Powerwriting.dk

Persona

Psykologer kalder det, at du arbejder med dine ROLLER: Du finder din indre lederrolle, sælgerrolle, netværker, HR-rolle eller faderrolle og afdækker rollens begrænsninger og handlemuligheder for at udvikle dig. Kapitlet handler om, hvordan du kan bruge forskellige skriverroller – PERSONAER – til at skrive bedre og mere frit, hvad enten målet er en faglig artikel, rapport, roman eller en jobansøgning.

 

16 erhvervsfolk er på kursus for at lære at skrive mere nærværende og personligt. Papiret knitrer, kuglepennene suser, og indimellem er der en, der lader hånden glide hurtigt gennem håret. De arbejder hårdt for sagen. Underviserne, begge fra universitetsverdenen, prøver med alle mulige sproglige og journalistiske øvelser at løsne op for deltagernes formuleringer. Men det vil ikke rigtig lykkes, indtil en af dem pludselig finder på at bede kursisterne beskrive rummet – og vel at mærke ud fra en dyb indlevelse i, at de er hippier, mens de skriver. Resultatet falder et kvarter senere: Deltagerne har stort set alle skrevet en tekst i et bedre og mere frit sprog end ved nogen af de andre øvelser.

 

 

Personaerne er dine masker og roller

De 16 erhvervsfolk skrev ud fra en bestemt position i deres personlighed, deres hippie-persona. Ordet persona kommer fra oldgræsk og er oprindeligt den maske, som skuespillerne brugte i det antikke teater. I dag bliver ordet brugt om den rolle eller maske, vi påtager os i det sociale liv. Personaerne er den måde, vi klæder os på, bor på, går på arbejde på, taler til vores mand, kone og børn osv. De udtrykker den opførsel, vi udviser i vores omgang med verden.

Maskerne tjener et vigtigt formål, i og med de gør det muligt for os at fungere i omverdenen. Uden dem ville vi have svært ved at kommunikere.

Problemerne opstår, når du identificerer dig for meget med din persona, din rolle, så du ikke optræder med din egen personlighed. Man kender det fra parforhold, hvor parterne spiller roller over for hinanden, eller på arbejdspladser, hvor en leder eller medarbejder kan smelte sammen med sin indre administrator og pernitne ordenspersona og plager alt og alle med sine kontrolforanstaltninger – eller hos folk, som identificerer sig så stærkt med deres offerpersona, at de har svært ved at træde ud i det fri og leve fuldt.

 

 

Sådan får du fat i en persona

Men som sagt kan du bruge en persona til at skrive bedre. Det kræver koncentration og fordybelse og som regel også tid at få fat i en persona, som virker. Prøv dig frem. Teknikken er beslægtet med det, som en skuespiller gør, når han eller hun lever sig ind i en rolle. Eller når en skønlitterær forfatter virkelig får fat i en af sine karakterer, og denne begynder at „leve sit eget liv“.

Personaen er et indre rum og en grundstemning, du træder ind i. Et bestemt „sprog“ hører man tit forfattere og journalister udtrykke det, og der skal en rimelig grad af indlevelsesevne til for at få liv i personaen. Nogle skrivere har lettere ved at afdække nye personaer og få dem til at fungere end andre. De, der har nemmest ved det, er formodentlig dem, der har den stærkeste empati, gehør for sprog og måske også lettest ved at give slip på deres eget jeg og lade som om, de er en anden. Prøv engang:

 


ØVELSE I PERSONA

1. Først laver du en beskrivelse af det rum, du sidder i, på fem minutter. Skriv frit og i det tonefald, du nu plejer. Når du er færdig, lægger du teksten til side.

2. Sid så i et par minutter og koncentrer dig om en af disse personaer, kun én. Tag den, du har mest lyst til at prøve at skrive ud fra:

    • en berømt forfatter eller journalist
    • en hippie
    • en personalechef
    • en skovtrold
    • en, der er forelsket.

 

3. Fordyb dig i den stemning, som ordet fremkalder: Lad som om, du er personaen – og det kan både være en konkret person fra virkeligheden (fx Isabel Allende eller Carsten Jensen) eller de associationer, som ordet i sig selv vækker.

4. Prøv derefter på otte minutter at beskrive det rum, du sidder i, set gennem den valgte persona. Du koncentrerer dig om at opleve rummet gennem ham eller hende. Det er ikke meningen, du skal skrive en scene eller fiktion. Prøv at blive i den rene beskrivelse, fx „Hey, her er søreme hedt, solen styrter jo ind igennem vinduet, ja, rent ud sagt styrter. Sort bord, rundt, røde stole med hjul, man får da næsten lyst til at køre en tur …“.

5. Prøv at gentage øvelsen nogle gange, og hver gang set gennem en ny persona (en af de andre på listen eller en selvvalgt).

6. Til slut sammenligner du de forskellige tekster: Er der forskel i sproget og de detaljer, du bider mærke i? Hvordan virker teksterne i forhold til den, du skrev som dig selv? Kan nogle af personaerne tilføje dit sprog og måde at skrive på noget?


 

 

Uendelig mange personaer

I virkelighedens verden findes der et utal af personaer, som du kan bruge, når du skriver. Du kan vælge en dygtig journalist fra Weekendavisen til at skrive din faglige artikel – eller en direktør eller HR-chef fra Novo til at lave din selvsikre, fokuserede og resultatformidlende jobansøgning. Eller du kan, som du måske lige gjorde, lade din indre skovtrold, dit poetiske selv, din strateg, netværker, sælger eller dit fulde potentiale få mæle. Det vigtigste er, at du tager opgaven alvorligt og virkelig fordyber dig. Ellers er det spild af tid.

Her er nogle eksempler på skrivere, der har brugt personaer til deres faglige tekster:

 


KVINDE SKREV EN BEDRE JOBANSØGNING

En kvinde var netop blevet færdig på seminariet og havde sendt jobansøgninger ud til tre forskellige skoler. Ingen af stederne var hun blevet kaldt til samtale, men var blevet afvist med et standardbrev.

Jeg læste hendes første udkast og oplevede en meget beskeden og også ret kedelig og klichépræget persona i teksten. Ansøgningen begyndte sådan her: „Det er med stor interesse, at jeg læser opslaget på Folkeskolens hjemmeside. Selv er jeg netop blevet færdiguddannet som lærer og glæder mig meget til at komme i gang …“

Vi talte os frem til, at hun skulle prøve at skrive en ny version af ansøgningen, men nu ud fra en persona, der troede meget på hende som lærer, og som ikke lagde skjul på hendes gode resultater. En persona, der mente, at hun var selvskrevet til stillingen. Den endelige ansøgning blev indledt sådan:

„Jeg er en disciplineret, sprudlende, kreativ blæksprutte, der søger den opslåede stilling, som jeg har set på Folkeskolens hjemmeside. Jeg har lyst til at arbejde på jeres skole, da den har ry for at være engageret. Mine linjefag er dansk, billedkunst, musik og håndarbejde. I forhold til kristendomskundskab blev jeg meget engageret i faget og fik ved den afsluttende eksamen belønning med et stort 13-tal“.
Kedelig kan man næppe længere kalde den: Kvinden blev inviteret til samtale en time efter, at hun havde sendt sin ansøgning pr. e-mail, og fik også jobbet.


 


ERHVERVSJOURNALIST SKREV BEDRE SOM EN FRA WEEKENDAVISEN

En erhvervsjournalist elskede sit arbejde som ansat på et fagligt tidsskrift gennem syv år. Men efterhånden var arbejdet begyndt at tage al hans tid og energi. Opgaverne havde bredt sig, så han nu brugte mindst én dag i weekenden plus en masse hverdagsaftener bare for at kunne følge med. En af grundene, sagde han, var, at han var perfektionist og skrev artiklerne igennem hundrede gange, før han var tilfreds.

Vi mødtes, og han afprøvede forskellige skriveteknikker, bl.a. nonstopskrivning. Det, der dog virkede mest effektivt, var, når han skrev ud fra en persona, en bestemt navngivet journalist fra Weekendavisen. En han havde dyb respekt for. Han arbejdede bevidst og tilbagevendende med at prøve at lade den indre persona skrive artiklerne for ham, og efter et halvt år fremhævede han sit udbytte i prioriteret rækkefølge:

    • Mine tekster er blevet meget bedre
    • Jeg har fået tid til ting, jeg ikke nåede før (producerer vel dobbelt så hurtigt)
    • Det er blevet sjovere at skrive.

 


FORFATTER OPFANDT EN BEDRE FORFATTER

Da science fiction-forfatteren Damon Knight var i 30’erne, begyndte han at skrive langt bedre og mere produktivt end tidligere. Han tænkte lidt over, hvad der var sket, og fandt ud af, at han havde opfundet en indre forfatter, der skrev meget bedre end ham selv. Og så lod han ham skrive historierne for sig.


Efter Damon Knight: Hvordan skriver jeg noveller?

 


ØVELSE: SKRIV SOM DIN INDRE KRITIKER

Prøv at skrive en kort tekst ud fra din indre kritiker eller ekstremist (en temmelig dominerende persona i mange skrivere!): Skriv i fx otte minutter, hvor du lader ekstremisten hegle dine valg, ideer og din tekst igennem. Det vil bade personaen i et skærende lys, og du vil sandsynligvis hurtigt se den krympe sig: De fleste skrivere oplever nemlig, at deres indre kritiker nærmest virker komisk, når han får lov til at ytre sig så direkte og uimodsagt (i forhold til inde i dit hoved, hvor han jo som regel er den ene part i en dialog, som du måske bruger en masse energi på at skubbe i baggrunden!). Desuden kan ekstremisten hjælpe dig med at fange fejl og mangler ved din tekst:

„Det er en møgtekst, der er skrevet hundrede gange før. Ikke én genial pointe er du kommet frem med, ikke én selvstændig tanke. Du læner dig bare op ad alle andre, du er en lukrerende orm, hvis originalitet kan ligge på en lillefingernegl hos en spidsmus … Måske skal du bare prøve at skrive, hvordan det er, i stedet for hvad alle mulige andre tænker. Men det tør du måske ikke? Tør du i det hele taget noget?“ osv.
Som en udvidelse kan du bagefter skrive en dialog, hvor du lader ekstremisten diskutere med en anden persona, der virkelig kan se kvaliteterne i din tekst og ved dig som skriver. Lev dig også dybt ind i din hjælper! Det giver endnu flere ideer og også fremdrift i din skriveproces, fordi du får formuleret, hvad det er, du selv tror på i projektet.


Bearbejdet efter Peter Elbow: Writing with power.

 

 

 

Min egen brug af personaer

Personligt bruger jeg personaer tit. Jeg har hidkaldt alt fra dygtige forfattere og journalister til direktører, koncern-webskribenter og pr-agenter. Og hver gang har de hjulpet mig til at udvide mine muligheder og min formåen som skriver:

Dengang jeg skrev som fast freelancer på Politiken, udviklede jeg en bestemt Politiken-persona, et sprogligt tonefald og en måde at opleve verden på. Da jeg skrev børnethrillere, opfandt jeg en børnethrillerforfatter med en spændvidde fra Astrid Lindgren (poesi og følsomhed) til Michael Crichton (suspence og action) iblandet en god portion Bjarne Reuter (crazy-humor og -løsninger). Det samme gælder, når jeg skriver en pressemeddelelse til en lokalavis, en brochure eller webtekster til et firma.

Og da jeg begyndte at skrive den her bog, fandt jeg frem til en klog og moden kvindelig forfatter, hvilket fjernede det værste universitetsstøv og min hang til selvtilfredshed og i stedet fik mig til at skrive mere nærværende og tålmodigt.

 

 

Aktiverer ubevidste lag

En konstruktiv brug af persona i skrivesammenhæng indebærer med andre ord, at du aktiverer lag af og i dig selv, som du ikke nødvendigvis er i kontakt med i det daglige – ja, måske anede du ikke engang, at de eksisterede. Gennem dyb indlevelse i den valgte persona forløser og integrerer du dine ubevidste ressourcer, samtidig med at du her og nu kan drage nytte af den eller de nye synsmåder på dine omgivelser og det sprog, som knytter sig til personaen. Først når du kan skrive automatisk og halvubevidst ud fra personaen, er den fuldt integreret: Du skal glemme for at huske, siger hjerneforskerne (se kapitlet Sådan skriver du).

Og nu vi er ved hjernen, så repræsenterer dine personaer forskellige yderst komplekse interaktioner af erfaringsskemaer, milliarder af skemaer involveret i milliarder af automatiske processer. Skriver du fra en persona og altså en måske hidtil ret ubrugt del af din personlighed, aktiveres der straks nye skemakomplekser, hvilket fører til nyt sprog og nye vinkler og ideer. Det forklarer også, hvorfor et godt, gammelt råd inden for idegenerering lyder: „Lad som om, indehaveren er skiftet ud!“

 

 

Afprøv forskellige skrivepersonaer

En skrivepersona kan altså gøre noget både ved dine tanker, følelser, sproglige tone og de detaljer, du vælger at fremhæve i din tekst, foruden at den skaber fremdrift i din arbejdsproces. Her er tre beskeder skrevet af tre forskellige personaer som feedback på et foredrag:

 


TRE EKSEMPLER PÅ SKRIVE-PERSONAER

„Det var et vældig godt foredrag, der bestemt satte mange tanker i gang. Flere af tilhørerne tilkendegav efterfølgende deres fulde tilfredshed. Så mine kolleger og jeg har talt om, om der måske er mulighed for en gentagelse?“

„Det var rigtig fint at høre dig tale i dag. Jeg blev meget rørt af det og havde faktisk svært ved at falde ned bagefter. Men det er jo et godt tegn for et foredrag. Holder du det ikke snart igen?“

„Uha, uha, for en omgang … for ikke at sige alt andet end tomgang. Jeg ved slet ikke … næ, ved ikke, hvad jeg skal sige. Andet end du må bli’e, bli’e ved med at tale og holde foredrag. Tak for det, ja, og selv tak for kaffe.“


Efter Birgitte Sally: Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat (kapitlet Skriftlig smalltalk – af Bo Skjoldborg).

 

I Birgitte Sallys bog Smalltalk- dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat (som jeg bidrager til), beskriver jeg den første persona som Akademikeren, den næste som Den følsomme og den sidste som Rapperen – og teksterne kan være skrevet af tre forskellige mennesker, men også sagtens af den samme skriver med brug af forskellige personaer.

Bemærk, hvordan de forskellige personaer ud over deres forskellige personligheder hæfter sig ved helt forskellige ting hos modtageren og hans foredrag: Akademikeren skriver om sin positive oplevelse og fremhæver foredragets succes hos publikum, mens den følsomme skriver meget tæt på sine følelser om, hvordan hun blev personligt berørt. Derudover anerkender hun modtageren ved at spørge til en opfølgning – og rapperen er så begejstret, at der går beatboxing i den, og han næsten ikke kan sidde stille.

Hvilken del af din personlighed skriver dine forskellige tekster, og hvilken persona kunne måske med fordel skrive nogle flere af dem? Opfind fx som Damon Knight og erhvervsjournalisten en skrivepersona, der skriver bedre og mere produktivt end dig. Lad ham gøre arbejdet. Prøv dig frem.

 

 

 


Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid  bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).