Powerwriting.dk

Copenhagen Skrivemaraton

Skriv og revider de tekster, du ellers ikke har tid eller ro til. Brug to dage på at få skrevet eller revideret de tekster, du ellers har svært ved at finde tid, ro, koncentration eller energi til. Det gælder dine fagbøger, artikler, rapporter, afhandlinger, romaner, studieopgaver og tekster i det hele taget. Få skrivehjælp og Flowskrivning-værktøjer.

Skriveworkshoppen er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem korte oplæg, skrivemaraton (fx 45 minutter) og procesrefleksion i plenum og små grupper. Du prioriterer at være kreativ imellem dine mange andre daglige aktiviteter: job, netværksarbejde, møder, salg og børnepasning – og anstrenger dig, hvilket bringer dig i et intenst og produktivt skriveflow.

Kurset er koncentratet af en række skræddersyede forløb, der har tiltrukket mere end 2000 skrivere, bl.a. akademikere, selvstændige, HR-konsulenter, sagsbehandlere, webskribenter, sælgere, journalister, tekstforfattere, lærere, psykologer, filmfolk, kommunikationsfolk, studerende og andre, der gerne vil videre med et konkret skriveprojekt og have inspiration til deres tekster og skriveproces.
Du skal skrive meget, så det er nødvendigt, at du har et eller flere projekter med, som du gerne vil have udviklet videre.

 


Anbefalinger af skrivemaraton:

“Jeg kunne mærke en hurtig forbedring i min skriveproces ved brug af få, enkle teknikker. Resultatet var, at jeg fik produceret ret meget, og stoffet virker nu meget mere overskueligt.”
(Solveig Danielsen, professor)

“Kurset var helt fantastisk. Jeg fik noget andet og faktisk meget mere ud af kurset, end jeg havde troet. Fantastisk kompetent og engageret lærer.”
(Birgitte Bang Bregnedal, tekstforfatter og medejer)

“Et meget givende kursus med en god balance mellem undervisning, selvstændigt arbejde og interaktion med medkursister. Nogle meget intense dage.”
(Cecilie Hastrup, produktionskoordinator)

“Meget givtigt.”
(Hanne Konradsen, forskningsleder)

***

Samlet vurdering af det sidste kursus (1-5, hvor 5 er bedst):

Hvor tilfreds var du med kurset?
4,6

Vil du anbefale kurset videre til andre?
4,8


 

Hvad får jeg ud af en skrivemaraton?
Du får

  • et ekstremt kraftigt skriveflow – især efter de første 3-4 skrivninger
  • meget tekst og mange ideer
  • en intens oplevelse af skriveglæde – også længe efter kursets afslutning
  • generelt lettere adgang til et skriveflow
  • effektive værktøjer og tilgange til den kreative proces.

 

Det lærer du på to dage

Dag 1 kickstarter vi din skriveproces og dit projekt med en kort introduktion til flowteori og hjernens måde at arbejde på i kreative skriveprocesser. Du lærer nogle effektive skrivemetoder til at planlægge og skrive råteksten til dine projekter — bl.a. nonstop- og essensskrivning, planlægning/disposition, for-skrivning, tålmodighed og Brief Daily Sessions.

Efter den første times tid forløber dagen med skrivesessioner á ca. 45 minutter ind imellem afbrudt af korte, koncentrerede oplæg om skriveværktøjer, procesrefleksion og evt. helt korte (frivillige og ukommenterede!) oplæsninger. Bl.a. stifter du bekendtskab med Method writing, Oblique Strategies, mind map, associationsmetoden, og hvordan du ”går teksten frem”.

Dag 2 indleder vi med en kort opsamling og et oplæg, hvorpå du fortsætter med at skrive på dit projekt. Du bliver introduceret til effektive værktøjer, som du kan bruge til at redigere og revidere dine tekster, bl.a. præmis/påstand, manchet, underoverskrifter, lister, logbog … og cut up, hvilket er en særlig stærk metode til både at få skabt et overblik, dæmmet op for nye muligheder og undgå gentagelser i dine tekster.

Begge dage har du mulighed for at få hjælp fra underviseren til at justere dit skriveforløb og processen undervejs, så du hele tiden arbejder så produktivt og glædesfyldt som muligt.

Læs planen for tre dages skrivemaraton (eksempel rettet mod filmfolk)

 

Hvad koster en skrivemaraton?

Priserne for organisationer er:

16.000 kr. for første dag
14.000 for anden dag
10.000 kr. for en halv dag

 

Vil du bestille eller høre mere?

Ring 29 80 34 62 – eller skriv til mig. Så skræddersyr vi et forløb, der passer til jer.