„Ordet skriveproces indgår ikke i mit vokabularium,“ sagde en af mine kunder for nylig efter at have siddet lidt med min bog Flowskrivning – vejen til flydende skriveprocesser. Jeg havde lyst til at svare, at vokabularium til gengæld ikke fandtes i mit, men valgte i stedet at berolige hende med, at min næste fagbog – den, du sidder med – ville komme til at handle om sproget, formen og virkemidlerne, når hun og andre skulle skrive på deres arbejde.
Alligevel kan jeg ikke nære mig for her til slut at give dig en håndfuld input til skriveprocessen – altså til arbejdsforløbet med dine forskellige jobtekster:
Afdæk formålet med teksten
Først og fremmest er det selvfølgelig en vældig god idé at afdække og beskrive formålet med teksten, før eller evt. mens du eller I skriver de første, rå udkast. Spørg:
- Hvordan skal teksten bruges i forhold til de overordnede strategier og ønsker om reaktioner fra modtagerne?
- Hvem er interessenterne (de potentielle læsere, købere, fagpersoner, brugere osv.)?
- Er der flere/mange forskellige – og er en tekst i det hele taget den mest effektive vej til dem? Bør/kan der være forskellige versioner?
- Hvilken udformning/genre er den rigtige?
Når de afgørende overordnede valg er truffet, og du har påtaget dig din del af skriveopgaven, planlægger du din arbejdstid med afsæt i dit ambitionsniveau og de ydre krav. Hvad kræver situationen og dine modtagere, chefen, kunderne? Hvad ønsker du selv? Lav en realistisk projektplan.
Planlæg indholdet – lav en disposition
Jo svagere skrivekompetencer, desto større er behovet for en disposition. Dispositionen udgør et landkort, som du kan styre efter i skriveprocessen. Prøver du at skrive helt uden, kræver det, at du holder tungen lige i munden og desuden har masser af rutine.
En disposition kan være en eller flere A4-sider med punkter, der kan være mere eller mindre uddybet. Den er normalt lineær, det vil sige den viser den rækkefølge, som din færdige tekst skal læses i. Hav dog altid en fleksibel indstilling til dispositionen – lav den om, hvis der dukker noget nyt og bedre op, mens du skriver … dog under stadig hensyntagen til den tid, du har sat af til opgaven.
Lav en uformel plan
Det kan også være en god ide at arbejde med en friere og mere uformel plan end en gammeldags disposition. Det gælder blandt andet, hvis du arbejder på skriveprojekter, hvor der skal tænkes nyt og måske idéudvikles i forhold til vinklen eller sproget. En uformel plan kan være et stykke papir med nogle stikord, emnekort (cue cards), en tegning, en kollage, et mindmap eller det hele eller dele af det på en gang. Den slags planer giver mange nye ideer og associationer.
Formulér kernen – eller skriv dig frem til den
Det er ikke sikkert, at du endnu er i stand til at formulere kernen i det, du sidder og skriver. Men prøv alligevel. Forsøg fx at skrive et lynhurtigt bud på et par linjer: „Unge bliver gladere af at dyrke kampsport“, „Ældre mennesker i København er ensomme“ eller „Jensens løsninger er de bedste i Norden“.
Hvis ikke det fungerer, så vær bevidst tålmodig og skriv dig stille og roligt frem til hovedbudskabet. Det vil sige, din skrivning bliver en søgeproces efter substansen, vinklen og de gode formuleringer i stedet for, at du bare nedskriver det, du allerede har tænkt.
Skriv frit, undersøgende, cirkulært – og tag fra andre
Nonstopskrivning er effektivt og også ret udbredt både i Danmark og i USA, blandt andet fordi metoden sætter din indre kritiker på stand by. Nonstopskrivning betyder, at du skriver et råt udkast til jobteksten, opgaven eller artiklen i ét hug uden at stoppe eller vurdere undervejs. Du skriver i et uafbrudt flow og lader dine indre overvejelser og strøtanker – fx vedrørende manglende viden, research, dårlige formuleringer eller stavning – komme med i råteksten („… altså nu handler det jo om ældre mennesker i provinsen, ved jeg overhovedet, at de har det sådan, er der mange ensomme, eller er det noget jeg finder på, er det en fordom, jeg må have fat i Niels fra xxx … osv.“). Derpå disponerer du, retter til og strammer op.
Giver nonstopskrivning et for kaotisk resultat, kan du vælge at skrive noget langsommere og bruge en påstand/et hovedbudskab eller en disposition til at holde retningen. Men forsøg stadig at skrive automatisk, ligesom når du fx skriver et brev eller en e-mail, hvor hånden og teksten nærmest flyder af sig selv.
Tag desuden fra og omform andres korte beskrivelser (webtekster, foldere, artikler mv.). At omskrive andres tekster skal selvfølgelig ske inden for rammerne af almindelig ophavsret: Du må ikke citere eller stjæle originale ideer eller indhold uden at angive kilden. Men du må gerne skrive andres gode beskrivelser om, så de bliver til dine egne – og det er en af de hurtigste måder at nå et godt resultat på.
Læs eventuelt folderen ‘God citatskik og plagiat i tekster’ på Kulturministeriets web: www.kum.dk
Endelig er det en god ide hele tiden at skrive og omskrive cirkulært og parallelt på flere afsnit og tekster ad gangen. At arbejde cirkulært og dermed flere steder i dine tekster modvirker din hang til tung og omstændelig linearitet, også i den færdige tekst. Derudover stimulerer det dit arbejdsflow.
Skriv det særlige frem?
Mange jobtekster skal bare skrives i en fart og være på et ok-niveau, så dine kolleger eller andre kan komme videre. Hvis dét er niveauet, så brug endelig ikke mere tid på teksten end højst nødvendigt.
En hel del job- og formidlingstekster lader ikke desto mindre en del tilbage at ønske, hvad angår evnen til at fange og fængsle læserne med interessante vinkler, perspektiver eller en skæv måde at formidle et fortærsket eller halvstøvet emne på.
Ønsker du at skrive det særlige frem, må du forvente at skulle skrive længere og væsentlig mere, skrive meget mere om – og måske også udsætte indholdet for ikke-lineære teknikker, som fx emnekort eller mindmap. Det kan du læse udførligt om i min bog Flowskrivning (2008).
Komponér teksten – fx ved hjælp af Cut up-teknik
Cut up-teknik betyder, at du klipper printet af din råtekst i stykker – og derefter prøver at finde frem til den bedst mulige rækkefølge: Fordel først stumperne i nogle hovedgrupper og begynd så at eksperimentere med forskellig rækkefølge i hver gruppe. Sæt grupperne sammen, så du får fortalt hele historien eller om emnet bedst muligt.
Når du bruger Cut up, er det vigtigt at holde fast i det legende og eksperimenterende. Det er her, metoden adskiller sig afgørende og positivt fra, når du redigerer på skærmen: Du prøver dig frem og får skabt mange koblinger i stoffet, hvilket giver mange nye ideer og hjælper dig til at se kernen og det væsentlige mere klart. Og så er det sjovt! Lad være med at slå processen og teksten ihjel ved at være alt for analytisk.
Skriv kort og ofte – og modvirk overspring
Den amerikanske professor og ekspert i skriveprocesser og -blokeringer Robert Boice har en teknik, han kalder Brief Daily Sessions (BDS). Laver du en BDS, skriver du frit og genererende i 15 til 60 minutter, evt. nonstop, og du må selvfølgelig gerne gentage processen flere gange i træk. Pointen er at undgå, at du skriver dig helt flad, løber tør eller bliver stresset, fordi du må skrive over hals og hoved op til deadline. Gennem daglig træning af BDS lærer du med tiden at skrive i en balanceret tilstand af ro og fokus, og teksten arbejder videre i dit sind, også når du ikke sidder ved tastaturet. Præstationspresset bliver mindre.
Fasthold tålmodigheden – modvirk negativ tænkning
Utålmodighed er tit i bund og grund et udtryk for angst for, at du ikke arbejder hurtigt eller godt nok. Prøv derfor bevidst at modvirke utålmodighed. Forsøg i stedet at tilstræbe en let og tålmodig grundstemning, som om du nyder en samtale med en ven eller lægger et puslespil, mens du skriver. Og det uanset om du skriver af pligt eller for din fornøjelses skyld, og om det skal gå hurtigt, eller du arbejder på noget længere. Dæmp negative automattanker a la: „Det her bliver noget værre møg, gud, hvor jeg bare ikke gider skrive, jeg gider ikke, jeg gider ikke, jeg gider ikke …“. Osv.
Pas på deadlines og stress – og få hjælp
Mange folk, der skriver på arbejdet, udsætter deres skriveprojekter til sidste øjeblik. Det er tit en del af den almindelige og måske også nødvendige arbejdskultur, og mange har udviklet en decideret afhængighed af deadlines. De får simpelthen ikke skrevet, medmindre det er lige oppe over. Men arbejdsformen indebærer en øget risiko for negativt stress, udmattelse og udbrændthed, viser forskning. Er stress-skriveriet blevet en farlig afhængighed, er det en god idé at blive bedre til at prioritere og dermed undgå stress. Spørg fx:
- Bør og skal jeg prioritere at skrive den her tekst? Er den nødvendig og for hvem?
- Har jeg tilpas med skriveopgaver, eller er der for mange (eller evt. for få)? Hvad kan jeg gøre for at forbedre situationen?
- Kan jeg uddelegere noget, eller er det mig, der skal skrive det her/det hele?
- Hvis det er mig, kan jeg så lave en prioritering og planlægning, der får mig til at føle mig mindre presset? Hvordan? Hvem kan hjælpe mig, fx ved at give mig konstruktiv feedback undervejs? Lav planen.
Det er med andre ord en god idé at prøve at gøre noget ved din skrivesituation, så du så vidt muligt undgår stress og negative tanker og følelser. Planlæg derfor dine skriveopgaver og begynd helst i god tid, så du slipper for alt for mange adrenalinsitrende brandslukninger. Skriv på én gang frit og undersøgende, samtidig med at du tilbagevendende forholder dig til retningen, din hovedpointe og din samlede tid til opgaven. Værn om din tålmodighed, værdierne og skriveglæden hele vejen, og få gerne hjælp fra andre eller prøv ligefrem at skrive nogle tekster sammen med dem.
Følger du disse regler og nogle af ideerne i de seks foregående kapitler, er du godt på vej, både mod skriveflow og bedre tekster.
Kilde: ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)
© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK
PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).
