fbpx
Powerwriting.dk

Flowskrivning – Skriv effektivt, skriv med glæde

Flowskrivning300_skrivekursus_Bo_Skjoldborg

FLOWSKRIVNING. Vil du skrive gode tekster hurtigere? Brug en dag på at udvikle din skriveproces, så du kommer til at skrive mere effektivt og med langt større glæde. Det gælder alle typer tekster – rapporter, mødeagendaer, referater, artikler, breve, e-mails, salgstekster, præsentationer, fagbøger, romaner, invitationer, tekster til nettet, studiet mv.


Næste kursus: Tirsdag den 5. november 2024, kl. 9.30-16.30, i København

Pris: 3.900 kr. (studerende på SU, kunstnere, ledige, tidligere kursister og venner/kolleger, der deltager sammen med dig: 2.900 kr.).

Læs mere om det praktiske nedenfor.

Hør Bo Skjoldborg fortælle om kurset (video, 2 min.)

Hør mere om tankerne bag Flowskrivning – kig i kapitlerne fra bogen


Skrivekurset er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem oplæg, øvelser og refleksion i plenum og små grupper. Fokus ligger ikke på sproget og formen, men udelukkende på skriveprocessen og konkrete redskaber til at skabe en markant bedre og mere effektiv skriveproces.

Skrivekurset er koncentratet af en række skræddersyede forløb, der har tiltrukket mere end 5000 skrivere, bl.a. akademikere, selvstændige, HR-konsulenter, sagsbehandlere, webskribenter, sælgere, journalister, tekstforfattere, lærere, psykologer, filmfolk, kommunikationsfolk, studerende og andre, der skal skrive meget.

Underviseren (Bo Skjoldborg) er en af landets stærkeste tekstforfattere og skriveundervisere med mindst 10.000 siders job- og formidlingstekster bag sig. Derudover har han skrevet godt 30 fagbøger, romaner og børnebøger.


“Nonstop var åbenbaringen for mig. Jeg opdagede, at min fantasi ikke havde forladt mig. Den var blot parkeret.” (Gitte Høxbroe, journalist)

“Noget af det, der også fangede, var processen med powerwriting. Dér fik jeg nogle gode måder at komme videre på.” (Mette Bak Scheel, marketingchef)

“Jeg har kun lovord at sige om flowskrivning, for jeg har fået rigtig meget ud af det. Det tomme papir afskrækker mig ikke længere, som det gjorde før i tiden.” (Bertel Abildgaard/Guitar-Kaj, sangskriver)

***

Samlet vurdering af de tidligere kurser (1-5, hvor 5 er bedst):

Hvad synes du om kurset? 4,7

Vil du anbefale kurset videre til andre? 4,8

Læs 140 anbefalinger


Hvad får jeg ud af kurset?

Du

  • bliver mindre tilbøjelig til at udsætte skriveopgaver
  • bliver mindre stresset og sparer tid
  • udvikler et mere naturligt, personligt og flydende sprog
  • får mere respons fra dine modtagere, fordi dine tekster bliver bedre
  • får friske tanker og ideer
  • bliver mere tolerant i forhold til at skrive dårligt – så du vover mere.

Det lærer du på en dag

Om formiddagen har vi fokus på dig som skriver. Vi ser på din hjernes måde at arbejde på i relation til produktive og glædesfyldte skriveprocesser, og du lærer nogle effektive metoder – bl.a. nonstop- og essensskrivning, planlægning, for-skrivning og Brief Daily Sessions.

Desuden beskæftiger vi os med dine indre skriver-roller (persona), og med hvordan disse påvirker både dit sprog, din synsvinkel, indholdsmæssige valg, skriveproces og tonen i dine tekster.

Om eftermiddagen bliver du introduceret til logbogen som et skrive-, søge- og refleksionsværktøj. Fx lærer du at håndtere dine skriveudfordringer ved hjælp af Den narrative metode (eksternalisering og fortykkelse) – og hvordan du i det hele taget skaber en mere positiv forventning til dine skriveopgaver. Så du fremover skriver mere og bedre.

Du får gode råd til komponeringen og revisionen, også med hjælp fra kunstig intelligens (AI, ChatGPT mv.). Og endelig får du styrket din evne til at give og modtage feedback, hvilket er en væsentlig forudsætning for, at du kan udvikle dig godt videre med din skrivning. Intet forbedrer nemlig dine tekster og skrivekompetencer hurtigere end andres øjne.

Læs planen for kursusdagen


Du får alt det her

Flowskrivning-kurset er et ultrakoncentreret læringsforløb, der består af

✔️ refleksionsspørgsmål før kurset
✔️ én hel kursusdag med masser af konkrete værktøjer, øvelser og læringsfremmende dialog
✔️ 2,5 timers audioudgave af et tidligere Flowskrivning-kursus (så du kan genhøre og repetere de vigtigste pointer efter kurset)
✔️ min superpopulære fagbog ‘Flowskrivning’ (der er udkommet i mange oplag og udgaver)
✔️ opfordring til at etablere en skrivegruppe (til at holde fast i de effektive værktøjer, så de stille og roligt kan udvikle sig til nye vaner)

Flowskrivning-værkøjerne egner sig til alle, der gerne vil skrive meget mere og bedre.

Hør mere om tankerne bag Flowskrivning – kig i kapitlerne fra bogen


Det praktiske

Dato: Tirsdag den 5. november 2024, kl. 9.30-16.30, i København

Pris: 3.900 kr. (tre pladser er reserveret til studerende, kunstnere og ledige: 2.900 kr.). Tidligere kursister og personer, der deltager sammen med dig: 2.900 kr. Kursusprisen er rettet imod enkeltpersoner, der gerne vil have den samme professionelle oplevelse, som ellers primært er rettet imod virksomheder.

Tilmelding: 

Betal med Visa/Dankort i shoppen – eller udfyld formularen Efter din tilmelding modtager du en faktura og betaler kursusgebyret. Ved indbetaling oplys venligst fakturanummeret og dit navn, så jeg kan registrere din betaling korrekt.

Ønsker du en EAN-faktura, vil jeg bede dig skrive EAN-nummeret i formularen eller alternativt sende mig en mail: kontakt@powerwriting.dk (husk også at skrive kursusnavnet, antal deltagere og kontaktoplysninger.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe 29 80 34 62.

Forplejning:
Kaffe, te og en sandwich er inkluderet i prisen. Ønsker du andet, er du velkommen til at medbringe det.

Underviser:
Bo Skjoldborg

Du får bogen ‘Flowskrivning’ på kurset.


PS: Lyder det som et interessant kursus? Så vil det glæde mig meget, hvis du giver vennerne et tip: