Powerwriting.dk

Sådan skriver du

At skrive er en kompleks aktivitet, der på den ene side kræver bevidst trinvis indlæring af regler og på den anden overgivelse til en høj grad af automatik. Du må glemme for at huske, siger hjerneforskerne. I kapitlet får du indblik i, hvordan dit sind arbejder, mens du skriver, omgivelsernes betydning for processen, og hvordan du med fordel kan skifte mellem fri genererende skrivning og redigering.

 

Det er krævende at skrive, meget mere krævende, end det måske umiddelbart er faldet dig ind. Selv noget så enkelt som en indkøbsseddel kræver milliarder af komplekse processer, der bl.a. omfatter, at vi danner repræsentationer af virkeligheden i form af indre billeder, mens vi skriver – fx af, hvor mælken og dåserne med hakkede tomater står i Netto. Menneskets sprog er en meget avanceret form for kommunikation og formentlig den del af hjernens funktioner, som forskerne kender mindst til.

 

 

Du er hele tiden kreativ

Mike Sharples, der er engelsk professor i uddannelsesteknologi og forfatter til bogen How We Write, tager afsæt i bl.a. Margaret Bodens teorier om kreativitet, når han beskriver skriveprocessen set fra hjernen: Kreativitet er en almindelig aktivitet, der omfatter en lang række gøremål i vores daglige tilværelse. Hjernen gennemløber grundlæggende de samme processer, når vi fx binder en blomsterkrans eller beslutter at slå græsplænen, mens vi går baglæns, som når Einstein udvikler relativitetsteorien eller Shakespeare skriver et skuespil. Kreativitet er ikke noget unikt eller specielt forbeholdt verdens genier, ikke som fundamental mental proces. Det er dog ikke det samme som, at alle og enhver kan blive kreative genier, nogle er mere disponerede end andre.

Men kreativitet kan udvikles og trænes, og de geniale opdagelser og mesterværker i historien er ligesom kreativ græsslåning altid summen af årelang indlæring og en betydelig indsats fra frembringerens side. Ideer og kreativ skrivning udspringer aldrig af den blå luft, men er tværtimod et komplekst produkt af skaberens sind plus de regler og indtryk, der hele tiden strømmer til ham fra omverdenen.

 

 

At skrive er altid kreativt

Alt skrevet sprog er med andre ord per definition originalt, medmindre du skriver af. Årsagen er, at sproget er et genererende og regelstyret system. Ved at følge reglerne kan dit sind producere uendeligt mange velformede sætninger, hvor de fleste aldrig har været udtrykt før. Korrekt grammatik er ikke den eneste regel for styret sprog – tag fx gadejargon, teknisk sprog, litterært sprog eller tonen i en børnebog eller et skuespil. Formiddagsavisers overskrifter følger også nogle enkle, men restriktive regler, og vi ville have brug for et anderledes og meget større sæt regler for at lave selv den enkleste sætning i en børnehistorie.

Sharples viser, hvordan en overskrift fra en formiddagsavis – fx „Plukket bedstemor befriet af betjent“ – kan opfattes som resultatet af mindst 12 restriktive mentale regler, der behandles parallelt og både bevidst og ubevidst i hjernen. De indlærte regler er bl.a. overskrift (verbum efter situationen), aktør (adjektiv + person), situation (konkret og begrænset handling, der fænger), person (anklaget, reddet, fundet, jaget osv.), den berørte (plukket, maskeret, kæmpende, fulde, gale), adjektiv (maskeret, fuld, ensom), forandrer (terrorist, betjent, motorvej, supermarked, natklub, lufthavn), begivenhed (redning, angreb, kidnapning, forgiftning), type/slags (mysterium, chok, fare, advarsel, drama, gru), element (økse, krop, narkotika, spor), verbum (uopklaret, skjult, opklaret, fundet, afsløret), skubber (eksklusiv, scoop, seneste/nyeste).

Alene de 12 enkle regler er nok til at generere 100.000 forskellige overskrifter bare ved at koble tilladte ord på forskellig måde ud fra reglerne, fx „Freddy Star åd min hamster“. På samme vis er det at skrive enhver form for tekst resultatet af en endnu mere kompleks sammenstilling af regler, der virker ind på hinanden i talløse kombinationsmuligheder og resulterer i kreative produkter, der er forskellige.

 

 

Jo mere rygmarvsviden, desto bedre tekster

Du er altid i en kreativ proces, mens du skriver. Beslutter du at skrive en artikel om nødvendigheden af vindenergi og begynder at skrive på ideen, springer din hjerne lynhurtigt rundt mellem forskellige erfaringsrum og erindringsstumper – konceptuelle rum eller skemaer – fra din viden om sætningskonstruktion, stavemåder, argumentation, genre og hårde fakta til dine personlige associationer, anekdoter, drivkraft, entusiasme og opfattelse af dine fremtidige modtagere og deres foretrukne sprogtone. Osv.

Jo mere af den viden – de konceptuelle rum – der sidder på din rygmarv og kan fremkaldes automatisk og ubevidst, desto friere og bedre skriveproces og sandsynligvis også tekst og læseoplevelse. Er du en trænet romanforfatter eller medarbejder, der har skrevet virksomhedsrapporter otte år i træk, rummer du i sagens natur en masse lagret viden om bl.a. struktur, argumentation, organisationens sprognormer og dine modtagere, der gør det muligt for dig at koncentrere din fulde opmærksomhed om andre elementer af skriveprojektet, ikke mindst indholdet og hvilke informationer, der er mest relevante. Og da din bevidsthed eller arbejdshukommelse har begrænset kapacitet (se kapitlet Flow i din skriveproces), er automatikken ensbetydende med, at du får frigjort ressourcer og potentielt skriver bedre.

 

 

Begrænsninger fremmer kreativiteten

Desuden kan du styrke skriveprocessen ved at tænke inden for et bestemt konceptuelt rum, fx en genre, et emne eller med en bestemt modtager for øje. Det er lettere og giver flere ideer at prøve bevidst at arbejde på en artikel om børns læsevaner eller en kærlighedshistorie til et ugeblad end at skrive ud i det blå. Det sidste aktiverer ingen skemaer, giver ingen associationer.

At tænke inden for et konceptuelt rum letter skriveprocessen ved at styre og skabe restriktioner for den mentale søgeproces efter relevante ideer og egnet sprog. Et konceptuelt rum kan være en genre, et emne eller en bestillingsopgave, men også fx en forfatters fund af en bestemt genererende sprogtone eller karakter – som når fx digteren Per Højholt efter at have afsluttet en bog sagde, at nu ledte han efter et nyt sprog.

 

 

Både bevidste og ubevidste processer

Prøv at skrive en enkel tekst, der beskriver, hvad du har lavet i dag, siden du vågnede op i morges – samtidig med at du siger 9-tabellen højt. Du vil opleve, at du er nødt til enten at skrive eller at tænke og recitere. Det skyldes din arbejdshukommelses begrænsede kapacitet, som vi talte om lige før.

På samme måde formår du ikke på samme tid fx at overskue en rapport eller bogs opbygning i alle enkeltheder, samtidig med at du fordyber dig i pointerne i et enkelt afsnit. Og du kan ikke analysere modtagergruppens behov, kategorisere forskellige kildetekster og regne med en lind strøm af gode indfald og formfuldendte formuleringer imens. Du må dele din arbejdsproces op, så den kommer til at forløbe som skift mellem bevidste analytiske valg, hensyn, strategier og tankegange – og helt eller delvist ubevidste skrivesessioner, hvor du producerer rå tekster og ideer.

 

 

Find balancen mellem automatik og bevidst styring

Men selvfølgelig er det vigtigt at finde en produktiv balance mellem bevidst styring og en mere automatisk og associerende produktion af rå tekst. For lidt styring og selvrefleksion fører til kaos, meget omskrivning, manglende udvikling og spild af din tid – og for meget let til færre tekster, idefattigdom, sproglig tomgang og manglende engagement og veloplagthed i det færdige produkt. Og det sidste er jo en vigtig forudsætning for at få læserens opmærksomhed.

Da mennesker, hjerner og skriveprocesser er forskellige, er det umuligt at opstille et endegyldigt regelsæt eller system for, hvor præcis den gode balance findes. Nonstop- og logbogsskrivning opleves af mange som glædesfyldt og produktivt, mens andre har svært ved at komme fra et så kaotisk råmateriale til færdig tekst. Prøv dig frem.

 

 

Processen og teksten er altid kollektiv

Men skriveprocessen er ikke kun en isoleret mental aktivitet, der veksler mellem flow og bevidste valg. Din tekst påvirkes hele tiden af verden omkring dig, og processen kan med stort udbytte opfattes som noget, der interagerer med næsten enhver mental, psykologisk og social aktivitet. Fx starter et skriveprojekt aldrig med én bestemt bærende ide, men tværtimod med et helt system af input og elementer fra research, strøtanker, deadlines, samtaler med kollegerne, formål, genrekrav, arbejdspladsens behov for opmærksomhed osv. Der går altid et omfattende og mere eller mindre ubevidst arbejde forud for beslutningen om at føre et bestemt skriveprojekt ud i livet.

I organisationer er et skriveprojekt som regel affødt af et konkret behov som fx lovgivning, intern eller ekstern efterspørgsel eller et ønske om at bevæge sig i en bestemt retning og promovere sine produkter eller ydelser til et udvalgt publikum. Måske har man undervist eller rådgivet og derigennem fået øje på et nyt behov og fundet ud af, hvordan man kan imødekomme det. Man mangler bare bogen eller artiklen til at få præciseret og udbredt ydelserne.

I andre tilfælde kan det være en kunstner, leder eller medarbejder, der har gået og rumsteret med sine egne ideer og formuleringer i måneder eller år, og som pludselig søger opbakning til at få samlet sin viden i et værk eller en faglig artikel. Bogen, du sidder med, er opstået på den måde. Den har både afsæt i mine egne interesser og anstrengelser med at styre skriveprocessen (som i bund og grund trækker spor helt tilbage til skole- og studietiden), og i min viden fra eksperter, skriveundervisere, romanforfattere og teoretiske værker om sprog, psykologi og skriveprocessen. Derudover har mødet med et par tusinde professionelle skrivere fra humanister, psykologer, bankmænd, ingeniører og jurister til skønlitterære forfattere og filmfolk, eller folk der bare gerne vil skrive mere og bedre, influeret på bogen. Projektet har lagret i mange år, før jeg begyndte at skrive og lavede en disposition, og bogen er blevet videreudviklet og skrevet om, nærmest lige indtil den blev trykt.

 


MARY SHELLEY OG CHARLES DARWINS FÆLLESSKRIVNING MED OMVERDENEN

Mary Shelley, forfatteren til Frankenstein, og naturvidenskabsmanden Charles Darwin er to eksempler på skriveres og teksters komplekse interaktion med omverdenen:

I 1816 tilbragte Mary Shelley en sommer i Schweiz sammen med poeten Lord Byron og Percy Shelley. Det regnede uafbrudt, og for at more sig besluttede de at skrive en spøgelseshistorie hver. Mary var den eneste, der blev færdig, og hun kaldte den Frankenstein. Hvad der senere skulle blive arketypen på gotisk science fiction, opfattede hun til at begynde med som en novelle, der højst kunne bære nogle få sider – et kort eventyr. Men Percy opfordrede hende til at udvikle ideen til et større volumen, hvilket hun gjorde.

Percy Shelley kan naturligvis ikke på nogen måde opfattes som medforfatter til bogen. Men hans indflydelse på, at den nogensinde kom til verden, er umulig at komme uden om. Bogen var et produkt af Marys kreative sind, der arbejdede i en kontekst af venner og omstændigheder.

På samme måde er Charles Darwin et eksempel på en af de mange forfattere, der har hentet inspiration og vendt sine tanker gennem en enorm udveksling af breve – efterfølgende samlet i syv bind. Darwin havde dårligt helbred det meste af sit liv og brugte sin position til at skabe et bredt netværk af intellektuelle, der kunne hjælpe ham med at afklare ideer og udbrede de nye opdagelser.


Efter Mike Sharples: How We Write.

 

 

 

Brug og styr din omverden

Pointen er, at skriveprocessen allerede på et tidligt tidspunkt – før den officielt er begyndt med en disposition eller bevidst forberedelse – er resultatet af flere, ja, tit mange personers komplekse, parallelle og højst ubevidste og automatiske hjerneprocesser. Du befinder dig altså aldrig i det berømte elfenbenstårn, hvor du må kæmpe ensomt med teksten, men tværtimod på skuldrene af alle andre skrivere og i stadig dialog med dem og deres tekster og med alle udenforstående og alt i rummet og udenfor. Og det kan hjælpe din skriveproces at tænke det sådan, fordi processen så bliver kollektiv.

At skrive er fortrinsvis en mental aktivitet, men hele tiden under indflydelse af og i stadig interaktion med omverdenen. Det betyder, at din håndtering og oplevelse af omgivelserne er vigtig for flowet i din skriveproces. At skrive godt kræver ro og fordybelse, og du må bringe forstyrrende elementer til tavshed, både de ydre og de mentale. Valget af den rigtige kuglepen, udsigt, skriverum, computer, arbejdstidspunkt, livspartner, chef, kolleger eller kaffe er ikke blot et udtryk for din excentricitet og overfølsomhed – selvom du selvfølgelig skal være på vagt over for overspringshandlinger! Tværtimod kan det vise sig at være væsentlige ingredienser, der er med til at fastholde og forstærke din koncentration og tekstproduktionen. Alt hvad du gør, omgiver dig med og interagerer med, har potentielt en betydning for, hvor godt og glædesfyldt du arbejder.

Samtidig vil det som sagt stimulere dit arbejde at tænke skriveprocessen som noget, hvor du kan hente hjælp fra andre og deres tekster. Det styrker din grundfølelse af at være i kontakt med andre mennesker og modvirker din selvoptagethed og følelse af isolation, hvilket er udbredte årsager til skriveproblemer (se kapitlet Verden ifølge professor Robert Boice). Ja, dine karaktertræk og hvordan, du tænker, har i det hele taget en stor betydning for dit skrive- og arbejdsflow. Det kommer vi nærmere ind på i næste kapitel.

 


5 HJERNESTIMULERENDE RÅD TIL DIN SKRIVEPROCES

  1. Skab en god balance mellem bevidst styring og mere fri og associerende skrivning. Skriv skiftevis frit og genererende – og mere analytisk og redigerende.
  2. Tænk og skriv inden for et konceptuelt rum – som fx en genre, et sprog eller en deadline. Regler og begrænsninger fremmer kreativiteten.
  3. Sørg for generelt at leve og indrette dig godt med din skrivning, uanset om den er faglig eller personlig: Omgås fx folk, der får dig til at føle dig godt tilpas eller til at grine. Det fremmer tiviteten. Og læg vægt på komfort som en god stol eller en kop kaffe, mens du skriver.
  4. Fokuser på skriveprocessen som noget kollektivt, altså som noget, hvor du kan hente hjælp hos andre, frem for noget ensomt, som du sidder helt alene med. Det styrker følelsen af at være i takt med andre mennesker og modvirker selvoptagethed.
  5. Find gode feedback- og samtalepartnere. Sørg for at få ros, anerkendelse og selvfølgelig også konstruktiv kritik. Lav eventuelt en skrivegruppe.

 

 

 


Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid  bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).