Når det er svært at skrive. Forstå din hjerne, psyke og personlighed.

Mange mennesker synes, det er svært eller forbundet med et vist pres at skrive. Tit må de vente længe på, at tankerne og ordene indfinder sig, er usikre på, om resultatet bliver stramt, godt og levende nok, og har ikke den store fornøjelse af processen. I kapitlet møder du fire SKRIVERTYPER og får et indblik i nogle udbredte årsager til skrivestop, blokeringer og træghed i processen.

Hvis du er som de fleste, tænker du af og til over, om dine tekster er gode nok: Lever de op til kravene om form, indhold, genre, sprog og den smag, de folk har, som skal læse dem? Måske fører det til frustration, skrivestop eller ligefrem blokering. Her er fire typer professionelle skrivere – altså folk, der skriver i forbindelse med deres arbejde – med skrivekvababbelser. De er karikaturer, som i sagens natur optræder i mange indbyrdes kombinationer og måske også repræsenterer forskellige roller i dig som skriver. Personligt kender jeg dem alle, både ude- og indefra.

Fire typiske skrivere

Den travle skriver har et hæsblæsende arbejde med masser af møder, telefoner, der ringer, mails, der skal besvares, og kolleger og andre, som henvender sig og har brug for hendes synspunkter og meninger om ting, der presser sig på og helst skulle være gjort i går. Midt i virvaret prøver hun at få skrevet nogle faglige breve, artikler, pressemeddelelser, konceptbeskrivelser og ansøgninger. Teksterne er vigtige for at få det til at gå endnu bedre for organisationen. Indimellem får hun skrevet lidt, men oplever, at hun aldrig rigtigt kommer i dybden med tingene. Det bliver ikke ordentligt og fokuseret, og hun producerer ikke særlig meget færdig tekst. Hun er meget frustreret og synes samtidig, at det er for dårligt, at hun ikke kommer videre, da skrivearbejdet hører med til jobbeskrivelsen. Hun er dygtig til at skrive, har altid været det – det fungerer bare ikke for tiden.

Den isolerede skriver kan både være fastansat, freelancer, studerende eller kunstner. Han sidder meget for sig selv, fx fordi han er ved at udvikle et nyt projekt, researcher, eller hans kontor bare er placeret på en måde, så han ikke umiddelbart er i kontakt med andre. Han må ud på gangen, hen i køkkenet eller ud af huset for at tale med de andre og tager som regel selv initiativet til at bryde ind i deres arbejde eller fritid for at få en snak. Det betyder, at han kun sjældent får vendt sine ideer og indfald, og han får heller ikke talt om sine udfordringer og frustrationer med projektet eller skriveprocessen. Han er dygtig til at skrive, har altid været det og kan egentlig som udgangspunkt godt lide det. Processen glider bare ikke så let for tiden, og det synes han, er for dårligt, da han har masser af tid.

Perfektionisten kan både være en, der arbejder alene som selvstændig, studerende eller fastansat. Måske beskæftiger hun sig med intern formidling, forskning, journalistik, filmmanuskripter eller bøger. Hun er meget selvkritisk, skriver omhyggeligt, langsomt og altid med et sikkert afsæt i relevante kilder. Hun har sans for kvalitet og sørger for at gøre sig færdig med et afsnit, før hun går videre med et nyt. Og hun retter meget undervejs. I bund og grund kan hun godt lide at skrive, har altid været god til det og høster meget anerkendelse for sine tekster – ja, hendes evner og omhu er en del af årsagen til, at hun overhovedet føler sig berettiget til at sidde i jobbet.

Problemet er, at hendes arbejde fylder næsten hele hendes liv. Hun er for lang tid om det og tager det tit med hjem om aftenen og i weekenden simpelthen for at nå at blive færdig. Efterhånden har det udviklet sig til en ren pest. Men hun vil heller ikke sige op, fordi hun holder meget af sit job og kollegerne. Hun kunne bare godt tænke sig at skrive lettere og hurtigere.

Den kompetencesvage skriver skriver kun meget lidt og helst slet ikke. Han har dårlige erfaringer fra skolen og studietiden, fordi han dengang havde ret svært ved både at læse og skrive. Så han associerer automatisk skriveprocessen med noget ubehageligt, svært og noget, man skal tage sig sammen til. Står han over for en skriveopgave, prøver han enten at slippe udenom, fx ved at lokke andre til det – eller også skal der hård tvang til i form af ydre krav eller konkrete deadlines.Han dvæler meget ved, at han ikke selv synes, at han er dygtig til hverken at formulere sig eller stave rigtigt, og han husker ikke nogensinde at have været i flow med fingrene på tastaturet. Han kunne godt tænke sig at have lettere ved at skrive – også så han kunne få taget sig sammen til at lave den forbandede legatansøgning.

Alle kan få en bedre proces

Fælles for alle fire skrivere er, at de oplever deres skriveproces som svær og forbundet med en masse frustrationer og pres, både ude- og indefra. Ingen af dem oplever særlig tit et produktivt og lystfyldt skriveflow, det meste af tiden er skrivningen bare surt slid. Dog er der den klare forskel på skriverne, at de to første er presset af de fysiske omstændigheder og rammen om deres skriveproces, mens de to sidste er forstyrret af ting, der har med deres personlighed og kompetencer at gøre. Det betyder, at de to øverste nok ville kunne forbedre deres skrivesituation blot ved at ændre på de fysiske forhold – fx ved henholdsvis at hænge et skilt på døren om ikke at blive forstyrret, lave en ugentlig eller månedlig hjemmearbejdsdag, bede om at blive flyttet over i et storkontor eller lave en skrivegruppe.

De to sidste skrivere kan formodentlig ikke forbedre deres skriveproces bare ved at ændre på de fysiske omstændigheder. Men perfektionisten kan tvinge sig selv til ikke at være perfektionistisk et øjeblik, fx ved at presse sig selv til at skrive et hurtigt nonstopudkast af sin tekst. Eller hun kan arbejde med forskellige personaer og fx leve sig ind i, at hun er en produktiv forfatter eller en velskrivende journalist på Weekendavisen, mens hun skriver teksten (se kapitlet Persona).

Den kompetencesvage kan også bruge nonstop- eller hurtigskrivning. Tekstmængden og måske også kvaliteten vil tit overraske ham positivt. Han kan også have et stort udbytte af at skrive med en persona, fx én, der skriver let, flydende og godt – og så vil træning i konkrete skrivekompetencer selvfølgelig fremme både flowet og tekstkvaliteten.

Diagnostiser dine skriveforhindringer

Men måske rummer du – heldig som du er – ikke et eneste element af de fire typiske skrivere. Ikke desto mindre vil du indimellem opleve skrivestop. Det gør alle, og det er et udtryk for, at du er løbet tør for ideer, formuleringer og associationer her og nu. Din arbejdshukommelse er tømt, mens underbevidstheden arbejder videre med stoffet.

Viser dit skrivestop sig at være permanent, har du måske en blokering og kan søge hjælp hos en skrivecoach eller en psykolog. Der findes ikke nogen præcis tidsmæssig afgrænsning af, hvornår et skrivestop bør opfattes som en skriveblokering. Men en blokering betyder, at du ikke kan komme videre med dine skriveopgaver, selvom du gerne vil, og så har den tit dybere og mere komplekse årsager end skrivestoppet.

Prøv at diagnostisere din forhindring. Nogle af de typiske årsager til skrivestop er:

ÅRSAGER TIL SKRIVESTOP

Faglig tvivl: Du ved ikke nok om dit emne. Lav research. Opsøg eksperter og læs.

Følelse af kaos: Du har mistet overblikket over stoffet og kan ikke finde den rigtige vinkel eller tilgang. Vær tålmodig, og accepter tilstanden. Stoffet arbejder i dig, og du skal nok komme igennem. Prøv eventuelt at skubbe lidt til processen ved at lave mindmaps, dispositioner – eller brug logbogen eller Cut up-teknik (se kapitlet Komponeringen).

Manglende motivation: Er du for alvor interesseret i teksten? Brænder du for den? Afklar, og fokuser på værdierne. Hvad får du ud af arbejdet – i starten, undervejs og efter publiceringen? Kan du gøre processen mere rar og komfortabel?

Tristhed: Du kan ikke skrive, hvis du er ked af det. Giv dig selv en pause og tid til at løse problemerne. Vend tilbage, når du er mere følelsesneutral eller ligefrem inspireret.

Bearbejdet efter Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave.

I modsætning til skrivestoppet står en skriveblokering på længere og kan være meget ubehagelig for skriveren. Hvor længe længe er, afhænger af øjnene, der ser. Som nævnt i indledningen har jeg selv prøvet det, og min varede et par år. En skriveblokering kan have med dine personlige, eksistentielle, følelsesmæssige eller sociale problemer at gøre – men den kan også komme af for høje ambitioner, for stramme og optimistiske tidsplaner, eller at det projekt, du arbejder med, simpelthen ikke er godt eller interessant nok:

UDBREDTE ÅRSAGER TIL SKRIVEBLOKERINGER

angst for, at det, du skriver, ikke er godt nok
ulyst
faglig eller fysisk isolation
ustruktureret skrivearbejde
perfektionisme og store ambitioner
huller i skrivekompetencer
mangel på genrekendskab
ingen eller dårlig vejledning/ledelse
personlige og følelsesmæssige problemer.

Bearbejdet og udvidet efter Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave.

Og nogle af dine umiddelbare muligheder for at komme videre er:

10 GODE RÅD MOD SKRIVESTOP OG BLOKERING

Find et nyt projekt, emne eller job.
Vælg en anden tilgang til stoffet – indføj et interview i artiklen. Eller skriv en novelle, et brev eller en dialog, der formidler kernen i projektet.
Udskift de fysiske rammer – få et kontor ude i byen eller en skrivepartner eller -gruppe. Eller tag til Paris.
Sæt ambitionerne ned og lav en realistisk arbejdsplan. Gode tekster tager tid at skrive – og kræver planlægning.
Tilstræb en tålmodig og selvtilgivende grundstemning – og dyrk skrivekomfort.
Eksperimenter med skriveprocesredskaber (fx nonstopskrivning, logbog, persona og cirkulær skrivning).
Tal med nogen (coaching, feedback-givere, peptalkere, din kone mv.).
Undgå pludselige deadlines og brandslukninger.
Visualiser skriveprocessen og resultatet positivt.
Styrk dine konkrete skrivekompetencer. Få undervisning, vejledning eller tag et skrivekursus. Læs og skriv meget.

Bearbejdet og udvidet efter Lotte Rienecker og Peter Stray Jørgensen: Den gode opgave.

Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).