om I er en del af samme verden. Om I er i øjenhøjde og kan få noget ud af hinanden. Falder du igennem, mister læseren interessen for din tekst, og kommunikationen vil være afbrudt:

En personalechef skimmer din ansøgning for at se, om du forstår organisationens udfordringer og behov og leverer dit forslag med præcision og troværdighed i sproget. En skønlitterær forlægger scanner din tekst efter et litterært sprog og de tomme pladser (se kapitlet Komponeringen), der indikerer sans for at fortælle en god historie – mens en debatredaktør på Information først begynder at smile, hvis dit sprog vidner om mindst én universitetsuddannelse og har et LIX-tal, så selv han må holde tungen lige i munden.

Nogle eksempler på sproglig stil er bl.a.:

  • kancellistil (jurister)
  • højtideligt sprog (klassisk digtning)
  • upersonligt sprog (brugsanvisninger)
  • poetisk sprog (Isabel Allende, Ib Michael)
  • patetisk sprog (rejsebrochurer, mange amatørdigte)
  • reklamesprog (tv-reklamer)
  • jargon og slang (rapmusik, skole- og gymnasieelever)

(osv.)
Du kan læse uddybende om de mest udbredte sproglige stillejer i Kirsten Rasks bog Stilistik.

 

 

Analytisk opmærksomhed eller efter gehør

En forfatter skaber en bestemt stil gennem en lang mental udviklingsproces, der gør, at alle aspekter af hans eller hendes stil bliver integrerede og automatiske. At kopiere stilen kræver enten, at du går igennem en tilsvarende mental udvikling og lader dig opsluge så intenst, at du kan absorbere stilen gennem en slags mental osmose – eller også kan du analysere de mange faktorer, der tilsammen skaber skrivestilen og efterhånden prøve at blive i stand til at kopiere den.

Den analytiske metode er vel nok den mest udbredte og den, som undervisningen i faglig skrivning normalt lægger op til. Men eksperimentér meget gerne også med mere intuitive metoder som fx persona og Method Writing (se kapitlerne Planlægningen og Logbogen): Nogle folk tilegner sig lettere en ny skrivestil og udvikler sig meget hurtigere til bedre skrivere, hvis de simpelthen skriver og reviderer efter gehør – og det gælder både romanforfattere, advokater, ingeniører og børn.

 

 

Læseflowet skal sikres

Derudover skal du gennemgå teksten med henblik på at sikre læseflowet. Her gælder det om at få afsnittene til at lede godt videre og henvise til hinanden, fx ved at repetere pointer eller synspunkter fra det foregående eller overordnede. Læs fx en del af det her kapitel, og se, hvordan de enkelte afsnit leder videre eller henviser tilbage til hinanden. Hvordan bliver koblingerne skabt?

Og så skal du selvfølgelig have fanget dine skæve formuleringer og fejl i syntaksen og stavningen. De forstyrrer også læseflowet og i sidste ende din troværdighed.

 

 

Pas på endeløs revision – aflever!

Til slut vil jeg advare dig imod at revidere i det uendelige. Endeløs revision er tit et symptom på skriveblokering og angst for den endelige aflevering og konfrontation med læserne. Med andre ord for at blive afvist.

Stop derfor, når dine revisioner ikke længere fører til nye ideer og indsigter eller fanger fejl og mangler – eller fordi du simpelthen har en deadline, og andre mennesker venter på teksten. Har du ikke en afleveringsfrist, så lav en, og forpligt dig gerne til den gennem aftaler med din chef, forlag eller en ven. Det vil lægge et moderat pres på dig, styrker dit fokus og hjælper dig desuden med at få oparbejdet et syn på teksten som noget, der er undervejs, noget som bliver ved med at udvikle sig helt frem til udgivelsen.

En endnu mere håndfast måde at få bearbejdet din præstationsangst på er ved simpelthen at vænne dig til at skrive uperfekt. Hurtigt og bare nogenlunde o.k. Næste kapitel handler om dine hurtige tekster.

 


10 GODE RÅD TIL DIN REVISION

  1. Vær tålmodig, det tager tid at revidere godt.
  2. Husk de tre gode metoder:
    • Læs tankerne af på papiret
    • Udskyd dele af revisionen (du kan ikke overskue alt på en gang)
    • Hent hjælp i research og kilder.
  3. Afklar, om du reviderer for din egen eller for læserens skyld. Gør begge dele.
  4. Vær sikker på de ydre krav og kriterier. Start med de store linjer, og end med detaljerne.
  5. Revisionen er kreativ. Du får stadig ideer og skriver ny tekst.
  6. Læg teksten til side en uge eller mere, før du reviderer. Og ret på papir, det giver afstand og overblik.
  7. Få feedback, gerne flere gange og fra forskellige. Gerne tæt på aftagerne.
  8. Læs teksten højt. Fanger fejl, overfladiskhed og ujævnheder.
  9. Styrk sproget og stilen, både gennem analyse af andres tekster og ved hjælp af mere intuitive metoder (fx persona og Method Writing).
  10. Modvirk uendelig revision – aflever!

 

 

 


Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid  bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).