Har du prøvet at høre et stykke musik, læse en bog eller udføre en arbejdsopgave, som du blev fuldkommen opslugt af? Du glemte tid og sted, følte et intenst nærvær og en glæde og ydede samtidig noget af dit allerbedste? Hvis svaret er ja, ved du, hvad det vil sige at være i flow. I kapitlet ser vi på, hvordan du får mere flow i dine skriveprocesser. Det handler både om at vælge de rigtige opgaver, sørge for gode praktiske rammer og styre indholdet af din bevidsthed.
På skrivebordet ved siden af computerskærmen står et kranium: Med sine skinnende hvide flader og hulninger skulle man næsten tro, at det hører til i en gyserfilm eller i det mindste i naturfagslokalet på en eller anden skole.
Det gør det ikke, det tilhører ophavsmanden til flowteorien, Mihaly Csikszentmihalyi (udtales chick-sent-me-high-ee). Kraniet har til formål at minde sin ejermand om menneskets forgængelighed – med andre ord om, at han skal se at få skrevet, før det er for sent. Det er en måde at holde arbejdet i gang på ved at fokusere på nødvendigheden og det væsentlige i projektet og processen, på værdierne, og vel nok på det dybest tænkelige niveau.
Og det virker, kraniet fører til skriveflow!
Flow er en optimeret tilstand
Når vi bliver grebet af noget, der fuldstændig opsluger os, befinder vi os i en tilstand af flow. Vi har overblik og styr på det hele og går så højt op i det, vi er i gang med, at vi glemmer vores eget jeg og bliver ét med situationen. Vi mister fornemmelsen af tid og sted og arbejder effektivt og med et klart mål for øje. Du kan opnå oplevelsen igennem alle mulige aktiviteter – når du skriver, bestiger bjerge, reparerer din motorcykel, laver havearbejde, taler med en ven eller kollega, underviser, leder og uddelegerer arbejde, booker møder osv.
Men i modsætning til hvad man måske skulle tro, er flowtilstanden ikke særligt afslappende. Det er ikke en passiv tilstand, som når du fx ser fjernsyn eller føler dig lykkelig ved synet af en solnedgang. Flow er tværtimod en optimeret tilstand af intens koncentration, maksimal indlæringsevne, målrettethed, fremdrift og velvære – en tilstand, der befinder sig mellem stress på den ene side og kedsomhed på den anden. Rent fysisk er det en tidløs og flydende fornemmelse, det er derfor, det kaldes flow. Og de bedste øjeblikke af intenst flow opstår som regel, når du strækker din krop og/eller sind til det yderste i bestræbelsen på at udføre dit allerbedste.
Samtidig er resultatet tit noget af det bedste, du er i stand til at lave, og også derfor er tilstanden værd at stræbe efter, når du skriver. Du er på en gang fuldt optaget, føler dig tilfreds og skriver nogle af dine bedste tekster. Et ældre ord for flow er inspiration, hvor dine indlærte kompetencer og viden går i fuldendt spænd med din udfordring og op i en højere enhed. Du researcher, skriver og reviderer dig frem til det sublime med en høj grad af automatik og ubevidsthed i processen (se kapitlet Sådan skriver du).
Flowet er både afhængigt af aktiviteten og din personlighed
Mihaly Csikszentmihalyi skriver i sin bog Flow – optimaloplevelsens psykologi, at dit flow både afhænger af aktiviteten – den tekst, du skal skrive – og hvordan du griber aktiviteten an og tænker på den. Altså din personlighed. Mange oplever flow i forbindelse med deres fritid, når de maler, sejler, løber, bestiger bjerge, laver havearbejde eller er sammen med deres børn, gode venner eller ægtefælle. Årsagen er, at de aktiviteter er udformet på en måde, så de let fører til optimaloplevelser:
FLOW-AKTIVITETER
- har klare, passende og meningsgivende mål
- har håndterbare og ubureaukratiske regler
- giver mulighed for at opdage og lære noget nyt
- giver feedback (som aldrig må være ydmygende)
- gør egen indflydelse og styring mulig (bl.a. til fordybelse)
- adskiller sig mest muligt fra den almindelige hverdag.
Bearbejdet efter Vibeke Bye Jensens interview med Hans Henrik Knoop i artiklen: Læreplaner – glade børn lærer bedst (Børn & Unge nr. 24, 2004) og Mihaly Csikszentmihalyi: Flow – optimaloplevelsens psykologi.
Vigtigt med klare, passende og meningsgivende mål
At målet er klart, betyder, at du forstår det, så du hele tiden kan holde dig det for øje og bruge det som fokus og til at skabe fremdrift i dit arbejde. Uanset om skriveopgaven kommer udefra, eller du selv har fundet på den, skal den være konkret og afgrænset. Det stimulerer din hjerne, associationer og produktivitet (se kapitlet Sådan skriver du).
Projektet skal desuden give mening for dig, enten her og nu, på længere sigt eller begge dele. Jo dybere forankret mening og værdi, desto stærkere flow: Udsigten til et kranium og dermed livets og projektets alvor (fx at det kan være til stor hjælp for andre!) giver mere fremdrift end tanken om et større kontor eller berømmelse.
Endelig skal der være en passende balance mellem skriveopgavens sværhedsgrad og dine kompetencer. Er målet for svært eller ligefrem uopnåeligt, fører det til forstyrrelse og måske ligefrem blokering. Er målet omvendt sat for uambitiøst, kommer du let til at kede dig, med mindre du selv sørger for at skabe passende udfordringer undervejs. Rutineprægede gøremål og funktioner fører ikke automatisk til manglende flow: En samlebåndsarbejder, forfatter, advokat, kirurg eller en computerprogrammør kan alle opleve flow mere eller mindre ofte. Det handler i høj grad om din personlighed og tilgangen til opgaven.
EN INGENIØR MANGLEDE MENINGEN
En ingeniør havde et job i en organisation, som mange af hans kolleger ville have givet deres højre arm for. Men han kunne ikke finde sig til rette og fandt først flere år efter, at han havde forladt stedet, ud af, at det var, fordi meningen manglede. Virksomhedens overordnede målsætninger interesserede ham ikke, og det var ikke nok for ham at fokusere på de faglige udfordringer i opgaverne. Han skiftede til en arbejdsplads, hvor værdierne var i bedre overensstemmelse med hans egne.
Kan du se meningen med dine skriveopgaver? Deler du værdierne?
Vigtigt med regler
12 regler kan føre til 100.000 forskellige tabloidoverskrifter, så vi i kapitlet Sådan skriver du. Regler og begrænsninger fremmer kreativiteten og er med til at fremkalde flowoplevelser, og forskellige former for spil, lege og sport er flowaktiviteter. Mange skrivere benytter sig af det frigørende potentiale, der ligger i reglerne og begrænsningerne. Fx er genre, form og grammatik udtryk for regelsæt, der skaber begrænsninger.
Desuden er deadlines et udtryk for en regel og en begrænsning, som mange skrivere har brug for, for overhovedet at få skrevet.
Men det er samtidig vigtigt, at reglerne er håndterbare og ubureaukratiske, så du som skriver oplever frihed og ser dine egne muligheder for styring og den dybere mening. Ellers går det ud over flowet.
Vigtigt at lære og opdage noget nyt
Et tredje kendetegn ved flowaktiviteter er, at de rummer muligheden for, at du kan opdage og lære noget nyt – en kreativ og legende fornemmelse af, at du bevæger dig ind i en ny virkelighed.
Som skriver skal du altså forsøge at udvælge og tilrettelægge dine opgaver, så der er mulighed for med jævne mellemrum at lære og finde ud af noget nyt, fx ved at du lægger øer af research, samtaler om skriveprojektet og mere intuitive ideudviklingsprocesser ind. Og ved at have en fleksibel holdning til din disposition (se kapitlet Planlægningen).
Vigtigt med feedback
Du er et socialt dyr og relaterer dybest set alt, hvad du gør, til andre mennesker, og om de har brug for dine bidrag. Det gør dig afhængig af jævnligt at få taget temperaturen på, hvordan det går med det, du skriver, både for at blive bekræftet og for at kunne udvikle dig frem til at være så nyttig som mulig.
Også derfor må feedbacken aldrig være ydmygende. Der er en fællesmenneskelig, uudsagt aftale om, at ingen må tabe ansigt, og bliver den grænse overskredet, oplever du angst. Og det forstyrrer dit flow og din evne til at skrive godt – hvorfor jeg da også har valgt at tage et helt kapitel om Feedback med i bogen.
Vigtigt med indflydelse og styring
Inden for stressbehandling ved man, at en medarbejders oplevelse af ingen eller ringe indflydelse på jobindholdet giver stress. Det gælder selvfølgelig også dit skrivearbejde: Du må sørge for at indrette dig med dine skriveopgaver, så du har en grundliggende oplevelse af frihed og styring.
Måske må du sige fra over for skriveopgaver, som du i bund og grund ikke har lyst til eller interesserer dig for. Andre gange har du måske bare brug for at få afsat den fornødne tid og ro til at kunne fordybe dig ordentligt i projektet.
KULTUREL BARRIERE FOR FLOW – MEN IKKE FOR STRESS
Cand.psych. og lektor Charlotte Bloch fremhæver i sin bog Flow og stress, at der er en kulturel barriere for flow. Flowtilstanden opleves af mange som et uacceptabelt tab af kontrol – og som en løs, meningsløs og uproduktiv tilstand, som kun er naturfolk, skiløbere, jægere og operapublikummet forundt. Flow kan typisk rummes inden for fritidslivet, men støder sammen med de gældende følelsesnormer i familie- og arbejdsliv og er derfor en forbudt følelse. På arbejdspladsen hører flowtilstanden ikke hjemme for andre end kunstnere. Dertil er den for meget forbundet med leg: Flow står jo for den optimale oplevelse, når vores aktivitet flyder let og ubesværet og er kendetegnet ved oplevelseskvaliteter som velvære, opslugthed og glæde.
Stress derimod tolkes af de fleste som både en normal og en potentielt stigmatiserende følelse i arbejds- og familielivet, selvom stressen fører til oplevelsen af afmagt, kaos, modstand og sygdom.
Tror du, at flow er en optimeret tilstand – også når du skriver fagligt?
Få skrivningen til at adskille sig fra hverdagen
Din forestilling og forventning om det kedelige og rutineprægede ved en skriveopgave og måske ved overhovedet det at skulle sætte dig ved computeren, kan gøre dig udmattet længe før, du overhovedet er gået i gang. Ja, faktisk er modstanden mod at sætte sig ved skrivebordet den mest udbredte årsag til, at folk ikke får skrevet: Du gider ikke skrive, bare tanken!
Mange forfattere, journalister, forskere og andre skrivere har dog forlængst fundet ud af, at det fremmer skrivelysten og flowet at ændre på rammerne, omgivelserne og ritualerne, så skrivesituationen i det mindste tager sig ud som noget andet end den kedelige grå hverdag.
Aviser og tidsskrifter sender deres journalister til Galapagosøerne, og organisationer opfordrer til hjemmeskrivedage eller planlægger udviklingsseminarer i Paris eller på en lille græsk ø. Jean-Paul Sartre skrev på Cafe Flore, Bille August og Suzanne Brøgger skriver i flyet, og den amerikanske forfatter Natalie Goldberg på alle steder og tidspunkter, hvor hun ikke på forhånd har en forventning om at skulle arbejde. Ja, selv H.C. Andersen nåede til et punkt, hvor han måtte rejse ud i verden, ellers ville han aldrig mere få skrevet.
Fælles for skriverne er, at de alle får skrivearbejdet til at adskille sig mest muligt fra hverdagens træge virkelighed. Det er et udtryk for en fundamental menneskelig trang til brud med det genkendelige og forudsigelige. Og bevidstheden kan måske nok hverken flyttes eller udvides. Men du kan ændre dens indhold, og det giver dig oplevelsen af en udvidelse og nydelse, som du så kan drage nytte af i din skriveproces.
Eksperimenter med det: Forsøg at ændre på dine fysiske rammer og skriverutiner. Alene det at prøve at skrive i hånden i stedet for på computeren eller sætte dig ud i haven eller ned i gården med din tekst og en kop kaffe betyder per definition en aktivering af nye skemaer i din hjerne. Det er kreativt, fremkalder nye associationer og følelser og styrker flowet.
Flow kan læres og trænes
Men som nævnt har din evne til at komme i et skriveflow også med din personlighed at gøre, og nogle mennesker oplever flow oftere end andre. De bliver let stærkt optagede af næsten hvad som helst, de giver sig i kast med. De formår at fordybe sig i snart sagt alt, og i Flow – optimaloplevelsens psykologi kalder Csikszentmihalyi dem autoelektiske personer.
Begrebet autoelektisk er sammensat af to græske ord – auto (selv) og telos (mål). En autoelektisk aktivitet er en, du gør for dens egen skyld, fordi det at opleve den er det vigtigste mål i sig selv. Læser du jura eller lærer at spille guitar for at blive rig og berømt, er det ikke en autoelektisk aktivitet. Men gør du det med en oprigtig, intens interesse i processen og det faglige indhold, er handlingen autoelektisk. Transformeret til personlighedspsykologien er en autoelektisk person en, der gør ting for sin egen skyld frem for at opnå et senere ydre mål.
Selvfølgelig findes der hverken mennesker eller skrivere, der er fuldkommen autoelektiske, i og med vi alle må gøre ting af pligt og nødvendighed, ting som vi ikke nødvendigvis bryder os specielt om. Dagligdagen og de fleste job rummer en række forskellige rutiner og aspekter, som skal udføres, hvad enten du har lyst til det eller ej. Og de fleste personer, der skal udføre dem, bryder sig mere om visse funktioner end om andre.
Men omvendt er det autoelektiske noget, du kan træne og fremme ved at opdyrke bestemte sider af din personlighed og måde at tænke på. Nogle af de personlige kompetencer, der fører til flow, er:
PERSONLIGE KOMPETENCER, DER FØRER TIL FLOW
- Evnen til at tage initiativ og styre sig selv – under ansvar for omgivelserne
- Evnen til at opstille håndterbare mål for sig selv – også når der ikke umiddelbart ser ud til at være noget at lave
- Evnen til at udvikle og fastholde hensigtsmæssige regler og principper
- Evnen til at skabe balance mellem udfordringer og egne færdigheder
- Evnen til at læse feedback – også når den ikke fremstår helt åbenlyst
- Evnen til at kunne koncentrere sig og ikke blive distraheret.
Bearbejdet efter Vibeke Bye Jensens interview med Hans Henrik Knoop i artiklen: Læreplaner – glade børn lærer bedst (Børn & Unge nr. 24, 2004).
Fordyb dig
En autoelektisk skriver er altså en, der opnår en stor nydelse og tilfredsstillelse gennem selve det at arbejde med teksterne, mere end ved udsigten til det færdige resultat, hvad enten det er perfektion, prestige, højere løn eller berømmelse. Han har lært sig at nyde alle dele af skriveprocessen fra den første spæde research, ideudvikling og genererende skrivning, til komponeringen og de endeløse revisioner, og det uanset hvilken type skriveopgave, han har påtaget sig. Han opstiller klare mål og regler for skrivearbejdet, justerer dem i forhold til egne og omgivelsernes behov, bruger feedback konstruktivt og fremadrettet, og sørger for at udvikle de fornødne kompetencer og for arbejdsro. Han har kort sagt lært, hvad der skal til for for alvor at fordybe sig.
Skriv logbog – kortlæg dine flowoplevelser
At fordybe sig er det samme som, at du opnår kontrol over indholdet af din bevidsthed, og første skridt kan være, at du simpelthen begynder at udforme dagligdagen, så de positive indslag kommer til at fylde mere. Det gælder både dem, som har direkte med dine skriveopgaver at gøre, og alt andet som fører til optimaloplevelser. Det kan være en svær opgave, fordi vanens magt og det sociale tryk som nævnt tit er stort, og derfor er det måske nødvendigt for dig at starte med at lave en konkret undersøgelse.
Fx kan du begynde at skrive logbog (se kapitlet Logbogen) eller i det mindste afsætte en fast tid hver aften til selvrefleksion. Her gennemgår du, hvordan dagens forskellige aktiviteter har ført til henholdsvis flow og personlig vækst og på den anden side stress og mere udbrændte eller depressive tilstande. Når du har skabt et overblik over, hvad der skaber hverdagens højdepunkter, er det muligt for dig at begynde at eksperimentere med at forøge frekvensen af de positive indslag og skære ned på de negative. De negative omstændigheder kan tælle alt fra uinteressante skriveopgaver til dårlig økonomi og venner, bekendte eller kolleger, der tager din energi med deres endeløse brok eller kritik.
Styr dine tanker
Logbogen kan desuden give dig et godt indblik i, hvad du egentlig tænker, både om dine skriveprojekter og andre ting. Og alt, hvad du giver opmærksomhed, vokser: Dine tanker om skriveprocessen og dine arbejdsopgaver er selvforstærkende, uanset om de er positive eller negative. Jo flere negative og selvmedlidende forventninger, desto større sandsynlighed for ulyst, stress, udsættelse og måske ligefrem skriveblokering. Dine tanker styrer dine følelser og dermed din helhedsoplevelse af skrivesituationen.
Forventningerne bliver på den måde let til virkelighed, bl.a. fordi hjernen ikke kan skelne mellem realiteterne og det, du bare tror, forestiller dig og altså føler. Bevidstheden er placeret i hjernebarken, og den har begrænset kapacitet. Der er et loft for, hvor mange informationer og begivenheder, den kan håndtere på en gang på 114 bits pr. sekund eller 7-9 parallelle spor. Du kan godt gå igennem et rum, mens du tygger tyggegummi og tænker på børskurser eller din søns nye tandbøjle, men så er grænsen også ved at være nået. Fx formår du ikke at overveje et skriveproblem grundigt og samtidig opleve tristhed, og du kan ikke fylde dig med et stærkt indre billede af en glædesfyldt skriveproces præget af meningsfuldhed, passende udfordringer, nyopdagelser, feedback og flow – og imens lade din indre kritiker fremture med endeløse negative forbehold og bebrejdelser. Du må vælge. Ønsker du at optimere din produktivitet og skriveoplevelse, skal du styrke din evne til at tænke, visualisere og fokusere på de positive aspekter ved projekterne og skriveprocessen og tilsvarende måske skære ned på de dele, der i bund og grund ikke giver mening for dig.
I næste kapitel går vi tættere på dine tanker og forestillingers betydning for din skriveproces – bl.a. i form af 32 skriveregler.
10 RÅD, DER STIMULERER DIT SKRIVEFLOW
- Tilstræb skriveprojekter, der giver mening for dig.
- Sørg for, at dine kompetencer passer til opgaverne.
- Giv dig selv mulighed for at opdage noget nyt undervejs – fx ved at skrive logbog og være fleksibel i forhold til dispositioner.
- Sørg for at få feedback tit – og aldrig ydmygende!
- Styr dine projekter: Planlæg, skab arbejdsro, og lær at sige det lille ord Nej!
- Varier virkeligheden – skriv i toget, på papir eller med orange kuglepen. Det aktiverer skemaer i hjernen og stimulerer processen ved at skabe nye associationer og følelser.
- Modvirk negative tanker og forventninger – fx ved at beskrive skriveproblemet som noget konkret og udvendigt. Eller gennem positiv tænkning og visualisering.
- Kortlæg, hvilke skrive- og andre omstændigheder der fører til flow (fx ved at skrive logbog). Mere af dét.
- Repeter værdierne her og nu ved projektet og processen – fx din frihed, roen, at du kan spise en kage, eller at projektet vil hjælpe andre.
- Lav rammer og regler – bl.a. i form af planer, deadlines og afgrænsning af opgaven.
Kilde: ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ (Dansk Psykologisk Forlag, Powerwriting.dk)
© BO SKJOLDBORG, POWERWRITING.DK
PS: Du er meget velkommen til at bruge korte uddrag af artiklerne og kapitlerne til dit eget materiale. Da det er mit levebrød, vil jeg imidlertid bede dig angive mit navn, webadressen og gerne et link (Bo Skjoldborg, www.powerwriting.dk).
