Powerwriting.dk

SPUR’T! … eller: Sådan nailer du din læser med et konkret scenarie

“Skat, har du mon ikke et par sokker med lidt færre huller i?”

spurgte jeg forleden min datter.

Det var ellers en dejlig morgen …
Lidt grå og blæsende ude, men alligevel …
Stearinlys på spisebordet.
Kaffe i kruset.
Og så altså min teenagedatter, der lige føg forbi med tæerne tittende …
“Spuuuur’t!”
vrælede hun i forbifarten

(og hvis du allerede her genkender noget og måske fornemmer et behov for at styrke din evne til at henvende dig og skrive, så du rammer mere plet med dine budskaber, er du hjertelig velkommen på kurset ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ 13.-14. november, hvor du lærer at skrive meget mere konkret enkelt og nærværende)

Nå. Men det her nyhedsbrev handler om service. Om læserservice … om hvordan du skriver, så modtagerne af dine tekster på jobbet og i det hele taget ikke tænker eller svarer “spuuur’t!”, men i stedet “Yes!” (og for de lykkeligt uvidende skal jeg måske lige forklare, at “spur’t” kommer af “spurgt” og er synonymt med “Hold mund” eller “Luk arret!”).
Det handler om, hvordan du formulerer dig og udvælger de mest relevante budskaber, så dine modtagere møder og tager dine tanker, pointer og faglige budskaber til sig med en varm fornemmelse i kroppen.

Ja, de læser med øjnene på stilke!
Intet mindre!

Og dét gør de, fordi reelt de føler sig set og hørt, mens de læser din tekst. De oplever, at de bliver hjulpet videre!

Hvordan gør du så dét?
Hvordan skriver du, så dine modtagere læser med munden åben og små nydelseslyde for hver af dine tekstlinjer, de tilbagelægger på papiret eller på skærmen?
Tja. Her har du brug for en række effektive skriveværktøjer – værktøjer, som du får en solid håndfuld af på kurset ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ 13.-14. november For eksempel lyder en af slagerne inden for effektiv kommunikation, at du skal huske at skrive fra modtagerens synsvinkel i stedet for fra din eller firmaets egen. Altså: Skriv “du” eller “I”, hvor du plejer at skrive “jeg”, “vi” eller “man”.

Det er et udmærket råd (som jeg selv har givet masser af gange). Problemet er bare, at mange skrivere synes, det er dødsvært at sætte sig i læserens sted. De finder det vanskeligt at skulle formidle deres egen faglighed set gennem modtagerens briller og med afsæt i modtagerens interesser og behov. Mange skrivere på jobbet synes simpelthen, det er lettere at skrive indefra om organisationen – for sig selv og for de nærmeste indforståede.

Derfor får du lige lidt hjælp …

Og det er et tip, der helt klart overgår remsen om, at du bare skal huske at skrive fra modtagerens synsvinkel …

… plus forestillingen om, at du blot skal koncentrere dig om at skrive noget, der holder fagligt; så går resten af sig selv (= pyt med læseren … eller måske med læserne! kunne du ligeså godt sige).

Næ. Dagens tip lyder i al sin enkelthed:
Lav konkrete scenarier (visualiser dine modtagere på papiret)
Altså: Forestil dig én af dine modtagere, gerne én konkret person og gerne den vigtigste, i en situation på jobbet (eller hvor du nu helst vil have hendes opmærksomhed): Hvad arbejder hun med? Hvilke konkrete udfordringer sidder hun med lige nu … og hvordan kan du – med din gode, effektive tekst – hjælpe hende med at få løst problemerne så let som overhovedet muligt?

Når du har lavet den lille visualisering og gerne skrevet lidt ned, kreerer du din tekst (eller retter i det udkast, noter eller research, du allerede har). Og hele tiden husker du dig selv på din modtager i den helt konkrete, fysiske arbejdssituation:
• Giver du hende de rigtige informationer og i den rigtige rækkefølge?
• Vil hun gerne have baggrundsinformationen, før du skriver, at hun skal til møde?
• Er hun primært interesseret i din organisations virke (og pral) … eller vil hun hellere høre om dine konkrete forslag til løsninger?
• Kan hun godt lide lange, ubrudte blokke af tekst – eller vil hun gerne have tid til lige at trække vejret imellem dine vigtige pointer?
Og så videre, og så videre …

Prøv det! Så vil du sandsynligvis (med lidt øvelse) opleve, at din tekst bliver kortere og mere klar i spyttet, og at du med tiden får flere positive tilbagemeldinger. Kort sagt: Slut med manglende opmærksomhed og ditto svar fra dine modtagere. Og med negative (evt. skjulte) reaktioner og tanker a la “Spuuur’t!” Næ, nu lyder det:

“Yes! Ja, selvfølgelig. Hvornår?”

Vil du ha’ flere guldkorn til at skrive, så dine tekster sidder i skabet?
Så er du rigtig velkommen på kurset ‘Skriv så de reagerer – på jobbet og i det hele taget’ 13.-14. november (hvor du lærer at skrive meget mere konkret, enkelt og nærværende)

Pris: 4.200 kr. for to hele dage (og 2.300 for studerende, ledige og kunstnere). Tidligere kursister kommer med for halv pris (altså 2.100 kr.).
Og hvis nu du synes, det lyder dyrt, så tænk på, hvad det egentlig koster dig (eller din arbejdsplads), at dine modtagere enten har svært ved at orientere sig i dine tekster, ikke kan koncentrere sig … eller simpelthen ikke læser dem. Eller tænk på, at kursusprisen svarer nogenlunde til, hvad en god tekstforfatter tager for ét skærmbillede tekst … og det bliver du ikke bedre til at skrive af.

About