Powerwriting.dk

Giv læseren guldkorn undervejs

„Det begyndte med et forkert nummer, med telefonen der ringede tre gange midt om natten og stemmen i den anden ende der spurgte efter én som ikke var ham“. Sådan indleder Paul Auster sin roman By af glas, og dermed har han på 3-4 sekunder skabt en forventning i læseren, der i sit stille sind tumler med en række spørgsmål: Hvad begyndte? Hvorfor ringer telefonen midt om natten? Hvem er det, og hvad betyder opringningen for hovedpersonen? Hvad vil der ske?

Selvom de færreste af os skriver skønlitteratur på jobbet, kan du på tilsvarende vis vinde en hel del ved at lægge guldkorn ud til læseren, både i starten, slutningen og meget gerne også undervejs i dine tekster – navnlig i midten, hvor det ofte kan knibe lidt med koncentrationen for mange af os. Resultatet af dine gyldne bestræbelser bliver, at din læser vil frydes og bliver ved med at læse, med øjnene på stilke.

Du kan bruge guldkorn i mange forskellige slags tekster på jobbet, fx:

  • orienteringer til kollegerne og medarbejderne
  • oplæg og taler
  • debatindlæg
  • e-mail
  • artikler (både på papir og nettet)
  • rapporter.

 

 

Hvad er guldkorn?

Guldkorn er min personlige – joberfaringsbaserede – videreskrivning af begrebet „guldmønter“ i journalisten Roy Peter Clarks bog (2008). Filosofien er enkel: Sørg for at lægge sproglige og indholdsmæssige guldkorn ud på hele ruten, så holder du taget i din læser. Guldkorn kan både ligge i indholdet, sproget og i din opbygning af teksten.
Her har du nogle eksempler på enkle guldkorn-teknikker, som du kan bruge i dine jobtekster (med omhu og pli!):

 

  • Retoriske spørgsmål:
    Ikke alle børn læser. Kan vi voksne gøre noget ved det? Og behøver vi at gøre noget ved det?

 

  • Lille scene (fx i indledningen eller afslutningen af teksten eller et afsnit):
    Stine skriver på blokken. Skriver og skriver. Pis! mumler hun og flår det øverste papir af. Hun ser op: „Hvor nåede vi til?“
    Mange af eleverne på Valing Skole har fået sværere ved at koncentrere sig …

 

  • En overraskende oplysning:
    Brændenælder er en af naturens meget kalkholdige planter. På kirkegårde optager den blandt andet kalken fra de afdødes knogler gennem jorden.

 

  • En kort, personlig anekdote:
    I morges fortalte jeg min 8-årige søn, at jeg skulle holde et oplæg om børneopdragelse for jer her til formiddag. Han svarede: „Skal det komme ud af din mund?“

 

  • Et rammende (evt. provokerende) citat:
    „Nu skal vi skrive dårlige tekster, sagde en af verdens førende skriveprofessorer, Peter Elbow. Men er dét en god idé? Hvad mener han?

 

  • (Tankevækkende) citat fra en berømthed:
    Det eneste, ondskaben behøver for at sejre, er, at det gode menneske intet foretager sig, sagde 1700-talspolitikeren Edmund Burke.Og gode mennesker er der jo nok af, ikke mindst her på …

 

  • Kreativt spil på et citat:
    Intet nyt er godt nyt! Det mener de fleste i hvert fald, når de klager over det nye kontor … (spiller på to citater: ordsproget og C.V. Jørgensens udgave: „Intet nyt er godt nyt for de fleste“).

 

  • Byg videre på andres kreative sprog:
    Det er ikke let, for du er så smuk og dejlig – sådan kan man godt komme til at tænke, når man træder ind i vores nymalede kantine …

 

  • Overraskende kobling til det foregående indhold:
    Danselystne eller ej står vi over for nogle valg: Selv om vi har alle de nye måder at kommunikere på, kommer vi ikke uden om …“ (henviser tilbage til et afsnit om dans som en urgammel måde at kommunikere på).

 

  • Lille mysterium:
    Af en eller anden grund er det grinagtigt. Det ser fjollet ud, og så går de også helt forkert med stavene (sammenlign med, hvis man skriver „stavgang“ i stedet for „det“ i første linje).

 

  • Overraskelse (fx påstande):
    Se eksemplerne i Kapitel 2: „Børn har brug for ballade“ og „Stavgang for fuld skrue“.

 

  • Opfind ord:
    Vi skal være forsigtige med ikke at ende som en afdeling af regelfølgere og tilladelsessøgere.

 

  • Miks sprog fra forskellige verdner – giver kontrast:
    Se på indledningen i det her kapitel: Midt i den enkle, mundrette sprogstil skriver jeg „på tilsvarende vis“, hvilket har en litterær, lidt højtidelig klang. Prøv at udskifte med „på samme måde“ eller fjerne udtrykket helt – hvad sker der med teksten og stemningen?
    Og længere nede bruger jeg et lidt tegneserieagtigt billede, der kun fungerer, fordi den øvrige tekst er forholdsvis nøgtern: „med øjnene på stilke“.

 

  • Læg skumgummi ind – lav blødere overgange:
    Det er fedt at blive ældre, men det er ikke så sjovt, når det kan ses. Og begynder man at tænke over det i situationen sammen med andre, går det helt galt. Nogle gange har jeg det som Springpingvinen, som blev adopteret af en Humboldt pingvin. Da Springpingvinen ikke har et spejl, så ved den ikke …
    Teknikken er, at du anslår et bestemt perspektiv/budskab og bliver lidt i det eller udvider det en smule – før du laver en kobling til et andet perspektiv eller måde at forklare det på (her en sammenligning).

 

  • Afslut med en handlingsanvisning
    Forestillingen går på Bellevue Teateret frem til d. 28.4. Billetter kan købes via Billetnet eller på telefon xxx.
    Ring til Kundeservice – så tager vi en snak.
    Læs hele artiklen om stift sprog.

 

  • Afslut ved at repetere informationer/pointer fra teksten – og tilføj en krølle (slag med halen):
    Og ballet har der jo strengt taget aldrig været noget galt med … eller fodbold for drengenes vedkommende. Så længe ungerne bare også får lært at glo, flyde, hvile og dovne den af i en uendelighed. Og at gå ture i naturen, selvom det tit er koldt og kedeligt – som familien, der tvang deres 9-årige søn en tur med til Hammershus på Bornholm, hvor han for hvert ubærlige skridt op imod den smukke middelalderborg hvislede:
    „Fuck-Hammershus!“
    „Fuck-Hammershus!“
    „Fuck-Hammershus!“
    Ikke alle børn er væddeløbsheste.

 

Afslutningen, der stammer fra min Politiken-kronik: Flad ud (www.boskjoldborg.dk), viser tilbage til tidligere informationer med „ballet“, „fodbold“, forslagene om at lade ungerne flyde – og med „væddeløbsheste“, der får en humoristisk drejning i forhold til tidligere i teksten (en stressforskers citat, hvor væddeløbshestene er en metafor på de stakkels børn, der ikke trives med at blive jaget rundt med).

I øvrigt benytter eksemplet to andre guldkorn-teknikker: lille anekdote i slutningen

  1. gentagelse („Fuck-Hammershus“) som en måde at skabe et
  2. crescendo på – så slaget med halen virker. Svirp!

 

 

Eksperimentér (forsigtigt) med udsagnsordene

I Kapitel 3 skrev jeg, at de væsentligste informationer ofte formidles via navneordene og udsagnsordene. Derfor har deres placering i sætningerne stor betydning, både for tekstens musikalitet, læsbarheden og for, hvad din læser ender med at bære med sig videre fra dine tekster.
Du kan få endnu mere ud af udsagnsordenes tyngde ved at eksperimentere forsigtigt med dem. Ofte kan et velvalgt, stærkt verbum give et langt bedre resultat end et svagere suppleret med nok så mange præciserende omsvøb (fx biord):

En ældre kvinde triller sin indkøbsvogn over Bilkas parkeringsplads.
Der driver en lille støvregn hen over de få varer i vognen.

(i stedet for med biord: „En ældre kvinde går langsomt over Bilkas
parkeringsplads. Det regner lidt på de få varer i vognen).

Konflikten på kontoret er begyndt at gnave.

(Konflikten på kontoret har varet utrolig længe og er efterhånden til
stor skade for alle involverede).

Medarbejderen klikker en rapport ned på computertastaturet.

(Medarbejderen skriver en rapport ned på computertastaturet)

Bearbejdet efter Petersen (1999)

 

Disse eksempler er i øvrigt lydord (i folkemunde onomatopoietika), der hedder sådan, fordi de efterligner en lyd. Lydord kan både være udsagnsord og navneord, og andre eksempler er: „snorke“, „krage“ eller „barbar“ (som kommer af, at omgivelserne ikke mente, at barbarerne havde et sprog, men bare gryntede bla-bla-bla).

 

 

Brug humor … forsigtigt!

Den sidste guldkorn-teknik, som jeg vil trække frem, er humor og ironi. I mange bøger om at skrive gode formidlingstekster anbefaler forfatterne, at du holder dig langt væk fra humor i sagtekster. Indvendingen er – reelt nok – at du jo ofte ikke ved, om din læser deler din smag med hensyn til, hvad der er sjovt og mindre sjovt i denne verden. Du risikerer, at dine modtagere føler sig frastødt, opfatter dig som useriøs eller simpelthen får det stik modsatte ud af din tekst i forhold til, hvad der var meningen.
Når det er sagt, er humor et nærmest livsnødvendigt behov hos mange af os, hvorfor du kan bruge en veltempereret humoristisk tone til at styrke nærheden, tilliden og dine relationer til disse læsere. Men gør det med allerstørste forsigtighed. Humor handler i høj grad om fingerspidsfornemmelse.

Få meget gerne andre til at læse dine tekster igennem, før du sender eller publicerer noget, du selv mener er sjovt eller underfundigt. Undtagelsen er selvfølgelig, når du skriver i et forum, hvor tonen generelt er uhøjtidelig, der ikke umiddelbart er konflikter, og alle kender hinanden godt – som i denne humoristiske e-mail-opsang til kollegerne på en arbejdsplads:

 


Emnelinje: Fra bugnende morgenbuffet til kuglepenne

Kære Alle

Vi kender det jo alle fra vores ture rundt i verden, det der med at man vågner på sit 5-stjernede hotel, en lille tur i swimmingpoolen, og så ned til den bugnende morgenbuffet. Øjnene snubler over en overflod af frisk frugt og diverse skårne pølser/kødlunser og æg i alle afskygninger foruden fisk i nogle dele af verden. Et kort øjeblik strejfer tanken os, at det er lige lovlig voldsomt, og hvor må der blive smidt meget ud. Men hurtigt forsvinder den tanke til fordel for, at det jo er lidt fedt, der er bare det hele – eller som min mor plejer at sige: ‘Der må ikke mangle!’

Det ordsprog har jeg bemærket også gælder her i huset. Mangt en stor bunke papir er gennem tiderne slæbt fra lokalerne tilbage på lageret, og jeg har tit tænkt på, hvilke ambitioner man mon har på kursisternes vegne, når man til et 2 timers forløb medbringer notatpapir nok til, at samtlige kursister to gange hver kunne nedskrive den fuldstændige beretning om Jesu liv og levned.

I dag rækker min fantasi ikke til en forklaring, for i et lokale hvor der har været 8-10 kursister, har man for at sikre at alle har noget at notere med, fremlagt 3102 kuglepenne! (Jeg kunne simpelthen ikke dy mig for at tælle). Det svarer til at man en varm sommerdag har lyst til en dukkert, og for at være sikker på, at der er et sted til det, køber Jylland.

Shit! – nu har jeg igen glemt, hvor jeg ville hen med det her. Men det var noget med at spare lidt på papiret og kuglepennene.

Mvh

Claus


Sally (2007)

 

I bund og grund brokker afsenderen sig jo – men det opvejes rigeligt af blandt andet det malende hotelbuffetbillede i starten, den generelt underfundige tone og de absurde overdrivelser af forbruget af kuglepenne.

 

 

Eksempel på en guldkorn-tekst

Her har du et eksempel på en blogtekst af journalisten Abelone Glahn fuld af guldkorn. Prøv at afdække nogle af dem:

 


Mormortesten – eller sådan får du et godt salgsmøde

Jeg abonnerer på en række nyhedsbreve fra Væksthusene.

Selv om jeg ikke bor i alle områderne, abonnerer jeg på dem alle, fordi de er forskellige, og fordi man får et par gode råd engang imellem.
Fra Væksthus Midtjylland, som er meget aktivt, kom der i dag et nyhedsbrev, der gør opmærksom på et redskab til at tilrettelægge et godt salgsmøde.

Det er Innovationshus Syd i Rødding, der har lavet brochuren, der downloades gratis her

Jeg er helt vild med, at de kalder elevatortalen for MORMORTESTEN:

Mormortesten

Når du kan lave din elevatortale så præcist og kortfattet, at din mormor ville kunne forstå det, så har du en chance. Husk at understrege enten egenskaber, fordele eller udbytte – men undgå at være belærende over for kunden! Og tænk i høj grad på, hvilket af de tre elementer der er mest relevant for din kunde. En kunde, der bliver klar over fordelene, vil ofte hurtigt erkende udbyttet for virksomheden – og så kan salget gennemføres.

Værsgo at øve dig på dine bedsteforældre! En morfar kan også bruges. Det er bestemt en god træning, ved jeg af erfaring.


 


Kommentar: Først og fremmest får blogindlægget liv gennem den fine balance – og kontrasterne – imellem Glahns nærværende og personlige sprogtone („Selvom jeg ikke bor i alle områderne“, „Jeg er helt vild med“ mv.) og det faglige indhold, om hvordan man laver og tjekker en effektiv elevatortale. Yderligere sproglig kontrast opstår der så i selve Mormorafsnittet, hvor de nøgterne anvisninger fra Innovationshus Syd står i klar kontrast til den humoristiske titel: „Mormortesten“. Endelig spiller Glahn atter på titlen med sin underfundige trøst nær slutningen: at en morfar også kan bruges.


Fra www.mikrobusiness.dk16

 

 


Refleksion:
Kig på en af dine egne tekster: Er der en motor i teksten – eller kan den med fordel tilføjes et par guldkorn?

Og: Kig på en faglig tekst, du synes virker fængende. Hvilke guldkorn benytter den sig af?


 

 

 


Kilde: ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)

© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK

PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid  bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).