Powerwriting.dk

Hurtige tekster

Mange af de tekster, du skriver, behøver ikke at være perfekte. De skal bare være gode nok. Det gælder en hel del af dine e-mails, kontaktbreve, indlæg til intranettet, eksamensopgaver, artikler, oplæg til møder osv. I kapitlet får du redskaber til det korte, intensive skrivestræk – til at producere tekster lynhurtigt og under pres.

 

Engang skrev jeg klummer til Politikens I Byen-tillæg. En kort artikel på ca. 700 ord tog mig to fulde arbejdsdage at skrive. Derudover var jeg nødt til at gøre mig en masse tanker forud for selve skriveprocessen for at finde frem til de gode historier og personlige anekdoter, som morgenkrydder-klummen nu engang lever af – og så havde jeg vel et spild på 25 procent artikler, der simpelthen aldrig blev gode nok. Seancen udløste hver gang et honorar på 1.500 kroner, altså alt i alt ikke den store guldgrube, men sjovt var det. Da jeg holdt op efter et par år, var min konklusion, at jeg var for langsom til at skrive for et dagblad, ja, måske var jeg for langsom til at skrive for nogen overhovedet. Jeg ville aldrig komme til at leve af det. Jeg vendte og drejede mine ord alt for meget, og det hang sandsynligvis sammen med, at jeg var forfatter og akademiker.

 

 

Når teksten bare skal være o.k.

For mange akademikere og bogforfattere er grundigheden en del af deres fundamentale metode. Det er den, der gør dem gode til deres fag og job, og måske arbejder du – akademiker eller ej – også langsomt. Måske har du som mange af os andre gennem din uddannelse eller opdragelse lært, at du altid skal gøre dit bedste og afdække alle muligheder og perspektiver i teksten, før du stiller dig tilfreds.

Det er en metode, der tit fører til gode tekster. Problemet er bare, at det går langsomt, enormt langsomt og måske så langsomt, at du dårligt kan nå det, du skal. Mit råd er: Modvirk bevidst din eventuelle hang til perfektion, og afklar fra starten, hvilket niveau din tekst skal ende med at være på:

  • Hvordan er omgivelsernes forventninger til teksten?
  • Hvordan er dine egne forventninger?
  • Hvor meget tid (og penge) er der til at skrive den … hvis du samtidig skal leve?
  • Skriv den mulige tekst (gerne den næst- eller tredjebedste!).

 

 

Lav en tidsplan

Når du har besluttet dig for et kvalitetsniveau for teksten, laver du en tidsplan. Har du en ydre deadline, er en plan med tidspunkter for delmål i sagens natur nødvendig for at sikre, at projektet skrider planmæssigt frem, og du hele tiden når, hvad du skal. Gør det desuden til en vane at strege ud og repetere for dig selv, når du har nået dagens arbejde. Så forstår din hjerne bedre, at processen virkelig skrider frem.

Min første tidsplan for arbejdet med det her kapitel så sådan ud:

 


TIDSPLAN FOR KAPITLET HURTIGE TEKSTER

Dag 1: Planlægning – herunder udarbejdelse af en uformel
plan og tidsplan for kapitlet og skimning af de relevante
uddrag af Sanford Kayes bog Writing Under
Pressure. Tre timer. Derpå genererende forskrivning
ved hjælp af nonstopskrivning, fordi- og sådan-afsnit
(se nedenfor). Tre timer.
Dag 2: Cut up-teknik: Manus klippes i stykker, og den bedst
mulige rækkefølge findes. Seks timer. Sideløbende
genererende skrivning (se nedenfor – BS), der indføjes
de relevante steder.
Dag 3: Rettelser skrives ind på computeren. Nye ideer og
formuleringer kommer til. Seks timer. Manus udskrives.
Dag 4: Grundig revision af hele kapitlet, også set i relation
til resten af bogen. Puds af, ret småting – og aflever!
Seks timer.

 

Bemærk, at der ikke er afsat den store tid til research, hvilket hænger sammen med, at jeg forinden havde sat mig ret grundigt ind i mine kildetekster, lavet notater mv. Ellers skulle den del af arbejdet selvfølgelig have været med.

Læg desuden mærke til, at teksten revideres hele vejen igennem processen. Der kommer nye ideer og formuleringer til nærmest helt frem til afleveringen.

Endelig er der tale om en tidsplan, der kun sigter på at skrive et nogenlunde habilt udkast til kapitlet, hvilket viste sig slet ikke at være godt nok til bogen. Ergo måtte min plan for skriveprocessen for det første forlænges med et par skrivedage og for det andet udvides til også at omfatte feedback:

 


TIDSPLAN FOR FORBEDRINGEN AF HURTIGE TEKSTER

  1. Teksten lægges væk i mindst en uge. Læses og revideres med friske øjne. En dag.
  2. Kapitlet sendes til udvalgte feedback-givere. De får nogle dage til at melde tilbage. Aftal eventuelt et møde med dem.
  3. Revision med afsæt i feedbacken. Herefter afpudsning, så kapitlet stadig passer ind i bogen, overgangene flyder mv. En dag.
  4. Indsendelse af hele bogen til forlaget plus til udvalgte faglige eksperter. De har en måned til at give feedback.
  5. Revision med afsæt i kritikken og forslagene til rettelser. Afpudsning. Fem dage.
  6. Diverse korrekturlæsninger med tilhørende rettelser.

 

 

Lav en lineær disposition eller en uformel plan

Når du har din tidsplan, er det en god ide at lave en foreløbig plan for indholdet. Hvis du har gode erfaringer med at lave en lineær disposition og skrive ud fra den, så lav en. Men lad på den anden side ikke kravet om en stærk disposition bremse dig. Måske har du hverken den fornødne viden eller overblikket endnu. Så starter du måske bare med at skrive, research eller med en mere uformel og ukronologisk plan. En uformel plan kan bestå af nogle stikord, spørgsmål, tegninger, noter, korte tekstafsnit og mindmaps osv. Fx fyldte den uformelle plan for det her kapitel en lille side og så nogenlunde sådan ud:

 


UFORMEL PLAN FOR INDHOLDET I HURTIGE TEKSTER

Indhold:
Om at skrive hurtige tekster, der ikke skal være perfekte eller geniale, men bare o.k. i forhold til egne og omgivelsernes forventninger og den tid, der er afsat til dem. Det kan være mails, breve, artikler eller bidrag til intranettet mv.

 

Motivation:
Jeg har mødt behovet hos bl.a. utallige akademikere, der skal skrive hurtigere, end deres natur og uddannelse umiddelbart lægger op til. Situationen er den samme på mange forskellige arbejdspladser og hos folk med vidt forskellig uddannelsesbaggrund.

 

Stikord:
Deadlines, præstationsangst, høje produktionskrav, blokering, generel stress, akademikere og andre, der har svært ved at aflevere til tiden, journalister og tekstforfattere der brænder ud, praktiske eksempler og cases.

 

Skrivesystemer:
Peter Elbows ’Det målrettede skrivesystem’ og ’Den hurtige revision’. Eventuelt ’Den farlige metode’ (at skrive helt rigtigt med det samme).

 

Kilder:
Elbow, Boice, Rienecker og Kaye.

 

Spørgsmål:
Hvorfor er det vigtigt at lære at skrive hurtigt?
For hvem er det relevant?
Hvornår og hvad skal man passe på?
Er det godt med planlægning og deadlines?
Hjælper en disposition – hvordan?

 

Feedback-givere:
Peter (der er journalist og vant til at skrive og aflevere hurtigt).
Forlaget.
Er der flere?


 

 

Skriv genererende

Før, mens eller efter dit arbejde med planen for indholdet begynder du at generere tekst, hvilket betyder, at du skriver uformelt og flydende om dit emne. Dit fokus ligger på ideerne og indholdet, ikke på detaljer som, om et ord er rigtigt stavet, eller om du nu citerer korrekt. Bare skriv. Brug nonstopskrivning, BDS (se kapitlet Verden ifølge professor Robert Boice), mindmap eller nogle af logbogsteknikkerne. Eller skriv løse notater med afsæt i de kilder, du har fundet om emnet. Fasthold en let, tålmodig og ubesværet grundstemning, og lån med arme og ben fra andres tekster.

Find gerne korte tekster på nettet eller i tidsskrifter eller præsentationsmateriale, der resumerer kernen eller væsentlige perspektiver ved dit emne. Korte tekster er lette at overskue og omforme. Put stoffet ind i din tekst, og skriv det om. Normalt er det teksten, der er beskyttet af ophavsret, og skriver du den om, har du i princippet en ny tekst. Alle nyhedsjournalister og kommercielle skrivere skriver på den måde, og insisterer du på at opfinde den dybe tallerken selv, arbejder du sandsynligvis for langsomt.

Men selvfølgelig skal dine lån have afsæt i en almindelig sund etik. Sørg for at angive kilderne, hvis der er tale om originale metoder, citater, redskaber eller tankegange, ellers sætter du din troværdighed på spil. Overdriv dog på den anden side ikke kildeangivelserne, så bliver teksten ikke til at holde ud at læse.

Og skal du bruge interviewcitater, så ring først til den, du helst vil have fat i. Er han ikke hjemme, så få fat i den næst-, tredje- eller femtebedste. Og lav om nødvendigt vinklen om, så du kan bruge din kilde.

 

 

Brug både læserens og skriverens spørgsmål – og tilpas mængden af råtekst

Når du genererer tekst, tager du både afsæt i dine egne og i læserens spørgsmål. Begge dele kan give dig vigtige fingerpeg om din relation til modtageren, hvilket i sidste ende vil berige teksten med nærvær og relevans. Spørg fx:

 


SPØRGSMÅL TIL LÆSEREN OG SKRIVEREN

  • Hvad vil læseren gerne have ud af teksten?
  • Hvilke behov og interesser sidder han med? Hvem servicerer han, og hvordan kan jeg hjælpe ham med det?
  • Hvilken genre og sproglig stil foretrækker han (og eventuelt hans brugere)?
  • Hvad ved jeg selv om emnet?
  • Hvad ønsker jeg at få ud af at skrive teksten: Hvad er jeg nysgerrig i forhold til? Hvilke muligheder og perspektiver ser jeg? Hvad mangler jeg af viden?

 

Det er ikke et arbejde, du skal være hundrede år om, bare et kvarter eller en halv time.

I det hele taget skal du sørge for ikke at generere alt for meget tekst. Tilpas mængden til formålet – der er forskel på at skulle producere 700 ord (klumme eller webartikel), 1.500 ord (kronik) eller 3.000 ord (baggrundsartikel eller opgave). Hvor meget skal du bruge?

 

 

Producer fordi– og sådan-afsnit

En særlig genererende skrivemetode kan være at producere fordi-afsnit. Det opfordrer den amerikanske fagbogsforfatter og universitetsprofessor Sanford Kaye til i sin prisbelønnede bog Writing Under Pressure: Du producerer begrundelser og argumenter for dine teser, budskaber eller varer – hurtigt og ved hjælp af fri genererende skrivning.

Fx skrev jeg to siders fordi-afsnit som en del af min genererende skrivning til det her kapitel. Jeg skrev: „Det er vigtigt at kunne skrive hurtige tekster fordi …“ og producerede så alle de argumenter, jeg kunne finde på i en lind strøm. Det kom der 12 gode og mindre gode fordi-afsnit ud af, hvoraf flere er skrevet ind i selve brødteksten.

Metoden egner sig især til argumenterende og dokumenterende tekster som debatindlæg, kronikker, essays, opgaver og rapporter. Men den kan også udmærket bruges i forbindelse med præsentations- og salgstekster, fx til at finde frem til de gode argumenter for at købe en vare eller interessere sig for et emne, en ydelse eller en begivenhed.

Derudover valgte jeg at supplere min fordi-skrivning med en række sådan-afsnit – „Sådan skriver du hurtige tekster …“, så kapitlet kunne give læseren nogle konkrete værktøjer med på vejen.

Endelig har du her et overordnet system til at generere hurtige råtekster. Metoden er bedst, hvis du har en klar ide eller formål eller har en stram deadline.

 


DEN MÅLRETTEDE SKRIVEPROCES

  1. I tilfælde af deadline: Del din tid op i to – halvdelen til råskrivning og halvdelen til revision.
  2. Tænk på publikum, formål, genre osv. – og skub det væk, hvis det forhindrer dig i at lave råskrivningen nonstop.
  3. Skriv kladden eller råskrivningen så hurtigt, du kan. Tag alt relevant med, altså alt hvad der har med teksten og formålet at gøre.
  4. Undlad så vidt muligt at gentage eller at komme væk fra emnet. Men tænk ikke på rækkefølge, stavning, ordvalg eller hvad, der skal streges ud.
  5. Vær sikker på at stoppe, når halvdelen af tiden er brugt – skift da til redigering og omskrivning.

Bearbejdet efter Peter Elbow: Writing With Power.

 

 

Komponeringen: Klip teksten i stykker

Når du synes, du har genereret råtekst nok, er tiden inde til at begynde at ordne dine notater og udkast. Brug den samme fremgangsmåde som ved længere tekster, hvor du starter i det store og ender med detaljerne i rækkefølgen

  1. indholdet
  2. formen
  3. sproget.

Personligt foretrækker jeg som regel at bruge Cut up-teknik (se kapitlet Komponeringen): Læs eller scan hele teksten, streg det irrelevante og gentagelser ud, og klip så teksten ud i mindre dele. Klip gerne midt i linier og afsnit. Samtidig leder du efter den røde tråd og formulerer eventuelt en præmis, altså en hovedpåstand som hele teksten skal understøtte. Du deler afsnittene op i nogle hovedgrupper efter emne og leder efter den stærkest mulige overordnede form. Så prøver du dig frem med forskellige rækkefølger i en hovedgruppe ad gangen ved at rykke rundt på afsnit. Tilstræb en på en gang fokuseret og legende grundstemning, som om du klipper julepynt … der skal afleveres.

 

 

Print teksten ud

Fylder din tekst en A4-side eller mindre (fx en e-mail), er det måske ikke nødvendigt at klippe den i stykker. Måske kan du nøjes med at komponere den på skærmen. Prøv dig frem. Men skriv som et minimum teksten ud, og ret i den, før du sender den til nogen – især hvis den er henvendt til folk, du ikke kender i forvejen, eller budskabet måske vil vække følelser og skabe reaktioner. Udskriver du, fanger du fejl og mangler, som du aldrig ville kunne se på skærmen, og måske finder du også på noget nyt og bedre.

Brug den mest relevante og effektive kompositionsmodel (fx Nyhedstrekanten eller Hey-You-See-So, se kapitlet Komponeringen), og prøv hele tiden at komme modtagerens behov og interesser bedst muligt i møde: Hvad interesser hende? Hvordan ser hendes daglige situation og behov ud? Er det de rigtige informationer og perspektiver? Har du overset noget? Hvad er hendes handlemuligheder, og hvordan kan du hjælpe hende?

 

 

Revisionen: Få feedback, ret og aflever!

Endelig reviderer du teksten og igen ud fra princippet: først det overordnede som indholdet og den overordnede form, så de enkelte afsnit og endelig sproget og grammatikken. Derudover er der som beskrevet i kapitlerne Revisionen og Feedback intet, der forbedrer din tekst hurtigere og mere kvalificerende end andres øjne. Sørg for at få feedback jævnligt, og vælg dine feedbackgivere med omhu. De skal både tilføje dig energi og hjælpe dig med at komme videre med teksten. Drop med andre ord de mavesure og for kritiske.

Og husk igen ikke at falde for fristelsen til at revidere i det uendelige. Du arbejder med hurtige tekster, ingen forventer det geniale.
Her har du et overordnet system, der er godt til at komponere og revidere hurtige tekster:

 


DEN HURTIGE REVISION

  1. Sæt dig uden for dig selv, og prøv at få afstand til dit materiale. Stemning: pragmatisk adskillelse, objektivitet.
  2. Hav publikum klart i dit hoved.
  3. Marker de gode passager, formuleringer osv.
  4. Udled eller beslut dig for en hovedpointe. Formuler den som en påstand – én linie.
  5. Komponer: Sæt de gode passager i rækkefølge. Lav eventuelt en disposition.
  6. Tilføj og skriv de stykker, der mangler.
  7. Lav et helt udkast, minus begyndelsen.
  8. Skriv begyndelsen. Vær sikker på din hovedpointe, eller beslut dig for en ny.
  9. Stram op, og gør manus mere klart. Læs eventuelt højt – det vil hjælpe dig til at opleve teksten fra modtagerens side.
  10. Ret diverse fejl i grammatik, sprog osv.

Bearbejdet efter Peter Elbow: Writing With Power.

 

 

Pas på deadlines og stress

Så langt så godt om hurtige tekster. Som beskrevet i kapitlet Verden ifølge professor Robert Boice bør du være lidt på vagt i forhold til at gøre hæsblæsende-i-sidste-øjeblik-skrivninger til din grundlæggende arbejdsmetode. Mange journalister og tekstforfattere får umiddelbart et adrenalinkick og dermed en tilfredsstillelse ud af det. Men arbejdsformen indebærer en øget risiko for stress, udmattelse og udbrændthed.

Begynder du at få dén gennemgående oplevelse af skriveprocessen, skal du måske til at prioritere. Spørg fx:

 

  • Bør og skal jeg prioritere at skrive den her tekst? Er den nødvendig og for hvem?
  • Har jeg tilpas med skriveopgaver, eller er der for mange (eller eventuelt for få)? Hvad kan jeg gøre for at forbedre situationen?
  • Kan jeg uddelegere noget, eller er det mig, der skal skrive det her/det hele?
  • Hvis det er mig, kan jeg så lave en prioritering og planlægning, der får mig til at føle mig mindre presset? Hvordan? Hvem kan hjælpe mig? Lav planen.

 

Prøv at gøre noget ved din skrivesituation, så du så vidt muligt undgår stress og negative tanker og følelser. Planlæg dine skriveopgaver, og begynd helst i god tid, så du slipper for alt for mange adrenalinsitrende brandslukninger. Og husk, du ikke er alene: Du kan sagtens bede andre om hjælp eller måske endda skrive teksten sammen med andre. Det handler næste kapitel om: Teamskrivning.

 


10 GODE RÅD TIL HURTIGE TEKSTER

  1. Beslut dig for et kvalitetsniveau – og modvirk bevidst din eventuelle hang til perfektion.
  2. Vælg den mulige tekst eller historie (og eventuelt det mulige interviewoffer).
  3. Lav en tidsplan for projektet (der er realistisk).
  4. Lav en disposition eller en uformel plan for indholdet.
  5. Skriv genererende uden at hænge dig i detaljer som stavefejl, eller om det nu er den rigtige formulering eller det korrekte citat. Brug fx nonstopskrivning, BDS, research-notater, fordi/sådan-afsnit mv. Og benyt både læserens og skriverens spørgsmål til at få ideer og finde perspektiver.
  6. Tilpas mængden af genereret råtekst til formålet (hvor mange ord/anslag har du brug for?).
  7. Lån fra, og omformuler andres tekster – især de korte og præcise.
  8. Forstå, og skriv fra din modtagers synsvinkel – bl.a. ved at bruge læserens spørgsmål.
  9. Print ud. Klip eventuelt teksten i stykker, og eksperimenter med diverse rækkefølger. Brug en effektiv kompositionsmodel.
  10. Formuler en præmis/hovedpåstand, og byg teksten op, så den understøtter den. Aflever.

 

 

 


Kilde: ‘Flowskrivning. Vejen til flydende skriveprocesser’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid  bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).